Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Hyperaldosteronisme

Tip en ven

Af: Henrik Vestergaard, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 24.10.2012

Fakta

  • Hyperaldosteronisme er en tilstand med øget aldosteronproduktion i binyrerne. Dette kan føre til forhøjet blodtryk og forstyrrelser i saltbalancen.
  • Hyperaldosteronisme kan skyldes øget vækst af begge binyrer eller udvikling af en hormonproducerende svulst (tumor) i den ene binyre, eller anden sygdom.
  • Mange patienter er uden symptomer på tilstanden, andre klager over svækket muskelkraft, træthed, tørst og hovedpine.
  • Ved påvist aldosteronproducerende tumor er behandlingen kirurgisk, ved andre former er det medicinsk behandling.

Hvad er aldosteron?

Aldosteron er et hormon, som produceres i binyrerne. Aldosterons hovedfunktionen er, at regulere salt- og væskebalancen i kroppen. Dette sker ved, at aldosteron regulerer nyrernes udskillelse af natrium, kalium og hydrogen. En sådan regulering vil også påvirke blodtrykket. Aldosteron er således et vigtigt hormon i kroppens blodtryksregulering.

Hvad er hyperaldosteronisme?

Dette er en tilstand, hvor kroppen producerer for meget aldosteron. Følgerne bliver ofte, at du får en lav kaliumværdi og eventuel en høj natriumværdi i blodet. Disse ændringer fører til, at væskemængden i blodet stiger, hvilket giver et højere blodtryk.

Hvor hyppig er hyperaldosteronisme?

I Danmark er hyperaldosteronisme årsag til ca. 1-5 % af alle tilfælde med højt blodtryk ( hypertension), og der opdages meget få tilfælde af sygdommen hvert år. De senere år har forekomsten af hyperaldosteronisme som årsag til forhøjet blodtryk tilsyneladende været stigende, men forskerne tror dette skyldes bedre metoder til at opdage sygdommen.

Hvad er årsagerne til hyperaldosteronisme?

Årsagerne deles ind i primære og sekundære. Primære årsager vil sige, at fejlen ligger i selve binyrerne. Det er enten en hormonproducerende svulst (tumor) i den ene af binyrerne (kaldes også Conns syndrom) eller en for stor vækst af begge binyrer. Sekundære årsager vil sige, at grunden til overproduktionen ikke sidder i binyrerne, men skyldes en anden fejl i kroppen. Eksempler på dette kan være svær leversvigt, svækket nyrefunktion, hjertepumpesvigt eller som et resultat af forkert behandling med vanddrivende medicin. Primær hyperaldosteronisme er den hyppigste årsag til hyperaldosteronisme.

Hvad er symptomerne på hyperaldosternisme?

I mange tilfælde er der ingen symptomer på tilstanden, mens nogle patienter har symptomer som svækket muskelkraft, hyppige vandladninger, tørst, træthed og hovedpine.

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen mistænkes ved fund af forhøjet blodtryk, eventuelt lavt kaliumindhold i blodet og symptomer som for eksempel svækket muskelkraft, hyppige vandladninger, tørst, træthed og hovedpine. Men i mange tilfælde er der ingen symptomer.

Der bliver taget blodprøver for at bestemme hormonerne aldosteron og renin (specialistopgave) samt evt. opsamling og måling af urinmængde og urinindhold i løbet af et døgn for at måle udskillelsen af kalium. Højt kaliumniveau i urinen, samtidig med lavt niveau i blodet, er et vigtigt tegn på hyperaldosteronisme. Hvis diagnosen stilles i almen praksis, eller hvis din egen læge er i tvivl, så bliver du henvist til en specialist på sygehuset. Specialisten vil foretage yderligere undersøgelser både i form af blodprøver og eventuelt billeddiagnostik (CT- eller MR-skanning).

Hvad er behandlingen?

Behandlingen varierer alt efter årsag. Hvis årsagen er sekundær til anden sygdom, vil lægerne forsøge at behandle denne. Af de primære årsager udgør Conns syndrom ca. 30-35 %, denne tumor er i 98 % af tilfældene godartet. Behandlingen består i at fjerne tumoren ved kikkertoperation.

Medicinsk behandling består i at bruge et præparat, som indeholder stoffet spironolakton. Dette medikament har en modsat virkning af aldosteron. Denne behandling kan også være et alternativ til kirurgi ved påvist tumor.

Hvordan er langtidsudsigterne?

Langtidsudsigterne er gode. Hos 2/3 af patienterne vil man kunne sænke blodtrykket. Kun 2 % af tumorerne er ondartede.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Henrik Vestergaard, overlæge, dr. med., Endokrinologisk afdeling, Herlev Hospital
  • Camilla Sachs, speciallæge i almen medicin, Birkerød
  • Bjarne Lühr Hansen, ph.d., lektor, alm. prakt. læge, Syddansk Universitet, Odense
Link til Lægehåndbogen