Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Lægehåndbogen

Type 2-diabetes

Af: Thomas Almdal, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 30.09.2015

Fakta

  • Type 2-diabetes er en kronisk sygdom med bl.a. forhøjet blodsukker
  • Symptomerne er ofte vage, fx øget træthed, derudover øget tørst, hyppige vandladninger og vægttab
  • Type 2-diabetes behandles med kost og motion - sammen med medicin

Hvad er type 2-diabetes?

Foto af blodsukkermålingzoom

Sukkersyge, også kaldet diabetes mellitus, er en livslang kronisk sygdom, som er kendetegnet ved et forhøjet blodsukker, og forstyrrelser i omsætningen af sukkerstoffer, fedt og proteiner i kroppen.

Insulin er et hormon, som produceres i bugspytkirtlen. Insulin regulerer sukkeromsætningen i kroppen. Ved type 2-diabetes er der utilstrækkelig produktion af insulin, og der er også behov for større mængder end normalt, da der også er en nedsat virkning af insulin - specielt i fedtvæv og muskler (kaldes insulinresistens).

Type 2-diabetes opstår typisk efter 40-års alderen, men kan også opstå tidligere. Gennemsnitsalderen på diagnosetidspunktet for en type 2-patient i Danmark er omkring 55 år. Ca. 5 % af den danske befolkning har diabetes mellitus, og af disse har 80-90 % type 2-diabetes og mere end halvdelen er ældre end 65 år. De sidste 30 år har der været en tredobling i antallet af patienter med sukkersyge. Antallet af diabetikere stiger med alderen, og blandt personer over 70 år har ca. 12-15 % diabetes. På verdensplan har mere end 400 millioner voksne personer type 2-diabetes, og der diagnosticeres næsten 7 millioner nye tilfælde per år.

Indvandrere, specielt fra Asien, har en høj forekomst af type 2-diabetes også blandt yngre voksne.

Hvorfor får man type 2-diabetes?

Type 2-diabetes er kendetegnet både ved en mangel på insulin og en nedsat virkning af insulin. Der er mange årsager til type 2-diabetes, men de vigtigste har med livsstil og arv at gøre. Hvis din mad indeholder for mange kalorier og du samtidig bevæger dig for lidt, bliver du sandsynligvis for tyk og løber en risiko for at få type 2-diabetes. Rigtig mange diabetikere er overvægtige og tykke. Når de ekstra kilo sidder omkring maven, det man kalder "æbleform", så stiger din risiko yderligere, og man ved, at risikoen for udvikling af diabetes øges med stigende grad af overvægt. Modsat vil et vægttab kunne begrænse eller forebygge udviklingen af diabetes.

Man ved også, at arv har betydning for udvikling af type 2-diabetes. Man kan arve gener af betydning for udviklingen af diabetes, men det er livsstilsforhold, der afgør, om man udvikler sygdommen. Hvis en af dine forældre har type 2-diabetes, er din risiko for at få diabetes ca. 40 %.

Diabetes optræder ofte sammen med andre livsstilssygdomme som fx forhøjet blodtryk, fedme ("æbleform") og forstyrrelser i sammensætningen af fedtstoffer i blodet. Nogle medicinske behandlinger med fx binyrebarkhormon kan forværre sygdomsbilledet. Hvis man får diabetes under en graviditet, øger det risikoen for, at man senere i livet udvikler diabetes.

Hvad er symptomerne på type 2-diabetes?

I starten af sygdommen, som regel inden diagnose stilles, er der ingen eller kun få typiske symptomer, men nogle personer kan føle sig trætte og uoplagte. Efterhånden medfører det forhøjede blodsukker, at der opstår typiske symptomer som tørst, hyppige vandladninger og vægttab. Meget sjældent kan blodsukkeret blive så højt, at man kan blive omtåget eller udvikler bevidstløshed.

Hvordan stilles diagnosen type 2-diabetes?

I den tidlige sygdomsfase er der ofte kun få forandringer at finde, når du er hos lægen. Det er vigtigt for din læge at undersøge hjerte, blodtryk, fødder og følesansen i fødderne. Med tiden er der risiko for udvikling af skader i disse organer.

Diagnosen stilles ved måling af blodsukkeret: Hvis dit fastende blodsukker er større end 7 mmol/l ved 2 målinger på 2 forskellige dage, så er diagnosen sikker. I løbet af 2012 vil man formentlig stille diagnosen ved måling af "langtidsblodsukkeret", HbA1c. 

Animation om diabetes

Animation om diabetes

Hvor godt bør blodsukkeret reguleres?

Man anbefaler, at du som diabetespatient lærer at måle blodsukkeret selv, men det bør også tjekkes ved regelmæssige kontroller hos din egen læge.

  • Er du under 80 år
    • Fastende blodsukker bør ofte ligge mellem 4-7 (mmol/L)
    • Blodsukkeret bør i løbet af dagen være under 10 (mmol/L)
    • Dette svarer til glykosyleret hæmoglobin A1 (HbA1c) lavere end 7 %
  • Er du over 80 år
    • Fastende blodsukker bør være 6-9 (mmol/L)
    • Blodsukker bør resten af dagen være under 12 (mmol/L)
    • Dette tilsvarer HbA1c lavere end 9 %

Hvilke behandlinger er der?

Målet med diabetesbehandlingen er bl.a. at undgå, at du får symptomer på højt eller lavt blodsukker, at forbedre din livskvalitet og din livslængde. Desuden er det vigtigt at forhindre, at der opstår akutte komplikationer, som for lavt eller for højt blodsukker. På længere sigt vil man derved kunne undgå udvikling af senkomplikationer, specielt i hjerte, hjerne og blodkar.

Generelt om behandling

God kontrol af dit blodsukker kan nedsætte risikoen for udvikling af skader på nerver, nyrer og skader på nethinden i øjet. Man ved også, at god blodsukkerkontrol medfører nedsat risiko for sygdomme i hjerte, hjerne og blodkar. Hvis du herudover har højt blodtryk eller højt kolesteroltal, er det vigtigt, at disse tilstande også behandles. Rygestop er meget vigtigt i forebyggelsen af følgesygdommene til sukkersygen.

Risiko for komplikationer

Det er den samlede eller totale risiko for at udvikle hjerte- og karsygdomme, som betyder mest, når du og lægen skal bestemme, hvor ihærdigt din diabetes skal behandles. Den totale risiko er summen af risikofaktorer som højt blodtryk, højt kolesterol, rygning, overvægt, mangel på motion og arvelig belastning med hjerte- og karsygdom i familien. Jo flere af disse faktorer du har, jo større vil gevinsten være af en god og veltilrettelagt behandling.

Behandlingen består i en sund kost, vægttab - hvis du er overvægtig, regelmæssig motion, rygestop og medicinsk behandling.

Kostsammensætning og vægtreduktion

Vægttab er den vigtigste behandling ved type 2-diabetes. Der er ikke tale om nogen speciel form for diæt eller diabeteskost, men baseres på de generelle nordiske kostråd (45-60 % af energien fra kulhydrat, protein 10-20 % af energien fra protein , og < 35 % af energien fra fedt). Målet er, at du skal have en sund sammensætning af kosten. Det betyder flere ting:

  • Indtagelse af mælk, hvidt brød, kartofler, ris, pasta og sukker bør reduceres og erstattes med grovere kornprodukter
  • Madvarer, hvor sukker indgår som en væsentlig del af indholdet, bør undgås i den daglige kost
  • Spis mere umættet fedt, som bl.a. er i fisk og planter, og spis mindre mættet fedt som bl.a. er i kød
  • Grøntsager kan spises frit
  • Ved overvægt må det totale energiindtag reduceres
  • Kunstige sødemidler kan bruges frit
  • Forsigtig sødning med sukker kan benyttes

Motion

Fysisk aktivitet nedsætter blodsukkeret. Motion er desuden medvirkende til at fastholde det vægttab, man har opnået ved kostomlægning, og så forebygger det udvikling af komplikationer fra hjerte- og karsystemet.

Rygning

Cigaretrygning synes at nedsætte insulinets virkning, det vil sige, at rygning øger insulinresistensen. Rygning er desuden en betydelig risikofaktor for udvikling af hjerte- og karsygdom.

Medikamentel behandling

Selvom blodsukkeret ikke er betydelig forhøjet, vil man ofte starte med medicinsk behandling af din sukkersyge, samtidig med at du ændrer på din livsstil (kostomlægning, vægttab, motion). Alle medikamenter virker hurtigt, men man vil trappe dosen langsomt op for at finde den rigtige dosis for dig. Virkningen af medikamenterne aftager ofte med tiden, og for en stor andel af personer med type 2-diabetes vil indsprøjtninger med insulin give bedre kontrol over sukkersygen.

Hvad er langtidsudsigterne?

Hos mange vil en fornuftig kost (ledsaget af et evt. nødvendigt vægttab) sammen med medicinsk behandling langt hen ad vejen være en tilstrækkelig behandling.

Men hos de fleste bliver tilstanden forværret over tid, og mange må behandles med flere typer af tabletter mod sukkersygen, evt. også insulin. En god behandling mindsker risikoen både for akutte komplikationer, senkomplikationer og udvikling af sygdommen. Risikoen for hjerte- og karsygdom hos diabetikere er øget 2-4 gange i forhold til personer uden diabetes. Diabetes, som opstår efter 70-års alderen, påvirker i mindre grad livslængden.

Komplikationer

En akut komplikation er for lavt blodsukker, også kaldet hypoglykæmi. Den opstår kun hos patienter, som bruger bestemte typer af medicin mod sukkersyge, og forekommer hyppigst ved insulinbehandling. Brug af tabletter fra medicingruppen sulfonylurinstoffer (eks. glimepirid, gliclazid) kan nogle gange udløse en sådan situation.

En anden akut komplikation er for højt blodsukker (hyperglykæmi), eventuelt med udvikling af bevidsthedspåvirkning. Det er en meget sjælden tilstand, som hyppigst optræder hos type 2-diabetikere over 70 år. Tilstanden udvikler sig som regel langsomt med tiltagende træthed, reduceret bevidsthed og tegn på svær væskemangel (dehydrering). En udløsende årsag er som regel en infektion, blodprop i hjertet eller hjernen, indtag af vanddrivende medicin, binyrebarkhormonpræparater eller store mængder sukkerholdige læskedrikke.

Senkomplikationer skyldes forandringer i de meget små blodkar. Dette kan give nedsat blodtilførsel og medføre skade på større blodkar, hjerte, nyrer, øjne og nerver. Diabetikere er desuden udsat for at udvikle kroniske sår og infektioner, specielt i fødderne.

Opfølgning

En planmæssig opfølgning er vigtig og bør bestå af egenkontrol og regelmæssige kontroller hos lægen. Egenkontrollen indebærer, at du måler dit blodsukker selv. Det kan være fornuftigt at nedskrive måleresultaterne i en diabetesdagbog. Lægen vejleder dig i, hvor hyppigt du bør kontrollere dit blodsukker. Mange bliver anbefalet kontrol af blodsukkeret mindst én gang om ugen - og da både fastende og i forbindelse med hovedmåltiderne.

Kontrollen hos din praktiserende læge, eller hos lægen i diabetesambulatoriet, foregår typisk hver 3.-4. måned. Det er ikke sikkert, at det er nødvendigt, at du ser lægen hver gang, kontrollen kan også varetages af andet personale.

Hvordan undgår jeg at få type 2-diabetes?

Der er en velkendt sammenhæng mellem graden af overvægt og den efterfølgende risiko for udvikling af type 2-diabetes. Det er påvist, at vægttab er den mest effektive forebyggelse af udviklingen af type 2-diabetes. Det er derfor vigtigt med fokus på vægttab, men også på øget fysisk aktivitet og ændringer i kostens sammensætning, hvor de væsentligste kostændringer skal bestå i at spise meget mindre af det mættede fedt samt at man spiser betydeligt mere fiber.

Vil du vide mere?

Illustrationer

Undervisningsprogram

Film

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Thomas Almdal, overlæge, dr. med., Medicinsk afdeling F, Gentofte Hospital
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., praktiserende læge, ekstern lektor ved afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet
Link til Lægehåndbogen

Patienthåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS og Android.

Bliv ven med Patienthåndbogen og få hver uge tips til spændende læsning.

Region Hovedstaden søger mænd med type 2 diabetes til videnskabeligt forsøg. Det er en undersøgelse af sundhedseffekten af at faste hver 2. dag.