Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Mislyd hos voksne

Tip en ven

Af: Liv Gøtzsche, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 15.03.2014

Fakta

  • Mislyd ved hjertet kan have flere årsager og behøver ikke være alvorligt
  • Mislyden kommer af, at blodets strømningshastighed er højere end normalt. Skyldes ofte forkalkning ved en eller flere hjerteklapper
  • Typiske symptomer er åndenød, brystsmerter og i svære tilfælde besvimelse
  • Behandlingen kan være medicinsk eller kirurgisk, afhængig af årsag og sværhedsgrad 

Hvad er mislyd over hjertet?

  • Når man lytter på hjertet med stetoskop, høres for hvert hjerteslag 2 lyde, som kaldes 1. og 2. hjertelyd. Mellem hjertelydene er der sædvanligvis stille
  • 1. hjertelyd dannes ved, at klapperne mellem hjertekamrene og forkamrene lukkes, når hjertet trækker sig sammen. Hjertet har to forkamre og to hjertekamre
  • 2. hjertelyd er lyden, når klapperne i hovedpulsåren og lungepulsåren lukkes, efter at sammentrækningen af hjertet er færdig
  • Mislyde er lyde, som høres mellem 1. og 2. lyd, eller efter 2. lyd, det vil sige mellem 2. og 1. lyd

Hyppigt brugte betegnelser

  • Systolisk mislyd
    • En mislyd, som høres mellem 1. og 2. hjertelyd
    • Opstår i den fase, hvor blodet pumpes ud i hovedpulsåren (aorta) eller lungepulsåren
  • Diastolisk mislyd
    • En mislyd, som høres efter 2. hjertelyd, det vil sige mellem 2. og 1. lyd
    • Opstår i den fase, hvor blodet fra forkamrene strømmer ind i hjertekamrene
  • Klapstenose
    • Betyder forsnævring af en hjerteklap
  • Klapinsufficiens
    • Betyder lækage eller utæthed i en hjerteklap, blodet kan løbe tilbage, i modsat retning af normalt

Hvorfor dannes mislyde?

  • Når blodet i hjertet strømmer frit, strømmer det roligt og jævnt. Hvis blodstrømmen støder på forhindringer, som for eksempel igennem en snæver åbning, vil der opstå hvirvelstrømme bag forsnævringen - og der høres susende lyd
  • Hvirvelstrømme kan opstå som følge af skade på hjerteklapper. Hurtigere blodstrømshastighed end normalt (f.eks. ved febertilstande), kan også give hvirvelstrømme, og dermed mislyd uden at der foreligger egentlig hjertefejl

Forekomst

  • De fleste mislyde i hjertet hos voksne opdages tilfældigt ved lægeundersøgelse
  • Mange voksne med påvist mislyd er hjerteraske
  • Den meste almindelige mislyd hos voksne er en systolisk mislyd - det vil sige, at man hører blodet, når det pumpes ud fra hjertet. I mange tilfælde er dette kun udtryk for, at hjertet pumper en større blodmængde end normalt, som er tilfældet ved feber, ved højt stofskifte, graviditet eller ved lav blodprocent

Hvad kan årsagen være?

Almindelige årsager

  • Mislyd på grund af øget blodstrømshastighed
    • Er den meste almindelige årsag og har ingen praktisk betydning
    • Øget blodstrøm kan opstå, hvis du har lav blodprocent, højt stofskifte, graviditet, feber, høj puls, eller meget langsom puls hos veltrænede
  • Aldersforandringer/stivhed i klapperne, som åbner mod hovedpulsåren
    • Dette findes hos 25 % af personer over 65 år, og hos 35 % af dem over 70 år
    • Kun 2-3 % har tegn på betydende forsnævring af hjerteklapperne (f.eks. aortastenose)
  • Aortastenose
    • Forsnævring i hjerteklappen mellem venstre hjertekammer og hovedpulsåren (aortaklappen)
    • Giver en systolisk mislyd
    • Tilstanden kan give brystsmerter ved anstrengelse ( angina), åndenød ved anstrengelse, eventuelt besvimelser ved udtalt forsnævring
  • Mitralinsufficiens
    • Utæt hjerteklap mellem venstre forkammer og venstre hjertekammer
    • Noget af blodet i hjertekammeret løber tilbage til forkammeret i stedet for ud i hovedpulsåren
    • Giver en systolisk mislyd af en anden karakter end den, der høres ved aortastenose
    • Tilstanden kan være uden symptomer i mange år, før der udvikles hjertesvigt med generende åndenød
  • Aortainsufficiens
    • Svigtende hjerteklap mellem hovedpulsåren og venstre hjertekammer, som medfører at blodet løber tilbage til hjertekammeret
    • Giver en diastolisk mislyd
    • Tilstanden kan medføre angina, og den kan give hjertesvigt, som mærkes i form af åndenødstendens
  • Perikarditis
    • Opstår oftest i efterforløbet af blodprop i hjertet (myokardieinfarkt) eller en virusinfektion, sjældnere på grund af nyresvigt, kræftsygdom, bindevævssygdomme eller efter hjertekirurgi
    • Giver ofte feber, brystsmerter som typisk forværres ved dyb vejrtrækning og i liggende stilling, kan bedres ved at sidde fremoverbøjet
    • Lægen hører en såkaldt "gnidningslyd" over hjertet

Sjældnere årsager

  • Mitralstenose
    • Relativt sjælden tilstand, hvor hjerteklappen mellem venstre forkammer og venstre hjertekammer er forsnævret
    • Giver en diastolisk mislyd, som kan være svær at høre
    • Tilstanden kan give atrieflimren (forkammerflimren) og åndenød
  • Medfødte misdannelser i hjertet

Hvornår bør du søge læge?

  • Mislyd påvises ofte tilfældigt af lægen, uden at du har symptomer på hjertesygdom. I disse tilfælde vil lægen vurdere, om der kan være tale om en klapsygdom af betydning og eventuelt henvise dig til yderligere undersøgelser. Hvis lægen ikke finder holdepunkter for klapsygdom af betydning, vil du ofte blive anbefalet at komme tilbage til kontrol f.eks. årligt, hvert andet år, hvert femte år etc.
  • Kender du til, at du har en mislyd på hjertet, og du begynder at føle påfaldende åndenødstendens, bør du kontakte læge

Hvad kan jeg selv gøre?

  • Leve et sundt og aktivt liv, undgå tobak, få kontrolleret dit blodtryk og kolesteroltal jævnligt

Hvornår skal lægen kontaktes?

  • Hvis du allerede har fået konstateret en hjerteklapfejl og begynder at få gener i form af åndenød eller brystsmerter, når du anstrenger dig, skal du kontakte din læge

Hvornår skal lægen kontaktes med det samme?

  • Ved forværring i åndenød, øget tendens til brystsmerter eller ved besvimelse

Hvad gør lægen?

Sygehistorien

Spørgsmål lægen kan stille og evt. undersøge dig nærmere for:

  • Har du en tilstand, som kan forklare mislyden?
    • Graviditet, feber, højt stofskifte?
    • Blodmangel?
  • Er der ophobning af hjertesygdom i familien?
  • Har du haft andre alvorlige sygdomme i barndommen?
    • Gigtfeber?
    • Kendt hjerteklapsygdom?
  • Er du mere stakåndet, end du anser for normalt for dig?
  • Har du brystsmerter?

Lægeundersøgelsen

  • Ved mistanke om hjerteklapsygdom vil lægen foretage en grundig stetoskopi af hjertet, tælle pulsen, måle blodtryk, mærke om leveren er forstørret, se efter hævede ben

Andre undersøgelser

  • Blodprøver kan give svar på, om du f.eks. har blodmangel, om stofskiftet er i orden 
  • EKG er vigtig og kan give nyttig information om hjertet. EKG vil ofte ser unormalt ud, hvis hjertet er påvirket af en hjerteklapsygdom 
  • Ultralyd af hjertet ( ekkokardiografi) er den vigtigste undersøgelse for at vurdere omfanget og skadevirkningerne af en klapfejl

Henvisning til specialist eller sygehus

  • Ved mistanke om betydende hjerteklapsygdom skal du undersøges af en hjertespecialist

Illustrationer

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Liv Gøtzsche, overlæge, dr.med., ph.d., Medicinsk kardiologisk afd., Århus Universitetshospital
  • Bjarne Lühr Hansen, ph.d., lektor, alm. prakt. læge, Syddansk Universitet, Odense
Link til Lægehåndbogen

Patienthåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS og Android.

Bliv ven med Patienthåndbogen og få hver uge tips til spændende læsning.