Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Forebyggelse af blodprop i venerne, dyb venetrombose

Tip en ven

Af: Torben V. Schroeder, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 30.09.2014

Fakta

  • Venerne er de blodårer, som fører blodet tilbage til hjertet
  • En blodprop (trombose) i de dybe vener på benet kan opstå i mange forskellige situationer. For eksempel efter en operation eller sygdom hvor du har været sengeliggende i længere tid
  • Blodproppen sidder i de dybe vener på læg, lår eller i bækkenet. I nogle tilfælde kan dele af blodproppen løsrive sig og med blodstrømmen flyde til hjertet og videre til lungerne, hvor den så kiles fast i blodårerne i lungen. En sådan blodprop i lungen (lungeemboli) kan i svære tilfælde være dødelig
  • Hvis man skal gennemgå en større operation eller kommer i en situation, hvor der er øget risiko, er det vigtigt at overveje, hvad der kan gøres for at nedsætte denne risiko. Hurtig mobilisering, blodfortyndende medicin og brug af kompressionsstrømper er nogle af mulighederne

Hvad er en blodprop?

En blodprop (trombose) i de dybe vener på benet kan opstå i mange forskellige situationer. Det kan være en komplikation til en operation, efter sygdom hvor du har været sengeliggende i længere tid, eller fordi dit blod har en øget tendens til at danne blodpropper. Venerne er de blodårer, som fører blodet tilbage til hjertet.

Disse blodpropper befinder sig hyppigst i de dybe vener i læggen eller på låret ( dyb venetrombose).

I nogle tilfælde kan en sådan blodprop løsne sig, og flyde med blodstrømmen til hjertet og videre til lungerne, hvor den så kiles fast i blodårerne i lungen. En sådan blodprop i lungen kaldes en lungeemboli og kan i svære tilfælde være dødelig.

Hvis man skal gennemgå en større operation, især knoglekirurgi, er der en risiko for at udvikle en dyb venøs blodprop. Denne risiko kan nedsættes meget ved at give blodfortyndende medicin.

Øget risiko ved kirurgi

Kirurgi er en vigtig risikofaktor for at udvikle venøs blodpropsygdom. Cirka en tredjedel af alle tilfælde af dyb venøs blodprop ses efter kirurgi. Risikoen er særlig høj efter operationer for brud på lårbenshalsen, udskiftninger af hofteleddet og ved knæoperationer. Forebyggende behandling med blodtyndende medicin (heparin) nedsætter risikoen meget for at få dyb venetrombose, lungeemboli og død.

Operation i lokalbedøvelse ( regional bedøvelse) eller rygmarvsbedøvelse ( epidural bedøvelse) i stedet for  fuld bedøvelse nedsætter risikoen, ligesom mere skånsom kirurgi og hurtig mobilisering efter operationen alle bidrager til at nedsætte risikoen for blodprop. Sammen med blodfortyndende medicin har det nedsat hyppigheden af blodpropsygdom efter kirurgi. Men risikoen kan ikke helt fjernes.

Nogle personer er mere udsat for at få blodprop efter operation end andre. Det gælder personer som har haft blodprop før, som har en arvelig øget risiko for blodpropsygdom i familien, er overvægtige, alder over 40 år, ved kræftsygdom, personer med høj blodprocent (polycytæmi), kvinder som bruger p-piller eller tager hormoner eller er gravide, og hvor indgrebet er langvarigt og medfører længere tids immobilisering. En længerevarende (over 4 timer)  flyrejse øger også risikoen for en blodprop i benet.

Hvad er konsekvenserne af blodpropsygdom?

Patienter som får en blodprop i venerne fx efter en operation, har en lille risiko for af få en blodprop i lungerne (lungeemboli), som i værste fald kan være dødelig. Det er derfor vigtigt at behandle en blodprop i benet hurtigt, og behandlingen er ofte langvarig og krævende. Antikoagulationsbehandling bremser væksten af blodpropperne og letter muligheden for, at de nedbrydes.

Tilstoppede blodårer i lungerne og i læggen og låret åbner sig ofte efter behandling, men klapperne i karrene (se tegningen) bliver ofte beskadet, så venerne ikke fungerer helt så godt efter en blodprop i benet. Der kan opstå det, der kaldes  posttrombotisk syndrom. Denne tilstand medfører vedvarende hævelse i benet, dannelse af åreknuder, udvikling af kronisk eksem og sår.

En anden senfølge er øget risiko for nye blodpropper.

Hvordan forebygger man blodpropsygdom efter operation?

Venøs blodpropsygdom efter operation kan forebygges. Det sker ved hurtig mobilisering efter indgreb, med mekaniske hjælpemidler som elastiske kompressionsstrømper og med blodfortyndende medicin. Hurtigt op og gå efter en operation er meget vigtigt for at forebygge blodpropper, men det er sjældent nok.

Kompressionsstrømper beskytter mod udvikling af blodprop hos nyopererede patienter. Effekten er bedst, når kompressionsstrømper bruges sammen med blodfortyndende medicin. Kompressionsstrømper har dog også god effekt mod blodprop, når de bruges som eneste forebyggende tiltag. Det er usikkert, om kompressionsstrømper kan forhindre tilbagefald af blodprop, og hvor længe strømperne bør bruges for at opnå effekt. Man ved heller ikke, om der er forskel på lange og korte kompressionsstrømper.

Den blodfortyndende medicin, heparin, skal gives som en indsprøjtning, der typisk gives 2 gange om dagen så længe, der er forhøjet risiko for blodprop. Den første dosis gives lidt før operationen.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Torben V. Schroeder, overlæge, professor, dr.med., Rigshospitalet, Karkirurgisk Klinik RK, 3111
  • Bjarne Lühr Hansen, ph.d., lektor, alm. prakt. læge, Syddansk Universitet, Odense
Link til Lægehåndbogen

Patienthåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS og Android.

Bliv ven med Patienthåndbogen og få hver uge tips til spændende læsning.