Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Knogleskørhed, udredning

Tip en ven

Af: Henrik Vestergaard, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 09.08.2013

Fakta

  • De fleste får først diagnosen knogleskørhed efter at have haft et eller flere knoglebrud.
  • Hvis man får knoglebrud i rygsøjle eller hofte pga. af et mindre fald eller stød (lavenergibrud) har man definitorisk knogleskørhed og bør udredes nærmere.
  • Der bliver som regel taget en knogleskanning (DXA) i udredningen. 
  • Hvis knogleskanningen viser knogleskørhed, tages evt. blodprøver og i udvalgte tilfælde tages en røntgenundersøgelse.

De fleste får først diagnosen knogleskørhed efter at have haft et eller flere knoglebrud. I Danmark er det ikke anbefalet at foretage udredning for knogleskørhed som en del af den almindelige sundhedsundersøgelse, eller at gennemføre screeningprogrammer i befolkningen. For patienter, som har mange risikofaktorer for at få tilstanden, kan det imidlertid være aktuelt at foretage enkelte undersøgelser.

Mistanken om knogleskørhed dukker almindeligvis op, når en person, særligt kvinder over 60 år, får knoglebrud efter mindre fald eller stød. Dette hedder lavenergibrud. Et normalt, stærkt skelet skal være i stand til at tåle sådanne stød.

Når mistanken er til stede, eller hos personer som har specielt stor risiko for knogleskørhed, findes der flere forskellige undersøgelser, som kan foretages.

Knogletæthedsmålinger - DXA skanning

Knogletæthedsmåling måler tætheden af knoglemineraler, især calcium (kalk), i skelettet. Forskellige røntgenteknikker bruges til målingen, den mest brugte metode betegnes DXA (dual-energy x-ray absorptiometry).

Dette er den undersøgelse, som sikrest kan fastslå, om der er knogleskørhed eller ej. Knogletæthedsmåling bør foretages hos de fleste, som skal påbegynde medicinsk behandling eller som har høj risiko for at få knogleskørhed.

Blodprøver

Der findes ingen blodprøver, som sikkert kan fastslå, om du har knogleskørhed. Ofte er det alligevel nødvendigt at tage nogle prøver for at udelukke, at der er andre tilgrundliggende sygdomme. Blodprøverne kan ex. være hæmoglobin (blodprocent), sænkningsreaktion, calcium (kalk), fosfat, jern, D-vitamin, leverprøver, nyreprøver, skjoldbruskkirtelhormoner, kønshormoner og binyrebarkhormoner.

Røntgenundersøgelser

Røntgenbilleder er heller ikke særlig velegnet til at påvise knogleskørhed eller til at bedømme knogletætheden. Metoden er imidlertid førstevalg, når der er mistanke om brud. En sådan mistanke kan opstå ved rygsmerter og fejlstillinger i ryggen, ved højdetab, eller ved smerter og hævelse andre steder i kroppen.

Som regel er det tilstrækkeligt at lave en almindelig røntgenundersøgelse. Nogle gange er det imidlertid nødvendigt med mere nøjagtige metoder, f.eks. CT-skanning eller MRI.

Vil du vide mere?

Illustrationer

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Henrik Vestergaard, overlæge, dr. med., Endokrinologisk afdeling, Herlev Hospital
  • Camilla Sachs, speciallæge i almen medicin, Birkerød
  • Bjarne Lühr Hansen, ph.d., lektor, alm. prakt. læge, Syddansk Universitet, Odense
Link til Lægehåndbogen