Metabolisk syndrom er forstyrrelser i kroppens normale drift og omsætning af næringsstoffer
Man taler om en "livsstilssygdom", som hænger sammen med overvægt, højt blodtryk, højt kolesterol i blodet og nedsat følsomhed for insulin
Metabolisk giver ikke symptomer, men når følgevirkningerne af forstyrrelserne begynder at opstå, vil det typisk kunne give diabetes og symptomer på åreforkalkning i form af hjertekramper, blodprop i hjertet eller hjernen
Metabolisk syndrom behandles først og fremmest ved, at man ændrer livsstil. Man kan også behandle med medicin, der mindsker videre udvikling af følgesygdomme til metabolisk syndrom
Hvad er metabolisk syndrom?
Metabolisk syndrom er ingen sygdom i sig selv. Det er en samling af risikofaktorer der hænger sammen med forstyrrelser i kroppens omsætning af næringsstoffer (metabolisme). Forstyrrelserne gør at:
Din vægt stiger
Du får for højt blodtryk
Din følsomhed for kroppens egen insulinproduktion falder
Dit kolesteroltal vil være forhøjet
Hver af forstyrrelserne er i sig selv en risikofaktor for andre sygdomme. Optræder de i kombination, kan disse forstyrrelser i betydelig grad øge din risiko for at udvikle sygdomme, som kan være livstruende.
Alle disse forstyrrelser tilsammen øger din risiko for at få diabetes, hjertesygdom i form af angina pectoris (hjertekramper) eller myokardieinfarkt (blodprop i hjertet) eller apopleksi/slagtilfælde (blodprop i hjernen).
Den åreforkalkning, som hænger sammen med længerevarende metabolisk syndrom, giver ikke kun åreforkalkning i hjertet, men i alle kroppens pulsårer og kan dermed også give dig problemer med forsnævrede pulsårer i benene (claudicatio, eller "vindueskiggerben").
Hvad er symptomerne på metabolisk syndrom?
At have metabolisk syndrom betyder, at du har flere samtidige forstyrrelser i metabolismen, dvs. kroppens samlede omsætning af næringsstoffer og hormoner. Den grundlæggende fejl er, at du har nedsat glukosetolerance, diabetes eller øget insulinresistens (mere om det nedenfor).
Insulin er det hormon, der regulerer blodsukkeret i kroppen. Ved denne tilstand virker insulinet ikke så godt som det skal, hvilket betyder, at blodsukkeret kan blive for højt. Foruden det svækkede insulin ses yderligere to eller flere af følgende tilstande:
Overvægt, især omkring midjen/taljen
Kropsmasseindeks ("body-mass-index", BMI): vægt/højde2. Overvægt defineres som BMI over 25 kg/m2 og/eller taljemål over 94 cm hos mænd og over 80 cm hos kvinder
Højt blodtryk
For høje kolesterolværdier
Forhøjet faste-blodsukker
Jo flere af disse tilstande du har, jo større er risikoen for skade på din sundhed.
Et studie har vist, at mænd, som har to af disse risikofaktorer, har dobbelt så stor risiko for at få slagtilfælde og tre gange højere risiko for at få hjertesygdom sammenlignet med dem, der ikke har nogen af disse tilstande.
Mænd med alle risikotilstandene har næsten fire gange højere risiko for hjertesygdom eller slagtilfælde og mere end 24 gange højere risiko for at få diabetes.
Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?
Oftest er der ikke symptomer, når syndromet er i sin "opstart".
Hvordan stilles diagnosen?
Din læge skal undersøge dig, måle dit taljeomfang og dit BMI, dit blodtryk, dit kolesteroltal og blodsukker. Når disse informationer er samlet, vil lægen kunne afgøre, om du har metabolisk syndrom og tage stilling til, om det er nødvendigt med medicinsk behandling.
Hvorfor får man metabolisk syndrom?
Årsagen til denne samling af risikofaktorer er modstand mod insulinets virkning (insulinresistens) - et svækket insulin. Dette ses typisk ved svær overvægt.
Insulinhormonet produceres og lagres i bugspytkirtlen og regulerer mængden af sukker i blodbanen. Normalt nedbryder fordøjelsessystemet noget af den mad, du spiser, til sukker (glukose, "blodsukker"). Kroppen bruger så insulin til at transportere glukosen ind i kroppens celler. Her bruges glukosen som energiforsyning, så cellerne og kroppen er i stand til at udføre sine forskellige opgaver.
Hvis kroppen ikke reagerer normalt på insulin, har man insulinresistens. Det betyder, at omsætningen af glukose i kroppen blive forstyrret. Kroppen reagerer på dette ved at udskille stadig mere insulin i et forsøg på at få glukosen ind i cellerne. Dette ekstra insulin hjælper til at opretholde sukkerbalancen i blodet for en tid.
Hvis man ikke får standset udviklingen kan bugspytkirtlen til sidst dog ikke klare at øge insulinproduktionen mere. Som et resultat vil glukose hobe sig op i blodet. Dette fører til, at du får type 2 diabetes. Dette er den mest almindelige form for diabetes og desværre i stigning i Danmark.
Det metaboliske syndrom optræder, før du når dette punkt, det vil sige, før du får type 2 diabetes. Glukosemængden i blodet er unormalt høj, dog ikke høj nok til at blive kaldt diabetes, men høj nok til at øge risikoen for andre sundhedsskader. Mængden af kolesterol og andre fedtstoffer i blodet vil stige. Dette skader kroppens pulsårer, blandt andet kranspulsårerne i hjertet, koronararterierne.
Høje insulinværdier kan også forstyrre nyrernes evne til at omsætte salt, hvilket kan øge blodtrykket.
Årsagen til insulinresistens er ikke helt kendt. Det skyldes sandsynligvis en kombination af arv og miljø. Det er sandsynligt, at nogle mennesker er arveligt mere sårbare i forhold til at få insulinresistens. Men overvægt og fysisk inaktivitet er væsentlige bidragsydere.
Andre risikofaktorer for at få metabolisk syndrom
Alder. Forekomsten af metabolisk syndrom stiger med alderen. Mens færre end 10 % af personer i 20-årsalderen har metabolisk syndrom, stiger hyppigheden op til 40 % i 60-årsalderen.
Desværre er udviklingen, at stadig flere unge får metabolisk syndrom på grund af uhensigtsmæssig livsførelse - det vil sige højt indtag af kalorier og for lidt fysisk aktivitet.
Tilfælde af diabetes i familien. Du har øget risiko for at udvikle metabolisk syndrom, hvis der findes andre i familien med type 2 diabetes, eller hvis du er kvinde og havde diabetes under graviditeten.
Andre sygdomme. Urinsyregigt og polycystisk ovariesyndrom (en hormonel forstyrrelse hvor kvindekroppen producerer øget mængde mandlige hormoner) er også forbundet med øget risiko for at få metabolisk syndrom.
Smitter metabolisk syndrom
Nej metabolisk syndrom smitter ikke, men der kan være tale om en udtalt social arv – man tillæres adfærdsmønstre under opvæksten, der leder til uhensigtsmæssig kalorieindtag og dermed risiko for overvægt og metabolisk syndrom.
Er metabolisk syndrom arveligt?
Nej ikke generelt, men der er en stor komponent af social arv, som beskrevet ovenfor. Visse undergrupper kan have arvelige komponenter, men det er ikke reglen.
Hvordan behandler man metabolisk syndrom?
Formålet med behandlingen af det metaboliske syndrom er at hindre, at man udvikler type 2 diabetes og åreforkalkning, som kan medføre blodprop i hjertet eller hjernen. Man kan typisk selv hindre dette i den tidlige fase ved at fokusere på kost, motion og vægttab. Lægen kan støtte dig med dette gennem regelmæssig kontrol af din vægt, blodsukker, kolesterol og blodtryk - for at se om livsstilsændringerne giver resultat.
I en del tilfælde bliver det nødvendigt også at tage medicin for at bedre kontrollen med enkelte af risikofaktorerne. Den mest brugte medicin er mod højt blodsukker, højt blodtryk og højt kolesteroltal.
Medicinsk behandling - sammen med en fornuftig kost og regelmæssig motion - øger chancerne betydeligt for et bedre og længere liv.
Fysisk aktivitet
Øget fysisk aktivitet
Det er vigtigt, at du sørger for at være regelmæssigt fysisk aktiv.
Fysisk aktivitet sænker blodsukkeret, blodtrykket og mængden af kolesterol i blodet, forbedrer insulinfølsomheden, reducerer mængden af det farlige fedt omkring maven og bidrager til generelt vægttab.
Tilstræb at bruge kroppen til moderat anstrengende arbejde i 60 minutter om dagen, fx gå- eller cykelture, eller 30 min ved højere intensitet, hvor pulsen kommer op.
Hvis du har iskæmisk hjertesygdom (angina pectoris eller tidligere blodprop i hjertet) er det vigtigt, at intensiteten af din træning tilpasses i forhold til dette. Tal med din læge om dette.
Kostændringer. Spis mere frugt, grøntsager og fibre, mindre mættet fedt og mindre fedt totalt, mere fedt fra fisk og planteolier og mindre salt. Foretræk hvidt kød frem for rødt kød. Disse ændringer i kosten vil have en gavnlig effekt på blodtryk, fedt i blodet, blodsukker og på insulinresistensen.
Hvis du kan kombinere kostændringerne med øget fysisk aktivitet, vil du opnå et vægttab. Dette vil have gavnlig indflydelse på alle de risikofaktorer, som udløses af metabolisk syndrom.
Rygestop. Øger risikoen for alle komplikationer til metabolisk syndrom specielt blodprop i hjertet eller hjernen. Det giver derfor en betydelig sundhedsgevinst, hvis du holder med at ryge. Du nedsætter også risikoen for KOL og lungekræft.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre metabolisk syndrom?
Først og fremmest ved ændringer i livsstil. Vægttab, motion, sund kost og rygeophør vil alt sammen bidrage til ændring i dine risikofaktorer i rigtig retning.
Hvornår skal jeg søge hjælp?
Hvis du ved, at du har mindst én af risikotilstandene i det metaboliske syndrom - som højt blodtryk, højt kolesterol eller en "æble-formet" krop - kan det være, at du allerede har syndromet uden at vide det. Tal med lægen om at få testet de andre komponenter i syndromet og bliv enige om en plan for at undgå alvorlig sygdom.
Er metabolisk syndrom farligt?
Ja, hvis der ikke gøres noget, er risikoen for, at der kommer udvikling af diabetes og hjertekarsygdom, øget
Hvor hyppig er metabolisk syndrom?
Metabolisk syndrom er en almindelig tilstand. Forekomsten stiger i takt med, at overvægt bliver mere og mere almindeligt i den danske befolkning. Derfor er der også stor opmærksomhed på området.
Det positive ved det metaboliske syndrom er, at det er muligt at bremse eller standse udviklingen alene gennem en fornuftig ændring af sin livsstil. På den måde kan du selv medvirke til at forsinke eller helt undgå at udvikle de nævnte sygdomme.
