Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Forstyrrelser i kropsopfattelsen

Tip en ven

Af: Ole Gøtzsche, speciallæge

Oprettet: 22.04.2010

Informationen er baseret på en artikel i Tidsskrift for den norske lægeforening 1

Hjerneskader efter hjerneblødning

Ved et slagtilfælde (apopleksi) vil en del af hjernen blive varig skadet, og denne del ophører med at fungere. Eftersom ethvert område af hjernen har bestemte opgaver, kan man derfor forudsige, hvilke funktioner der tabes. Skader i højre hjernehalvdel vil give udslag i venstre kropshalvdel, skader i venstre hjernehalvdel vil give udslag i højre kropshalvdel. Skader i venstre hjernehalvdel vil kunne give sprog- og taleproblemer.

Normalt forbinder vi et slagtilfælde med lammelser i muskulaturen. Det kan være lammelser i halvdelen af kroppen, i en arm eller i et ben. Nogle får også problemer med at tale eller med at opfatte det, som bliver sagt til dem. Andre bliver mentalt svækket, fordi det center som styrer vores tanker og viden er ødelagt.

Mange får også forstyrrelser i kropsopfattelsen. Det kan give ganske særlige udslag. Det er vigtig at kende til dette, fordi man ellers let kan tro, at dette er et "spil" fra den syges side. Men vedkommende kan ikke gøre for det. Forklaringen er, at centret i hjernen som kontrollerer vores kropsopfattelse, er sat ud af funktion. De typiske forstyrrelser i kropsopfattelsen betegnes på fagsprog som apraksi, neglect og anosognosi.

Apraksi

Hr A havde haft et slagtilfælde for to måneder siden. Han havde lette lammelser i højre ben, moderate lammelser i højre arm, og problemer med at finde ordene. Han havde problemer med at klare selv de enkleste praktiske opgaver. Når han skulle lave kaffe, blev han stående og løftede kaffefiltret op og ned af tragten, uden at fylde kaffe i. Når han skulle spise, holdt han bestikket akkurat som en treårig som øver sig i at spise selv for første gang, selv med den ikke-lammede venstre hånd.

Apraksi er svigt i udførslen af viljestyrede, målrettede handlinger som ikke skyldes lammelser, tab af følesans eller forandringer i bevægelsesapparatet. Når patienten skal udføre en handling, har han eller hun problemer med rækkefølgen eller udvælgelsen af en del af den sammensatte handling. Vedkommende kan have problemer med at komme i gang, stopper ofte op og gentager den samme bevægelse en række gange, og han har problemer med at bruge redskaber. Tilstanden ses oftest ved skader i venstre hjernehalvdel, og patienten har ofte samtidig problemer med at tale eller forstå (afasi).

Apraksi kan undersøges ved at bede patienten demonstrere, hvordan han udfører en dagligdags aktivitet som f.eks. at rede håret eller børste tænder. Man kan eventuelt vise den rigtige bevægelse og se, om patienten kan efterligne den.

Rum-retnings-problemer

Fru B havde haft et slagtilfælde for et halvt år siden. I akutfasen havde hun venstresidig lammelse, men senere var de motoriske færdigheder kommet sig en hel del, og hun behøvede kun at støtte sig til en stok, når hun gik. Det var alligevel vanskeligt for hende at klæde sig på. Det var som hun ikke "fandt vejen" ind i en trøje eller jakke; hun klarede ikke at styre arme og hoved ind i de rigtige åbninger. Hvis tøjet i det hele taget kom på, var der ofte vendt vrangen ud eller omvendt på. Hun havde flere gange gået forkert på steder, hvor hun var godt kendt, men hun var ikke glemsom eller desorienteret.

Rum-retnings-problemer betyder problemer med at sætte dele sammen til en helhed og at udføre handlinger i rummet. Patienten kan have problemer med forholdet mellem egen krop og rummet omkring, med kropsdelens indbyrdes forhold og med at holde styr på højre og venstre. Problemer med afstandsbedømmelse kan vise sig ved, at de ikke klarer at gribe om glasset som står på bordet, eller at de hælder kaffen udenfor koppen. De kan sætte sig helt eller delvist udenfor stolen, de kan have problemer med genkende nabolaget, og de klarer ikke at opfatte en beklædning som en tredimensional struktur. Problemer med relationer mellem objekter kan vise sig f.eks. ved, at de ikke klarer at sætte delene sammen på en kaffetragt, selv om denne er kendt fra før.

Neglekt

Fru C blev indlagt på sygehus med et slagtilfælde med venstresidig halvsidig lammelse. De første dage lå hun og så kun mod højre, og det var som, om hun ikke ænsede mennesker som kom mod sygesengen fra hendes venstre side. Senere, da hun kom op i rullestol og kørte mod sygehuskorridoren, kolliderede hun stadig med møbler, skærmbræt, senge og andet som stod på hendes venstre side. Hun havde let ved at glemme at tage den venstre arm ind i bluseærmet.

Neglekt betyder reduceret opmærksomhed mod egen krop eller rummet på den ene side, typisk venstre. Man inddeler det ofte i henholdsvis kropsneglekt og visuel (som har med synet at gøre) neglekt. Ofte forekommer begge typer samtidig, og grader af neglekt er meget hyppig ved skader i højre hjernehalvdel. Patienter med visuel neglect finder ofte ikke begyndelsen af linjerne, når de skal læse. I udtalte tilfælde spiser de kun den del af middagsportionen, som ligger til højre på tallerkenen.

Patienter med kropsneglekt vil ofte glemme at klæde sig ordentlig på den venstre side af kroppen, og de kan komme til kun at barbere halvdelen af ansigtet. De kan have betydelig fare for at pådrage sig skader, f.eks. fordi de ikke mærker, at den lammede arm hænger og slingrer eller kommer ind i hjulet på rullestolen.

klokkezoom korszoom

Tilstanden kan påvises på forskellige måder. F.eks. kan man bede patienten sætte et mærke på midten af en vandret linje på et papir (patienter med visuel neglekt finder ikke midten), at bede patienten kopiere en enkel figur (et kors, se figur) eller skrive tal på en cirkel således at det bliver en urskive (se figur).

Anosognosi

Anosognosi betyder, at patienten har manglende opmærksomhed om sin halvsidige lammelse og ikke oplever den syge kropsdel som sin egen.

Adfærdsforandringer

De mest udtalte symptomer knyttet til adfærd ses ved skader i forreste del af hjernen. Patienterne kan vise initiativløshed, have planlægningsproblemer og ukritisk eller udannet adfærd. De kan have dårlig indsigt i egen situation, vise markeret nedsat tolerance for stress, og af og til have tendens til at tale ukontrolleret. Disse symptomer er ekstra belastende for de pårørende, og det er vigtigt, at man kender årsagen.

Tab af følelsesmæssig kontrol

En variant af svigtende adfærdsregulering repræsenterer tab af følelsesmæssig kontrol ("emotionel inkontinens") eller upassende gråd og latter. Hændelser som er neutrale eller kun svagt følelsesmæssigt ladet kan afstedkomme kraftig gråd, selv om patienten ikke nødvendigvis føler sig trist. Symptomet skal altså skilles fra depression.

Sjældnere er patientens manglende følelsesmæssige kontrol positivt ladet, altså som kraftig latter som ikke står i forhold til situationen. Disse symptomer kan føles meget generende. I udtalte tilfælde kan man forsøge med antidepressiv medicin mod dette fænomen.

Hvordan behandles forstyrrelser i kropsopfattelsen?

Ved forstyrrelser i kropsopfattelsen er det ofte et hovedproblem at hjælpe patienten til at forstå og acceptere sine udfald. En patient med et rent motorisk udfald vil som regel ikke have problemer med at forstå, at "min arm er lam". Patienter med denne type udfald har derimod ofte problemer med at opnå den indsigt, som er en forudsætning for at kunne træne og bedre sin funktion. Dette gælder i særlig grad patienter med skade i højre hjernehalvdel.

I mange tilfælde skal man give opgaver, således at patienten gennem kendte daglige aktiviteter kan erfare, at funktionen ikke er som før. Dette kan være en smertefuld erfaring, og man skal derfor vise varsomhed, når man udsætter patienten for disse opgaver. Imidlertid er håbet, at træning i dagliglivets vante opgaver kan gøre, at patienten genvinder tabte funktioner, eller at patienten lærer at udføre opgaverne på andre måder.

Hvad er prognosen?

Som andre symptomer efter slagtilfælde, viser også forstyrrelser i kropsopfattelsen spontan bedring. Som regel er bedringen hurtigst til at begynde med og langsommere efterhånden. Den første uge efter slagtilfældet havde omkring 40% af patienterne i en undersøgelse problemer med at kopiere en enkel figur. Et flertal af dem klarede imidlertid opgaven et halvt år senere. En betydelig andel af dem som har haft et slagtilfælde, måske omkring 15-20%, vil dog leve med varige ikke-sproglige forstyrrelser i kropsopfattelsen.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Ole Gøtzsche, overlæge, dr.med., Med. kardiologisk afd., Århus Universitets hospital
  • Bjarne V. Lühr Hansen, ph.d., lektor, alm. prakt. læge, Syddansk Universitet, Odense
  • Terje Johannessen, professor i allmennmedisin, Institutt for samfunnsmedisinske fag, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, Trondheim
  • Ingard Løge, spesialist allmennmedisin,
Link til Lægehåndbogen