Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Apopleksi, tidlig behandling

Tip en ven

Af: Nanna Witting, speciallæge

Oprettet: 08.11.2010

Hjernen

Hjernen udgør sammen med rygmarven kroppens centralnervesystem (se figur). Hjernen består af en højre og en venstre hjernehalvdel. Den ydre del af hjernen, hjernebarken eller den grå substans, styrer de fleste af kroppens funktioner som syn, hørelse, tale, tænkning, bevægelser etc.

Den indre del af hjernen, den hvide substans, består hovedsageligt af nervebaner. De knytter de forskellige dele af hjernen sammen og fører nerveimpulser op og ned i rygmarven.

Nervebanerne krydser over til modsat side. Skader i venstre hjernehalvdel fører derfor til funktionstab i højre side af kroppen. Modsat fører skader i højre hjernehalvdel til tab af funktion i venstre side af kroppen.

Nervecellerne er uerstattelige. Hvis nerveceller mister blodforsyning i mere end få minutter eller bliver skadet af en blødning i hjernevævet, som f.eks. ved apopleksi, dør disse celler. Skader i hjernen giver derfor nerveskader, neurologiske udfald. Andre celler vil kun i mindre grad kunne overtage disse cellers funktion. Dvs. skades talecentret, eller bliver man halvsidigt lam ved en apopleksi, er der varige skader på hjernen. Funktionen genvindes ofte til en vis grad, da andre hjerneområder kan overtage en del af funktionen af de områder, der bliver ødelagt.

Heldigvis kan førsteindtrykket efter en apopleksi tyde på en større skade, end det i virkeligheden er. Det skyldes at mange celler i området udenfor det skadede væv kun forbigående får nedsat funktion.

Hvad er en akut apopleksi?

Akut apopleksi er en pludseligt (sekunder/minutter) indtræden af neurologisk udfald, som skyldes en pludselig forandring i hjernens blodforsyning. Det er en tilstand, som kræver at diagnosen stilles hurtigt, og at behandlingen påbegyndes tidligt.

Der kan enten være tale om en tilstopning af et blodkar eller en blødning ud i hjernevævet. Tilstopning af et blodkar kan ske enten ved, at der dannes en blodprop på stedet (trombose), eller ved at der kommer en blodprop fra et andet sted i kroppen (emboli), typisk hjertet. Trombose eller emboli er skyld i 85% af alle tilfælde af apopleksi. En tilstopning af et kar kan opløses indenfor 4½ time efter start af symptomer (trombolysebehandling).

Animation om apopleksi
Animation om apopleksi

Hvad er symptomerne på apopleksi?

Symptomer og tegn på apopleksi afhænger af, hvor i hjernen skaden sker. De mest almindelige problemer er lammelse i den ene side af kroppen, tab af følelse i den ene side af kroppen, taleforstyrrelser, synsforstyrrelser, svimmelhed, dårlig balance og dårlig styring af bevægelser

Tidlig behandling

Personer med apopleksi bør vurderes snarest på et sygehus. Det skyldes, at en tidlig diagnose og behandling kan begrænse hjerneskaden. CT-skanning af hjernen kan skelne mellem blodprop og blødning. MR-skanning kan senere i forløbet også være til gavn.

Højt blodsukker og feber kan forværre tilstanden. Derfor vil man på sygehuset være hurtig med at give blodsukkersænkende og/eller febernedsættende behandling.

Tidlig mobilisering og tidlig genoptræning er et af de vigtigste enkelttiltag for at opnå gode behandlingsresultater ved apopleksi.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Nanna Witting, afdelingslæge, ph.d., Neurologisk Klinik, Rigshopspitalet
  • Finn Klamer, speciallæge i almen medicin, tidl. prakt. læge, lægefaglig rådgiver i Den fælles offentlige sundhedsportal - sundhed.dk,
  • Terje Johannessen, professor i allmennmedisin, Institutt for samfunnsmedisinske fag, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, Trondheim
  • Ingard Løge, spesialist allmennmedisin,
Link til Lægehåndbogen