Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Knogleskørhed, udredning

Tip en ven

Af: Birte Nygaard, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 12.07.2015

Fakta

  • De fleste får først diagnosen knogleskørhed efter at have haft et eller flere knoglebrud
  • Hvis man får knoglebrud i rygsøjle eller hofte pga. af et mindre fald eller stød (lavenergibrud), har man definitorisk knogleskørhed og bør udredes nærmere
  • Der bliver som regel taget en knogleskanning (DXA) i udredningen
  • Hvis knogleskanningen viser knogleskørhed, tager man blodprøver og i udvalgte tilfælde foretages en røntgenundersøgelse

De fleste får først diagnosen knogleskørhed efter at have haft et eller flere knoglebrud. I Danmark er det ikke anbefalet at foretage udredning for knogleskørhed som en del af den almindelige sundhedsundersøgelse, eller at gennemføre screeningprogrammer (folkeundersøgelsesprogrammer). For patienter, som har mange risikofaktorer for at få sygdommen, kan det imidlertid være aktuelt at foretage enkelte undersøgelser.

Mistanken om knogleskørhed dukker almindeligvis op, når en person, særligt kvinder over 60 år, får knoglebrud efter mindre fald eller stød. Disse knoglebrud sidder oftest svarende til lændedelen af rygsøjlen, lårbenshalsen eller underarmen og kaldes lavenergibrud. Et normalt, stærkt skelet skal være i stand til at tåle sådanne stød.

Når mistanken er til stede, eller hos personer, som har specielt stor risiko for knogleskørhed, findes der flere forskellige undersøgelser, som man kan foretage.Brudsteder ved knogleskørhedzoom

Knogletæthedsmålinger - DXA skanning

Knogletæthedsmåling måler tætheden af knoglemineraler, især calcium (kalk), i skelettet. Til måling af dette anvendes en røntgen scannings undersøgelse som kaldes DXA (dual-energy x-ray absorptiometry).

Dette er den undersøgelse, som sikrest kan fastslå, om der er knogleskørhed eller ej. Knogletæthedsmåling bør foretages hos de fleste, som skal påbegynde medicinsk behandling for knogleskørhed, eller som har høj risiko for at få knogleskørhed.

Blodprøver

Der findes ingen blodprøver, som sikkert kan fastslå, om du har knogleskørhed. Man vil alligevel i de allerfleste tilfælde tage nogle prøver for at udelukke, at der er andre tilgrundliggende sygdomme. Blodprøverne kan f.eks. være hæmoglobin (blodprocent), sænkningsreaktion, calcium (kalk), fosfat, jern, D-vitamin, leverprøver, nyreprøver, skjoldbruskkirtelhormoner, kønshormoner og binyrebarkhormoner.

Røntgenundersøgelser

Almindelige røntgenbilleder er ikke særlig velegnede til at påvise knogleskørhed eller til at bedømme knogletætheden. Metoden er imidlertid førstevalg, når der er mistanke om brud. En sådan mistanke kan opstå ved rygsmerter og fejlstillinger i ryggen, ved højdetab, eller ved smerter og hævelse andre steder i kroppen.

Vil du vide mere?

Illustrationer

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Birte Nygaard, overlæge, ph.d., Endokrinologisk afdeling, Herlev Sygehus
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., praktiserende læge, klinikchef, Århus Universitetspraksis og ekstern lektor ved afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet
  • Henrik Vestergaard, overlæge, dr. med., Endokrinologisk afdeling, Herlev Hospital
  • Camilla Sachs, speciallæge i almen medicin, Birkerød
Link til Lægehåndbogen
Korte filmklip om hormoner og stofskifte

Se hvordan en skanner, der bruges ifm. knogleskørhed, ser ud.

Patienthåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS og Android.

Bliv ven med Patienthåndbogen og få hver uge tips til spændende læsning.