Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

By-pass operation af hjertet

Tip en ven

Af: Liv Gøtzsche, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 20.06.2012

Fakta

  • Bypassoperation er en behandling af hjertekrampe (angina pectoris)
  • Ofte har du gennemgået en eller flere ballonbehandlinger inden
  • Som regel har du også afprøvet medicinsk behandling for dine hjertesymptomer inden operationen
  • Operationen kan ske i nær tilslutning til en blodprop i hjertet, men kan også blive aktuel, når anden behandling for hjertekrampe ikke har været tilstrækkelig for dig

Forsnævrede koronararterier?

Hjerte - normalt set bagfrazoom

Hjertet er en kraftig muskel, som pumper blodet rundt i kroppen. For at klare dette pumpearbejde skal hjertet hele tiden tilføres ilt og andre næringsstoffer. Denne tilførsel kommer fra blodet via de tre hovedkranspulsårer. Kranspulsårerne, eller koronararterierne som de kaldes på fagsprog, ligger tæt udenpå hjertet og forsyner hele hjertemusklen via mange mindre forgreninger, som løber ind i alle dele af hjertemuskulaturen. På denne måde forsynes alle lag og alle dele af hjertemusklen med ilt og næring.

Angina pectoris

Efterhånden som vi bliver ældre, vil vores pulsårer i hele kroppen snævre ind. Der kommer aflejringer af blandt andet fedtmateriale i blodårevæggen, aterosklerose. Dette gælder også koronararterierne. Graden af forsnævring og åreforkalkning er meget individuel. En forsnævret arterie kan give iltmangel i det væv, som arterien forsyner (se figur). Når hjertets arbejde øges, kræver muskulaturen øget blodtilstrømning for at få dækket iltbehovet. Når der er udviklet forsnævringer i koronararterierne, kan blodårerne til sidst blive så snævre, at de ikke kan levere ilt og næring svarende til behovet. Brystsmerter udløst af iltmangel i dele af hjertemuskulaturen kaldes angina pectoris. Det er typisk, at denne smerte optræder ved øget fysisk aktivitet, men psykisk påvirkning kan også udløse angina-anfald.

Ved total tillukning af koronararterien eller en del af den, mister en del af hjertemusklen sin blodforsyning. Ved totalt tab af nærings-og ilttilførsel vil denne del af hjertet dø. Dette kaldes myokardieinfarkt eller blodprop i hjertet.

By-pass operation

Hvis du har meget generende angina pectoris, eller nylig har haft akut myokardieinfarkt (blodprop i hjertet), vil du som regel blive tilbudt en såkaldt koronar angiografi (KAG). Denne undersøgelse indebærer en røntgenundersøgelse af koronararterierne. Undersøgelsen foretages via pulsåren i lysken og foregår i lokalbedøvelse, dvs. du er vågen og kan selv følge med. Hvis der påvises forsnævringer (koronararteriestenose) eller total tillukning af én eller flere af dine koronararterier, vil man ofte foretage en perkutan koronar intervention (PCI) i samme seance. Det vil sige, at man forsøger at udvide den eller de syge kranspulsåre(r) ved hjælp af et såkaldt ballonkateter (se figur). Dette kan ikke altid lade sig gøre, f.eks. hvis blodåren er meget snæver, snoet eller lukket over et længere område.

I en del af disse tilfælde vil man i stedet tilbyde at udføre en by-pass operation (se figur).

En bypass operation er et indgreb, hvor din brystkasse åbnes under fuld bedøvelse. Brystbenet spaltes, og hjertet blottes, så kirurgen kan se og komme til kranspulsårerne. Ud fra den koronarangiografi, der er foretaget inden, ved kirurgen præcis, hvor forsnævringerne eller tillukningerne i kranspulsårerne er. Han kan derfor sørge for at påsætte forbikørsler henover de snævre eller lukkede steder. Ved hjælp af disse forbikørsler sikres områderne af din hjertemuskel længere ude en tilstrækkelig blodtilførsel.

Under operationen benytter man sig ofte af såkaldt ekstra-korporal cirkulation. Dette indebærer, at hjertet kortvarigt, dvs. medens forbikørslerne bliver syet på hjertets kranspulsårer, sættes i stå ved hjælp af medicin. Hjertet bliver samtidig let nedkølet for at mindske iltbehovet under selve operationen. Blodet til resten af kroppen iltes i stedet ved hjælp af en pumpemaskine, der står lige ved siden af operationslejet. Pumpen henter kroppens "brugte" blod, sørger for at ilte det, og sender det iltede blod tilbage til resten af kroppen. Således sørges der for, at din hjerne og alle dine øvrige organer får det iltede blod, der skal til under operationen. Samtidig får kirurgen ro til at sy forbikørslerne mellem hovedpulsåren og det område af hjertet, som ikke får tilstrækkelig med iltforsyning på, mens hjertet står stille. I nogle tilfælde, afhængig af hvor mange forbikørsler du skal have, og hvor forsnævringerne er placeret, kan kirurgen vælge at foretage operationen på "bankende hjerte", dvs. uden at sætte hjertet i stå. I andre tilfælde kan man vælge at lave en såkaldt "hybrid-operation", dvs. hvor nogle af forsnævringerne behandles med "ballon-teknik" (PCI) og andre ved hjælp af bypass-operation. Alle disse muligheder vil du kunne spørge ind til og få oplysninger om, inden du skal opereres. Men den endelige beslutning, om hvad der er bedst for netop dig, vil være meget afhængig af, hvordan dine forsnævringer og eventuelle tillukninger af kranspulsårerne ser ud.

Den forsyningsblodåre der oftest benyttes til bypassoperation, er en pulsåre fra selve brystvæggen. Er der behov for flere forbikørsler, vil man ofte vælge at tage blodårer fra dit ben, men andre blodårer bliver også indimellem benyttet. Disse muligheder vil du blive informeret om, inden du skal opereres.

Animation af bypasskirurgi i hjertetzoom
Animation om bypasskirurgi i hjertet

Efter operationen

En by-pass operation er et stort indgreb. Du vil derfor skulle være indlagt en, nogle gange to uger efter operationen. Der går som regel også nogen tid, før du er helt i form efter udskrivelsen. Hos ældre kan der gå op til et halvt år, før man er tilbage i gammel form. For at forhindre at pulsårerne snævrer til igen, vil du skulle bruge blodfortyndende (og oftest også andre former for) medicin resten af livet.

Vil du vide mere?

Animationer

Illustrationer

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Liv Gøtzsche, overlæge, dr.med., ph.d., Medicinsk kardiologisk afd., Århus Universitetshospital
  • Bjarne V. Lühr Hansen, ph.d., lektor, alm. prakt. læge, Syddansk Universitet, Odense
Link til Lægehåndbogen