Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Antidiabetika - medicin mod diabetes

Tip en ven

Af: Henrik Vestergaard, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 15.02.2012

Fakta

  • Antidiabetika er forskellige typer af medicin, tabletter eller præparater til indsprøjtning lige under huden, som gives til diabetespatienter for at få kontrol over blodsukkeret
  • Det primære mål i behandlingen er at holde blodsukkeret så tæt på normalt som muligt, for at undgå udvikling af diabetiske følgesygdomme

Hvad er antidiabetika?

Foto af pillerzoom

Antidiabetika er forskellige typer af medicin, tabletter eller præparater til indsprøjtning lige under huden, som kan sænke blodsukkeret (glukose). Forudsætningen, for at præparaterne virker, lige fraset insulinpræparater er, at bugspytkirtlen fortsat kan producere insulin. Det er tilfældet ved type 2-diabetes, men ikke ved type 1-diabetes. Der findes flere forskellige typer antidiabetika.

Hvad bruges antidiabetika til?

Antidiabetika gives til diabetespatienter for at få kontrol over blodsukkeret. Det primære mål i behandlingen er at holde blodsukkeret så tæt på normalt som muligt.

Metformin

Metformin er det eneste præparat på markedet fra denne gruppe. Præparatet er førstevalg ved behandling af type 2-diabetes, og påbegyndes ofte samtidig med livsstilsændringer. Metformin øger virkningen af insulin, ved at øge optagelsen og virkningen af insulin i muskulaturen og samtidig ved at reducere frigørelsen af glukose fra leveren. Metformin alene giver meget sjældent lavt blodsukker, og øger ikke risikoen for vægtstigning som sulfonylurinstoffer kan gøre. Det er vist, at metformin kan reducere forekomsten af hjerte- og karsygdomme.

Du starter med 1-2 tabletter dagligt, til to måltider, og øger med 1/2-1 tablet per uge, indtil ønsket effekt er opnået eller til maksimaldosis er nået (3 g). Bivirkninger til metforminbehandlingen kan være nedsat madlyst, kvalme, mavesmerter og diaré - men de er oftest forbigående.

Præparatet skal bruges med forsigtighed, eller må evt. ikke anvendes, ved samtidig sygdom i hjerte, nyrer og lever, ved dårlig almentilstand og ved alkoholisme. Metformin kan give mangel på vitamin B12, som skal kontrolleres i en blodprøve én gang årligt. Metformin kan desuden medføre vægttab, hvilket ofte er en ønsket sidevirkning. Præparatet kan kombineres med sulfonylurinstoffer, GLP-1-analoger og DPP-IV-hæmmere og insulin.

Sulfonylurinstoffer

De præparater, som findes på markedet, indeholder stofferne glibenklamid, gliclazid, glimepirid, glipizid eller tolbutamid. Medikamenterne i denne gruppe påvirker bugspytkirtlen, så den producerer og frigør mere insulin. Præparaterne kan i nogle tilfælde give lavt blodsukker (hypoglykæmi), og ved gentagne tilfælde af lavt blodsukker skal man nedsætte dosis eller skifte til et andet præparat. Kombination af et sulfonylurinstof med enkelte andre præparater kan forstærke den blodsukkersænkende effekt, hvilket øger risikoen for lavt blodsukker. Det gælder visse typer af antibiotika, gigtmedicin, hjertemedicin (betablokkere), mavesårsmedicin og alkohol. Sulfonylurinstoffer kan give vægtstigning, hvis du ikke er påpasselig med din diabeteskost

Ved behandling med sulfonylurinstof, skal du oftest begynde med en ½ eller én hel tablet af mindste tabletstyrke, og derefter bliver dosis gradvist sat op - afhængig af resultaterne af dine målinger af dit blodsukker, som du har foretaget hjemme. Præparaterne kan kombineres med andre typer af sukkernedsættende diabetesmedicin som fx metformin og GLP-1-analoger og DPP-IV-hæmmere.

Glinidin

Det eneste præparat på markedet fra denne gruppe er repaglinid. Dette er et korttidsvirkende insulinfrisættende præparat, som ligner sulfonylurinstoffer. Det sænker blodsukkerniveauet hurtigt ved at stimulere frigivelse af insulin fra bugspytkirtlen.

Præparatet kan give lavt blodsukker. Du skal tage medicinen ved hovedmåltiderne, oftest morgen, middag og aften. Ved opstart af behandlingen skal blodsukkeret kontrolleres regelmæssigt, og behandlingen skal kontrolleres med få ugers mellemrum, for at finde den rigtige dosis. Præparatet kan kombineres med metformin og GLP-1-analoger og DPP-IV-hæmmere.

Acarbose

Acarbose er det eneste præparat i denne gruppe på markedet. Præparatet forsinker nedbrydningen og dermed optagelsen af sukkerarter i tarmen. Blodsukkeret stiger da mindre efter et måltid. Det kan være velegnet ved tidlige former for type 2-diabetes, hvor hovedproblemet er øget blodsukkerstigning efter måltiderne. Det forsinker muligvis udviklingen af type 2-diabetes blandt patienter med nedsat glukosetolerance (forstadiet til diabetes). Præparatet må tages til måltidet for at virke. Det har noget mindre effekt end sulfonylurinstoffer og metformin. Acarbose kan kombineres med andre antidiabetiske medikamenter eller insulin. Det kan give mavegener, særligt luftbesvær, og må ikke bruges ved tarmsygdom.

Tiazolidindioner (glitazoner)

Denne gruppe af antidiabetika benævnes glitazoner. Kun pioglitazon er registreret til brug i Europa. Præparatet øger insulins virkning i specielt muskel- og fedtvæv. Det betyder, at man opnår en større virkning af det insulin, man har i kroppen. Den blodsukkersænkende effekt af glitazoner er på samme niveau som de øvrige antidiabetika. Glitazoner kan gives som et supplement til andre antidiabetika, dog ikke sammen med insulin, men anbefales ikke brugt som eneste behandling.

Der er studier, der har vist, at der er en øget risiko for at udløse hjertepumpesvigt ved brugen af glitazoner, ligesom der har været rapporteret øget hyppighed af udvikling af knogleskørhed (osteoporose) med knoglebrud hos kvinder. Der bør fortsat være tilbageholdenhed med brug af glitazoner.

GLP-1-analoger og DPP-IV-hæmmere

Denne gruppe af antidiabetika udgør et nyt behandlingsprincip ved type 2-diabetes. GLP-1 (Glucagon-Lignende Peptid 1) øger bl.a. den stimulerende effekt, som blodsukkeret har på insulinfrigivelsen fra bugspytkirtlen, og der frigives således mere insulin. Virkningen er kraftigere ved høje blodsukkerværdier. Derudover antages det, at GLP-1 kan påvirke de celler i bugspytkirtlen, som producerer insulin, ved at øge antallet af nye celler og hæmme celledød. Endvidere hæmmer GLP-1 mavesækkens tømningshastighed, og nedsætter derved din appetit og din fødeindtagelse.

Der er udviklet en række GLP-1-lignende præparater (analoger), der bliver givet/taget som indsprøjtninger lige under huden. Nogle præparater tages som indsprøjtning 1-2 gange dagligt, et nyere præparat kun én gang ugentligt. Aktuelt er der 3 præparater på markedet. Exenatid, der tages som indsprøjtning 2 gange dagligt, eller det helt nye exenatid depotpræparat én gang ugentligt. Det tredje præparat er liraglutid, der tages som indsprøjtning én gang dagligt.

Endvidere er der udviklet præparater til tabletbehandling (DDP-IV-hæmmere), sitagliptin, vildagliptin, saxagliptin og linagliptin. Alle præparater hæmmer nedbrydningen af GLP-1 og øger derfor virkningen af det GLP-1 kroppen selv producerer. Alle typer af DDP-IV-hæmmere kan anvendes til behandling af patienter med type 2-diabetes, hvilket fører til en bedre blodsukkerkontrol, uden samtidig risiko for lavt blodsukker (hypoglykæmi) og vægtstigning. Præparaterne kan kombineres med såvel insulin som andre blodglukosesænkende præparater.

Insulin

Insulin kan kun gives som indsprøjtninger lige under huden, ofte på låret eller på maven. Insulin skal altid overvejes, når behandlingsmålene ikke nås ved hjælp af kost, motion og brug af andre antidiabetika. Kropsvægten stiger ofte ved start af insulinbehandling. Da vægttab er en vigtig del af behandlingen ved type 2-diabetes, vil man derfor ofte være tilbageholdende med tidlig opstart hos overvægtige. Vægttab kan reducere behovet for medicinsk behandling i betydelig grad.

Animation om diabetesmedicin
Animation om diabetesmedicin

Vil du vide mere?

Illustrationer

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Henrik Vestergaard, overlæge, dr. med., Endokrinologisk afdeling, Herlev Hospital
  • Camilla Sachs, speciallæge i almen medicin, Birkerød
  • Bjarne Lühr Hansen, ph.d., lektor, alm. prakt. læge, Syddansk Universitet, Odense
Link til Lægehåndbogen

Se hvordan du klargør din insulinpen og stikker dig selv.

Bliv ven med Patienthåndbogen og få hver uge tips til spændende læsning.