Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Apopleksi, tidlig behandling

Tip en ven

Af: Christina Rostrup Kruuse, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 05.08.2014

Fakta

  • Slagtilfælde, også kaldet apopleksi, er kendetegnet ved en pludselig opståen af et eller flere af følgende symptomer; nedsat kraft i den ene side af kroppen, synstab, taleproblemer, problemer med at styre arme eller ben samtidig med svimmelhed
  • Symptomerne skyldes en blodprop, lidt sjældnere en blødning, som påvirker de blodkar der forsyner hjernen med ilt og næring
  • Tilstanden kræver akut kontakt til læge eller ambulance. En person med apopleksi skal snarest muligt undersøges og behandles, evt. med medicin som opløser blodproppen

Hjernen

Hjernen udgør sammen med rygmarven kroppens centralnervesystem (se tegning). Hjernen består af en højre og en venstre hjernehalvdel. Den ydre del af hjernen, hjernebarken eller den grå substans, styrer de fleste af kroppens funktioner som syn, hørelse, tale, tænkning, bevægelser etc.

Den indre del af hjernen, den hvide substans, består hovedsageligt af nervebaner. De knytter de forskellige dele af hjernen sammen og fører nerveimpulser op og ned i rygmarven.

Nervebanerne krydser over til modsat side. Skader i venstre hjernehalvdel fører derfor til funktionstab i højre side af kroppen. Modsat fører skader i højre hjernehalvdel til tab af funktion i venstre side af kroppen.

Nervecellerne er som hovedregel uerstattelige. Hvis nerveceller mister blodforsyning i mere end få minutter eller bliver skadet af en blødning i hjernevævet, som f.eks. ved apopleksi, dør disse celler. Skader i hjernen giver derfor nerveskader, neurologiske udfald. Andre celler vil kun i mindre grad kunne overtage disse cellers funktion. Dvs. skades talecentret, eller bliver man halvsidigt lam ved en apopleksi, er der varige skader på hjernen. Funktionen genvindes ofte til en vis grad, da andre hjerneområder kan overtage en del af funktionen af de områder, der bliver ødelagt.

Heldigvis kan førsteindtrykket efter en apopleksi tyde på en større skade, end det i virkeligheden er. Det skyldes at mange celler i området udenfor det skadede væv kun forbigående får nedsat funktion.

Hvad er en akut apopleksi?

En akut apopleksi opstår pludseligt (sekunder/minutter) og medfører et eller flere symptomer: nedsat kraft i den ene side af kroppen, synstab, taleproblemer, problemer med at styre arme eller ben samtidig med svimmelhed. Symptomerne skyldes en pludselig forandring i hjernens blodforsyning. Det er en tilstand, som kræver at diagnosen stilles hurtigt, og at behandlingen påbegyndes tidligt, helst indenfor timer fra apopleksien opstod.

Der kan enten være tale om en tilstopning af et blodkar eller en blødning ud i hjernevævet. Tilstopning af et blodkar kan ske enten ved, at der dannes en blodprop på stedet (trombose), eller ved at der kommer en blodprop fra et andet sted i kroppen (emboli), typisk hjertet eller halspulsårerne. Trombose eller emboli er skyld i 85 % af alle tilfælde af apopleksi. En tilstopning af et kar kan opløses indenfor 4½ time efter start af symptomer (trombolysebehandling).

Animation om apopleksi
Animation om apopleksi

Hvad er symptomerne på apopleksi?

Symptomer og tegn på apopleksi afhænger af, hvor i hjernen skaden sker. De mest almindelige problemer er lammelse i den ene side af kroppen, tab af følelse i den ene side af kroppen, taleforstyrrelser, synsforstyrrelser, ændret personlighed, svimmelhed sammen med dårlig balance og dårlig styring af bevægelser

Tidlig behandling

Personer med apopleksi bør vurderes snarest på et sygehus. Det skyldes, at en tidlig diagnose og behandling kan begrænse hjerneskaden. CT-skanning af hjernen kan skelne mellem blodprop og blødning. MR-skanning kan senere i forløbet også være til gavn.

Højt blodsukker og feber kan forværre tilstanden. Derfor vil man på sygehuset være hurtig med at give blodsukkersænkende og/eller febernedsættende behandling. Ved blødning i hjernen må blodtrykket ikke være for højt de første timer, og man behandler derfor aktivt med blodtrykssænkende medicin.

Synkefunktionen kan være svært påvirket. Dette øger risikoen for at fejlsynke mad og drikke, hvilket kan medføre lungebetændelse. Man må således ikke få noget at drikke og spise, før synkefunktionen er ordentligt undersøgt. Det kan derfor være nødvendigt akut at få anlagt en plastikslange (sonde) gennem næsen til mavesækken til indgift af medicin, væske og mad.

Blærefunktionen er ofte også nedsat i den akutte fase. Nedsat tømning af blæren medfører blærebetændelse, og mange har behov for at få tømt blæren helt via en plastikslange (kateter) i urinrøret. Både synkefunktionen og blærefunktionen undersøges i den akutte fase for at forebygge infektioner og feber.

Tidlig mobilisering og tidlig genoptræning er et af de vigtigste enkelttiltag for at opnå gode behandlingsresultater ved apopleksi.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Christina Rostrup Kruuse, overlæge, ph.d., klinisk lektor, Neurologisk afdeling, Herlev Hospital
  • John Sahl Andersen, alm. prakt. læge, lektor, ph.d.,
  • Nanna Witting, afdelingslæge, ph.d., Neurologisk Klinik, Rigshopspitalet
  • Finn Klamer, speciallæge i almen medicin, tidl. prakt. læge, lægefaglig rådgiver i Den fælles offentlige sundhedsportal - sundhed.dk,
Link til Lægehåndbogen

Patienthåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS og Android.

Bliv ven med Patienthåndbogen og få hver uge tips til spændende læsning.