Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Gigtfeber

Tip en ven

Af: Ole Gøtzsche, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 30.09.2012

Fakta

  • Gigtfeber er en følgevirkning af en halsinfektion med streptokokker
  • Tidlig pennicillin behandling forebygger formentlig tilstanden
  • Skyldes en vævsreaktion i ugerne efter halsinfektionen og kan udover hjerte- og hjerteklap påvirkning forårsage forandringer i led, hud og nervesystem
  • Den kroniske hjertepåvirkning kan i nogle tilfælde først vise sig årtier efter den akutte sygdom. Operationskrævende klapsygdom ses forholdsvis ofte
  • Ikke etniske danskere er særligt udsatte

Hvad er gigtfeber?

Hjerte normalt forfrazoom

Gigtfeber eller reumatisk feber (febris rheumatica) er en immunologisk reaktion i kroppen. Den kommer efter en halsinfektion med bestemte bakterier - nemlig gruppe A beta-hæmolytiske streptokokker. Sygdommen indebærer en diffus betændelsessygdom i led, hjerte, blodkar, hud, centralnervesystemet og huden. De dominerende symptomer er ledbetændelse, hjertebetændelse, knuder i underhuden, udslæt og Sydenhams korea.

Selv om den akutte sygdom kan medføre betydelig sygelighed og endog død, så er det langtidsskaderne på hjerteklapperne, som udgør den store belastning - reumatisk hjertesygdom med ødelagte hjerteklapper. Denne tilstand skyldes summen af skader fra gentagne tilfælde af akut gigtfeber. Dog kan en førstegangsinfektion nogle gange føre direkte til reumatisk sygdom.

Blandt yngre mennesker med gigtfeber er mitralklaputæthed (insufficiens) den dominerende hjerteskade, mens mitralklapforsnævring (stenose) i stigende grad bliver den hyppige tilstand med alderen.

Hvor hyppig er gigtfeber?

Levestandarden er blevet bedre, folk lever mindre trangt, og adgangen til sundhedstjenester er bedret. Derfor er akut gigtfeber og reumatisk hjertesygdom sjældne sygdomme i udviklede lande. Introduktionen af antibiotika har også bidraget til at begrænse omfanget af sygdommen, men dog i mindre grad end de ovenstående faktorer.

Akut gigtfeber og reumatisk hjertesygdom forekommer i dag stort set kun i udviklingslande. I følge WHO er der mindst 15,6 millioner mennesker i verden med reumatisk hjertesygdom. Forekomsten er højest i afrikanske lande syd for Sahara, på Stillehavsøer og i primitive stammer i Australien og New Zealand.

Hyppigheden af reumatisk hjertesygdom øges med alderen. Den når sit højeste niveau i aldersgruppen 25-34 år. 233.000 dødsfald pr. år i verden tilskrives akut gigtfeber eller reumatisk hjertesygdom.

Akut gigtfeber er en sjælden tilstand blandt de yngste børn. Kun 5 % af tilfældene opstår blandt børn under 5 år, og tilstanden er ukendt blandt børn under 2 år. Det første tilfælde med gigtfeber er typisk lige før puberteten, aftager i slutningen af teenageårene og er sjælden blandt voksne ældre over 35 år. Tilbagevendende tilfælde er særlig hyppige blandt teenagere og i tidlig voksenalder. Der kan forekomme enkelte tilfælde blandt ældre over 45 år.

Hvorfor får man gigtfeber?

Gigtfeber optræder undtagelsesvis i udviklingslande (og næsten ikke i i-lande) efter en forudgående halsbetændelse. Tegn til gigtfeber kommer sædvanligvis 2-3 uger efter en halsinfektion med streptokokker. Men symptomerne kan komme så tidligt som efter 1 uge og så sent som efter 5 uger.

Den fremherskende hypotese er, at gigtfeber opstår som følge af en autoimmun proces (immunreaktion mod eget væv) udløst af halsinfektion med gruppe A streptokokker. Halsbetændelsen fører til dannelse af forsvarsstoffer, der ikke kun angriber bakterier men også ens eget væv.

Betændelse i hjertet er den alvorligste måde, hvorpå sygdommen kan vise sig. Mitralklappen (klappen mellem venstre forkammer og hjertekammer) angribes i 75-80 % af tilfældene, aortaklappen i 30 %.

Hvad er symptomerne på gigtfeber?

Betændelse i hjertet. Er tilstede hos 80-90 %. Kan vise sig som brystsmerter, hjerterytmeforstyrrelser og hjertesvigt. Denne tilstand er hyppigst tilstede hos børn og unge.

Ledbetændelse. Optræder hos 2/3 af patienterne og opstår 2-4 uger efter streptokokinfektion. Betændelsen varer 1-5 uger og heler normalt helt op. Ledbetændelsen flytter sig gerne fra led til led. Ofte varer betændelsen i det enkelte led kun nogle få dage, for så at sprede sig til næste led.

Udslæt (erythema marginatum). Kløende udslæt med skarp afgrænsning mod udkanten og mindre skarp afgrænsning mod centrum. Udslættet kan komme og gå.

Knuder i underhuden. Er en forholdsvis usædvanlig tilstand ved gigtfeber, bortset fra hos børn. Fortsætter i dage og uger, og kan komme igen.

Sydenhams korea (St. Veitsdans). Kan i nogle tilfælde være det eneste tegn. Rammer 10-40 % af dem med gigtfeber. Den forekommer hyppigere hos piger og ses sjældent hos voksne. Der opstår vridende, formålsløse og ufrivillige bevægelser samt muskelsvækkelse. Ledsages ofte af følelsesmæssige forstyrrelser. Tilstanden går næsten altid over af sig selv.

Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?

I ugerne efter en svær og langvarig halsbetændelse skal du være opmærksom på vedvarende træthed, åndenød ved anstrengelse og hjertebanken. Du er mest udsat, hvis du har anden etnisk baggrund end indfødt dansker. Klapsygdommen kan vise sig mange år efter den akutte hjertepåvirkning. Sygdommen kan f.eks. vise sig i forbindelse med den hjertepåvirkning, som en normal graviditet medfører. Ved de kroniske hjerteklapsygdomme forårsaget af gigtfeber er man særlig udsat for at få forkammerflimmer. Dette kan opstå, uden du mærker det, men oftest har man hjertebanken, træthed og åndenød ved denne tilstand.

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen er baseret på forekomst af flere af ovenstående sygdomstegn, forhøjet blodsænkning (SR) og CRP, samt hvis man har eller har haft infektion med gruppe A streptokokker. Elektrokardiogram (EKG) kan også vise typiske forandringer.

Hvilken behandling er der?

Den syge bør holde sengen, indtil feber og SR falder, pulsen falder til under 100, og EKG'et er normalt.

Der er ikke enighed blandt eksperterne om behandlingen. Førstevalg er NSAID, et betændelsesdæmpende middel. Kortison

Kortison (binyrebarkhormon) er ofte blevet brugt. Men behandlingen er kontroversiel. En undersøgelse konkluderer, at kortison ikke reducerer risikoen for at udvikle hjertesygdom.

Hvis der er påvist streptokokker ved dyrkning fra svælget, behandler man med penicillin-tabletter i 10 dage. Hvis der er stor risiko for tilbagefald, behandles børn i mindst 5 år og voksne i mindst 1 år.

Hvordan er langtidsudsigterne?

Den første episode af gigtfeber kan vare i måneder hos børn og uger hos voksne. Ledbetændelsen går næsten altid over. Hjertebetændelsen er forbundet med øget dødelighed både i den akutte fase (myokarditis) og i efterforløbet (klapfejl). Der kan opstå forskellige komplikationer, særligt fra hjertet.

Den umiddelbare dødelighed er 1-2 %. 20-30 % af børn som får gigtfeber, dør inden 10 år efter det første angreb. 70-80 % af børn, som har haft gigtfeber, når voksenalderen, og halvdelen af disse har ingen eller få begrænsninger i deres fysiske aktivitet.

Efter 10 år har 2/3 af patienterne klapsygdom. Hos voksne ses skader på hjertet hos færre end 20 %. Mitralklapsvigt er hyppigst, og aortaklapsvigt er hyppigere end hos børn.

I udviklingslande optræder gigtfeber tidligere i livet, og udviklingen af kronisk klapsygdom går hurtigere.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre gigtfeber?

Ved langvarig og svær halsbetændelse bør du opsøge læge. Du skal have foretaget svælgpodning for at påvise tegn til vækst af specielle bakterier. Er de tilstede, skal man behandles med penicillin. Er du bekendt med, at du tidligere har haft gigtfeber, bør du søge læge for at få afklaret, om du har senfølger i hjertet. Lægen vil lytte på dit hjerte med stetoskop og bestille et hjertekardiogram. Ofte vil din læge viderehenvise dig til en speciallæge i kardiologi for at få udført en ultralydsskanning af hjertet.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Ole Gøtzsche, overlæge, dr.med., Med. kardiologisk afd., Århus Universitets hospital
  • Bjarne V. Lühr Hansen, ph.d., lektor, alm. prakt. læge, Syddansk Universitet, Odense
Link til Lægehåndbogen