Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Mislyd hos voksne

Tip en ven

Af: Liv Gøtzsche, speciallæge

Oprettet: 19.05.2010

Hvad er mislyd over hjertet?

  • Når man lytter på hjertet med stetoskop, høres for hvert hjerteslag 2 lyde som kaldes 1. og 2. hjertelyd. Mellem hjertelydene er der sædvanligvis stille
  • 1. hjertelyd dannes ved, at klapperne mellem hjertekamrene og forkamrene lukkes, når hjertet trækker sig sammen. (Hjertet har to forkamre og to hjertekamre)
  • 2. hjertelyd er lyden, når klapperne i hovedpulsåren og lungepulsåren lukkes efter at sammentrækningen af hjertet er færdig
  • Mislyde er lyde, som høres mellem 1. og 2. lyd, eller efter 2. lyd, det vil sige mellem 2. og 1. lyd

Hyppigt brugte betegnelser

  • Systolisk mislyd
    • En mislyd, som høres mellem 1. og 2. hjertelyd
    • Opstår i den fase, hvor blodet pumpes ud i hovedpulsåren (aorta) eller lungepulsåren
  • Diastolisk mislyd
    • En mislyd, som høres efter 2. hjertelyd, det vil sige mellem 2. og 1. lyd
    • Opstår i den fase, hvor blodet fra forkamrene strømmer ind i hjertekamrene
  • Stenose
    • Betyder forsnævring af åbningen igennem klapperne eller inde i et blodkar
  • Insufficiens
    • Betyder lækage eller utæthed i hjerteklapperne, blodet kan løbe tilbage, hvor det kom fra

Hvorfor dannes mislyde?

  • Når blodet i hjertet strømmer frit, strømmer det stille og jævnt, på samme måde som i en stille elv. Hvis blodstrømmen møder hindringer, som for eksempel igennem en snæver åbning i hjertet, eller en forsnævring i en blodåre, vil der opstå hvirvelstrømme bag forsnævringen - og der høres susende lyd
  • Hvirvelstrømme kan opstå som følge af skade på hjerteklapper eller forandringer af hjertets normale udseende (unormal anatomi). Men hurtigere blodstrømshastighed end normalt (f.eks. ved febertilstande), kan også give hvirvelstrømme uden at der foreligger andre fejl

Forekomst

  • De fleste mislyde i hjertet hos voksne opdages tilfældigt ved lægeundersøgelse
  • Mange voksne med påvist mislyd er hjerteraske
  • Den meste almindelige mislyd hos voksne er en systolisk mislyd - det vil sige, at man hører blodet, når det pumpes ud fra hjertet. I mange tilfælde er dette kun udtryk for at hjertet pumper en større blodmængde end normalt, som er tilfældet ved feber, ved højt stofskifte, graviditet eller ved lav blodprocent

Hvad kan årsagen være?

Almindelige årsager

  • Mislyd på grund af øget blodstrømshastighed
    • Er den meste almindelige årsag og har ingen praktisk betydning
    • Øget blodstrøm kan opstå, når du har lav blodprocent, ved højt stofskifte, graviditet, feber, høj puls, eller meget langsom puls hos veltrænede
  • Aldersforandringer/stivhed i klapperne, som åbner mod hovedpulsåren
    • Dette findes hos 25% af personer over 65 år, og hos 35% af dem over 70 år
    • Kun 2-3% har tegn på betydende forsnævring af hjerteklapperne (f.eks. aortastenose)
  • Aortastenose
    • Forsnævring i hjerteklappen mellem venstre hjertekammer og hovedpulsåren (aortaklappen)
    • Giver en systolisk mislyd
    • Tilstanden kan give brystsmerter ved anstrengelse ( angina), åndenød ved anstrengelse, eventuelt besvimelser ved udtalt forsnævring
  • Mitralinsufficiens
    • Utæt hjerteklap mellem venstre forkammer og venstre hjertekammer
    • Noget af blodet i hjertekammeret løber tilbage til forkammeret frem for ud i hovedpulsåren
    • Giver en systolisk mislyd
    • Tilstanden kan være uden symptomer i mange år før der udvikles hjertesvigt med generende åndenød
  • Aortainsufficiens
    • Svigtende hjerteklap mellem hovedpulsåren og venstre hjertekammer, som medfører at blodet løber tilbage til hjertekammeret
    • Giver en diastolisk mislyd
    • Tilstanden kan medføre angina og den kan give hjertesvigt, som mærkes i form af åndenødstendens
  • Perikarditis
    • Opstår oftest i efterforløbet af blodprop i hjertet (myokardieinfarkt) eller en virusinfektion, sjældnere på grund af nyresvigt, kræftsygdom, bindevævssygdomme eller efter hjertekirurgi
    • Giver feber, smerter centralt i brystet, som forværres ved vejrtrækning og i liggende stilling, kan bedres ved at sidde fremoverbøjet
    • Lægen hører en såkaldt "gnidningslyd" over hjertet

Sjældnere årsager

  • Mitralstenose
    • Relativt sjælden tilstand, hvor hjerteklappen mellem venstre forkammer og venstre hjertekammer er forsnævret
    • Giver en diastolisk mislyd, som kan være svær at høre
    • Tilstanden kan give atrieflimren (forkammerflimren) og åndenød
  • Medfødte misdannelser i hjertet

Hvornår bør du søge læge?

  • Mislyd påvises ofte tilfældigt af lægen, uden at du har symptomer på hjertesygdom. I disse tilfælde vil lægen vurdere, om der kan er en klapsygdom af betydning og eventuelt henvise dig til yderligere undersøgelser. Hvis lægen ikke finder holdepunkter for klapsygdom af betydning, vil du ofte blive anbefalet at komme tilbage til kontrol f.eks. årligt, hvert andet år, hvert femte år etc.
  • Kender du til, at du har en mislyd på hjertet, og du begynder at føle påfaldende åndenødstendens, bør du kontakte læge

Hvad gør lægen?

Sygehistorien

Spørgsmål lægen kan stille og evt. undersøge dig nærmere for:

  • Har du en tilstand, som kan forklare mislyden?
    • Graviditet, feber, højt stofskifte, langsom puls hos veltrænede?
    • Blodmangel?
  • Er der ophobning af hjertesygdom i familien?
  • Har du haft andre alvorlige sygdomme i barndommen?
    • Gigtfeber?
    • Kendt hjerteklapsygdom?
  • Er du mere stakåndet, end du anser for normalt for dig?
  • Har du brystsmerter?

Lægeundersøgelsen

  • Ved mistanke om hjerteklapsygdom vil lægen foretage en grundig undersøgelse af hjertet, tælle pulsen, måle blodtryk, vurdere cirkulationen i kroppen, mærke om leveren er forstørret, se efter hævede ben

Andre undersøgelser

  • Blodprøver har ingen værdi i udredningen af hjertesygdommen (men kan give svar på andre spørgsmål, f.eks. om du har blodmangel)
  • EKG er vigtig og kan give nyttig information om hjertet
  • Ultralyd af hjertet ( ekkokardiografi) er en vigtig undersøgelse for at vurdere omfanget og skadevirkningerne af en klapfejl

Henvisning til specialist eller sygehus

  • Ved mistanke om betydende hjerteklapsygdom skal du henvises til specialistudredning

Illustrationer

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Liv Gøtzsche, overlæge, dr.med., ph.d., Medicinsk kardiologisk afd., Århus Universitetshospital
  • Bjarne V. Lühr Hansen, ph.d., lektor, alm. prakt. læge, Syddansk Universitet, Odense
  • Terje Johannessen, professor i allmennmedisin, Institutt for samfunnsmedisinske fag, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, Trondheim
  • Ingard Løge, spesialist allmennmedisin,
Link til Lægehåndbogen