Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Forebyggelse af blodprop

Tip en ven

Af: Torben V. Schroeder, speciallæge

Oprettet: 25.11.2010

Hvad er en blodprop?

Vener i benetzoom

Blodprop (trombose) er en komplikation til kirurgi. De opstår i de allerfleste tilfælde i venerne i benene og kaldes derfor en venetrombose. Venerne er de blodårer, som fører blodet tilbage til hjertet.

Disse blodpropper befinder sig hyppigst i de dybe vener i læggen ( dyb venetrombose), men tilstanden forekommer også i låret. Ved operationer i armene/skuldrene kan blodprop også opstå i armene.

I nogle tilfælde kan en sådan blodprop løsne sig, og flyde med blodstrømmen til hjertet og videre til lungerne, hvor den så kiles fast i blodårerne i lungen. En sådan blodprop i lungen kaldes en lungeemboli og kan i svære tilfælde være dødelig.

Hvis man skal gennemgå en større operation, især knoglekirurgi, er der en risiko for at udvikle en dyb venøs blodprop. Hvis der ikke bliver gjort noget for at nedsætte risikoen, vil op til halvdelen af de som gennemgår større indgreb, udvikle blodprop. I de fleste tilfælde vil blodpropperne forsvinde af sig selv, men i ca. 20% af tilfældene udvikles blodpropsygdom.

Øget risiko ved kirurgi

Kirurgi er en vigtig risikofaktor for udvikling af venøs blodpropsygdom. Cirka en tredjedel af alle tilfælde af dyb venøs blodprop ses efter kirurgi. Risikoen er særlig høj efter operationer for brud på lårbenshalsen, udskiftninger af hofteleddet og ved knæoperationer. Forebyggende behandling med blodtyndende medicin (heparin) nedsætter risikoen meget for at få dyb venetrombose, lungeemboli og død.

Brug af regional bedøvelse eller epidural bedøvelse i stedet for narkose / fuld bedøvelse, mere skånsom kirurgi og hurtig mobilisering af patienterne, vil alle bidrage til at nedsætte risikoen for blodprop. Sammen med blodfortyndende medicin har det nedsat hyppigheden af blodpropsygdom efter kirurgi. Men risikoen kan ikke helt fjernes, så det er stadig et alvorligt problem.

Nogle personer er mere udsat for at få blodprop efter operation end andre. Det gælder personer som har haft blodprop før, som har en arvelig øget risiko for blodpropsygdom i familien, overvægtige, alder over 40 år, ved kræftsygdom, personer med høj blodprocent (polycytæmi), kvinder som bruger p-piller eller tager hormoner eller er gravide, og hvor indgrebet er langvarigt og medfører længere tids immobilisering.

Hvad er konsekvenserne af blodpropsygdom?

Patienter som rammes af symptomgivende blodpropsygdom efter kirurgi, har risiko for dødelig lungeemboli. Behandlingen af blodprop er langvarig og krævende. Antikoagulationsbehandling bremser væksten af blodpropperne og letter muligheden for, at de nedbrydes.

Tilstoppede blodårer i lungerne og i læggene åbner sig ofte efter behandling, men tilstoppede blodårer i låret åbner sig sjældent. Når blodåren ikke åbner sig igen, vil der ofte i løbet af måneder eller år opstå såkaldt posttrombotisk syndrom. Denne tilstand medfører vedvarende hævelse i benet, dannelse af åreknuder, udvikling af kronisk eksem og sår.

En anden senfølge er øget risiko for nye blodpropper, som sandsynligvis skyldes vedvarende hindret blodstrøm.

Hvordan forebygger man blodpropsygdom efter operation?

Venøs blodpropsygdom efter operation kan forebygges. Det sker ved hurtig mobilisering efter indgreb, med mekaniske hjælpemidler som elastiske kompressionsstrømper og med blodfortyndende medicin. Tidlig op og gå efter en operation er måske det vigtigste forebyggende tiltag. Denne tidlige mobilisering alene er dog utilstrækkelig for at forebygge blodprop hos disponerede individer.

Kompressionsstrømper beskytter mod udvikling af blodprop hos nyopererede patienter. Effekten er bedst, når kompressionsstrømper bruges sammen med blodfortyndende medicin. Kompressionsstrømper har dog også god effekt mod blodprop, når de bruges som eneste forebyggende tiltag. Det er usikkert, om kompressionsstrømper kan forhindre tilbagefald af blodprop, og hvor længe strømperne bør bruges for at opnå effekt. Man ved heller ikke, om der er forskel på lange og korte kompressionsstrømper.

Tidspunktet for første dosis og varigheden af behandlingen spiller en afgørende rolle for effekt og sikkerhed af forebyggende blodfortyndende behandling. Retningslinjerne varierer. Du vil få klar besked af læge og sygeplejerske på sygehuset, når behandlingen begynder, og hvor længe den skal vare. Som regel varer behandlingen i 7-10 dage. I nogle tilfælde vil lægen dog anbefale, at behandlingen fortsætter i flere uger.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Torben V. Schroeder, overlæge, professor, dr.med., Rigshospitalet, Karkirurgisk Klinik RK, 3111
  • Bjarne V. Lühr Hansen, ph.d., lektor, alm. prakt. læge, Syddansk Universitet, Odense
  • Terje Johannessen, professor i allmennmedisin, Institutt for samfunnsmedisinske fag, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, Trondheim
  • Ingard Løge, spesialist allmennmedisin,
Link til Lægehåndbogen