Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Lægehåndbogen

Hyperaldosteronisme

Af: Thomas Almdal, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 13.05.2016

Fakta

  • Hyperaldosteronisme er en tilstand med øget aldosteronproduktion i binyrerne.
  • Dette kan føre til forhøjet blodtryk og forstyrrelser i saltbalancen
  • Mange er uden symptomer, andre klager over svækket muskelkraft, træthed, tørst og hovedpine
  • Ved påvist aldosteronproducerende tumor er behandlingen kirurgisk, ved andre former er det medicinsk behandling

Hvad er aldosteron?

Aldosteron er et hormon, som produceres i binyrerne. Aldosterons hovedfunktionen er at regulere salt- og væskebalancen i kroppen. Dette sker ved, at aldosteron regulerer nyrernes udskillelse af natrium og kalium. Høj aldosteronkoncentration reducerer udskillelsen af natrium og dermed også vand samt øger udskillelsen af kalium.

En øget aldosteronniveau øger blodtrykket.

Hvad er hyperaldosteronisme?

Dette er en tilstand, hvor kroppen producerer for meget aldosteron. Følgerne bliver ofte, at du får en lav kaliumværdi og eventuel en høj natriumværdi i blodet. Disse ændringer fører til, at væskemængden i blodet stiger, hvilket giver et højere blodtryk.

Hvor hyppig er hyperaldosteronisme?

I Danmark er hyperaldosteronisme årsag til < 1 % af alle tilfælde med højt blodtryk ( hypertension), og der opdages meget få tilfælde af sygdommen hvert år.

De senere år har forekomsten af hyperaldosteronisme som årsag til forhøjet blodtryk tilsyneladende været stigende, men forskerne tror dette skyldes bedre metoder til at opdage sygdommen.

Hvad er årsagerne til hyperaldosteronisme?

Årsagerne deles ind i primære og sekundære.

Primære årsager vil sige, at fejlen ligger i selve binyrerne. Det er enten en hormonproducerende svulst (tumor) i den ene af binyrerne (kaldes også Conns syndrom) eller en for stor vækst af begge binyrer.

Sekundære årsager vil sige, at grunden til overproduktionen ikke sidder i binyrerne, men skyldes en anden fejl i kroppen. Eksempler på dette kan være svær leversvigt, svækket nyrefunktion, hjertepumpesvigt eller som et resultat af forkert behandling med vanddrivende medicin. 

Hvad er symptomerne på hyperaldosternisme?

I mange tilfælde er der ingen symptomer på tilstanden, mens nogle patienter har symptomer som svækket muskelkraft, hyppige vandladninger, tørst, træthed og hovedpine.

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen mistænkes ved fund af forhøjet blodtryk, eventuelt lavt kaliumindhold i blodet og symptomer som for eksempel svækket muskelkraft, hyppige vandladninger, tørst, træthed og hovedpine. Men i mange tilfælde er der ingen symptomer.

Der bliver taget blodprøver for at bestemme hormonerne aldosteron og renin (specialistopgave). Mængden af aldosteron og renin i blodet kan påvirkes af mange af de medikamenter, der anvendes til behandling af forhøjet blodtryk og det er derfor ofte nødvendigt at ændre blodtryksbehandlingen inden der måles aldosteron og renin.

Specialisten vil ofte foretage yderligere undersøgelser både i form af blodprøver og billeddiagnostik (CT- eller MR-skanning) og eventuelt måling af aldosteron i blodet for binyrerne inden diagnosen kan stilles sikkert.

Hvad er behandlingen?

Behandlingen varierer alt efter årsag.

Hvis årsagen er sekundær til anden sygdom, vil lægerne forsøge at behandle denne.

Er årsagen Conns syndrom er behandlingen at fjerne tumoren ved kikkertoperation.

Såfremt der er for stor vækst af begge binyrer er behandlingen medicinsk, og består i at bruge et præparat, som indeholder stoffet spironolakton. Dette medikament har en modsat virkning af aldosteron. 

Hvordan er langtidsudsigterne?

Langtidsudsigterne er gode. Hos 2/3 af patienterne vil man kunne sænke blodtrykket.

Kun 2 % af tumorerne er ondartede.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Thomas Almdal, overlæge, dr. med., Medicinsk afdeling F, Gentofte Hospital
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., praktiserende læge, ekstern lektor ved afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet
  • Henrik Vestergaard, overlæge, dr. med., Endokrinologisk afdeling, Herlev Hospital
  • Camilla Sachs, speciallæge i almen medicin, Birkerød
Link til Lægehåndbogen
Korte filmklip om hormoner og stofskifte

Patienthåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS og Android.

Bliv ven med Patienthåndbogen og få hver uge tips til spændende læsning.