Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Fedmekirurgi

Tip en ven

Af: Svend Schulze, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 02.12.2013

Fakta

  • Fedmeoperationer foretages hos svært overvægtige mennesker, som har følgesygdomme på grund af deres overvægt
  • Før man eventuelt bliver henvist til en fedmeoperation forudsætter det, at man over et længere forløb har forsøgt seriøst at tabe sig under rådgivning af en professionel
  • Operation er den mest effektive behandling af svær overvægt
  • Inden operation bliver aktuel, skal man gennemgå et medicinsk udredningsforløb. Selve operationen foretages som kikkerkirurgi, hvor mavesækken gøres mindre. Det er en relativ ufarlig operation, men der er dog en mindre del, der får komplikationer efter operationen, og den kræver langvarig opfølgning på grund af risiko for mangelsygdomme
  • Langt de fleste taber sig stort efter operationen, og sværhedsgraden af følgesygdomme, som sukkersyge aftager eller forsvinder helt
 Det er altid bedst at tabe sig i vægt ved at spise sundt og dyrke motion regelmæssigt.

Hvis du er blandt dem, der har forsøgt, men som ikke kan komme ned i vægt ved egen hjælp, og hvor vægten giver sundhedsproblemer i form af følgesygdomme som ex. type 2 diabetes eller forhøjet blodtryk, så kan fedmekirurgi måske være et alternativ. Men både i Danmark og i andre lande er eksperterne enige om, at operation for overvægt kun er aktuelt hos personer med ekstrem overvægt eller alvorlig overvægt og følgesygdomme.

Ved fedmeoperationer ændres anatomien i din fordøjelseskanal ved at begrænse mængden af mad, man kan spise og fordøje. Kirurgi kan på den måde give et langvarigt og vedvarende vægttab, hvis man er egnet til et sådan indgreb. Men en fedmeoperation er en stor operation. Den vil påvirke ens livsstil i betydelig grad, den kan være risikabel og kan give bivirkninger. Og - ikke mindst - man skal resten af livet følge bestemte kostråd, og man bør være regelmæssigt fysisk aktiv.

Hvornår er fedmekirurgi aktuel?

Fedmeoperationer udføres kun på mennesker, der er ekstremt overvægtige eller svært overvægtige og har fået sundhedsproblemer som følge af overvægten, dvs. har følgesygdomme til overvægten. Lægen, som henviser til en sådan operation, skal anse det som meget lidt sandsynligt, at vedkommende formår at komme ned i vægt på anden måde end ved kirurgi. Det vil sige, at man har fået kostvejledning, prøvet diæt, motion osv.

Man skal opfylde følgende kriterier:

  1. Kropsmasseindeks (BMI) skal være over 35, og man skal samtidigt have fedmerelaterede sygdomme som kan bedres ved vægttab:
  2. Kropsmasseindeks (BMI) over 50 uden, at man samtidigt har fedmerelaterede sygdomme
  3. Aldersgrænse: Nedre grænse er 25 år. For patienter over 60 år kan operation være indiceret efter en særlig vurdering af risici versus fordele
  4. Man må ikke have et alkohol- eller medicinmisbrug eller alvorlig psykisk sygdom
  5. Der må ikke være sygdomme i, eller tidligere større operationer på, spiserør, mavesæk, tyndtarm eller svære hjerte-/lungesymptomer og leverlidelser
  6. Man skal være motiveret og være i stand til at samarbejde

Udredning hos praktiserende læge

Hvis lægen vurderer, at du opfylder kriterierne for fedmekirurgi som anført ovenfor, kan din læge henvise dig til et grundigt individuelt medicinsk behandlingsprogram i sygehusvæsenet. Det er forud for henvisning vigtig, at din læge sikrer sig, at du er stærkt motiveret for behandling.

Før man bliver henvist til et individuelt medicinsk behandlingsprogram forudsætter det, at man er informeret om de ikke-medicinske behandlingsmuligheder. Man skal også over et længere forløb have forsøgt at tabe sig under rådgivning af en professionel, og denne vejledning skal være dokumenteret i journalen hos ens læge. Rådgivning og behandling kan f.eks. være givet hos din egen læge, eller i kommunen – hvor det er muligt – med kostvejledning hos diætister og motionsanvisning hos fysioterapeuter eller andre faggrupper, der har denne kompetence.

Hvis du opfylder disse kriterier, vil et specialteam på hospitalet, bestående bl.a. af en endokrinolog (speciallæge i stofskiftelidelser) og en fedmekirurg foretage en grundigere vurdering af dig. Teamets opgave vil bl.a. bestå i at sikre, at du ikke har en psykisk lidelse som for eksempel depression eller andre tilstande. Det skyldes, at disse tilstande kan gøre det umuligt for dig at foretage de nødvendige ændringer i livsstil, som indgrebet forudsætter.

Kirurgiske alternativer

Kirurgi mod overvægt blev introduceret allerede i begyndelsen af 1950'erne, og der har været anvendt forskellige operationsmetoder siden da. De metoder, der anvendes i dag, falder i to kategorier:

  • Indgreb, som gør mavesækken mindre og samtidig begrænser optagelsen af føde i tarmen (gastrisk bypass). Dette indgreb giver vægttab ved at reducere størrelsen af mavesækken, således at du skal begrænse mængden af mad du spiser, og ved at begrænse mængden af næringsstoffer og kalorier, der kan optages i tarmen (malabsorption). Indgrebet medfører en øget risiko for fejlernæring
  • Indgreb, der gør mavesækken mindre. Disse metoder giver vægttab ved at reducere størrelsen af mavesækken, således at du skal begrænse mængden af den mad, du spiser. "Gastrisk banding" er den mest almindelige af disse metoder. De seneste år er en anden metode "gastrisk sleeve", hvor en større del af mavesækken fjernes, blevet anvendt hos visse patienter

Gastrisk bypass

Internationalt er dette den mest benyttede metode, og den som giver den største vægtreduktion. Det er også den hyppigst anvendte operationsmetode i Danmark.

Ved gastrisk bypass (Roux-en-Y gastrisk bypass) laver kirurgen en lille lomme i toppen af mavesækken og kobler denne sammen med tyndtarmen. Kirurgen sammensyr den øverste del af mavesækken og adskiller den herved fra resten af mavesækken. På den måde bliver "den nye mavesæk" langt mindre og vil kunne rumme betydeligt mindre mad end før. Maden, som før passerede gennem mavesækken og tolvfingertarmen, passerer nu forbi ("bypasser") denne del af fordøjelseskanalen. Maden tømmes i jejunum, som er den øvre del af tyndtarmen, hvilket begrænser optagelsen af kalorier. Selv om maden ikke kommer ned i den nedre del af mavesækken, bevares denne del, og den fortsætter med at producere mavesafter, som blander sig med maden længere nede i tyndtarmen.

Indgrebet kan udføres via laparoskopi (kikkerthulskirurgi). Denne teknik forkorter opholdet på hospitalet og gør, at man hurtigere kommer til hægterne efter indgrebet, sammenlignet med "åben" kirurgi. Der synes også at forekomme færre problemer med operationssåret.

Ulempen ved metoden er, at det er en stor operation med risiko for alvorlige komplikationer. Der udføres betydelige og til dels uoprettelige ændringer af de anatomiske forhold i mavesækken, og operationen medfører reduceret optagelse af mad i tarmen (malabsorption) efter indgrebet. Der er stadigvæk ikke mange data vedrørende langtidseffekten, og der mangler sammenlignende forsøg med andre indgreb.

Gastrisk banding

Denne operation sammensnører mavesækken til to dele. Det giver mindre plads til mad og tvinger dig til at spise mindre. Kirurgen snører mavesækken sammen med et uelastisk bånd, hvorved mavesækken bliver delt i en øvre og nedre del. Den øvre lomme er lille og tømmer sig i den nedre lomme, som er resten af mavesækken. Åbningen mellem de to lommer er på størrelse med en enkrone. Båndet kan justeres, og det kan også fjernes.

Denne metode var tidligere meget anvendt, men erstattes nu af gastrisk bypass. Indgrebet udføres ved laparoskopisk teknik (kikkerthulskirurgi).

Ulemperne ved indgrebet kan være, at det medfører bivirkninger som kvalme, opkastninger, halsbrand, mavesmerter, og at båndet kan forskubbe sig.

Gastrisk sleeve

Ved denne operation fjernes en større del af mavesækken. Mavesækken omdannes nærmest til et langt tyndt rør. Denne metode anvendes især ved meget svært overvægtige, hvor det kan være vanskeligt at gennemføre en gastrisk bypass.

Risiko ved indgrebet

Gastrisk bypass er det hyppigst fedmekirurgiske udførte indgreb i Danmark. Indgrebet giver tilfredsstillende vægttab og har vedvarende effekt. Komplikationer er ikke sjældne efter gastrisk bypass operation. Det kan dreje sig om alt fra bagatelagtige til alvorlige problemer. Komplikationerne kan være relaterede til selve operationen eller som følge af den ændrede fødeoptagelse. Indgrebet giver ofte tilfredsstillende vægttab og har ofte vedvarende effekt.

Operationer er altid forbundet med en vis risiko for komplikationer. Brug af laparoskopisk teknik i stedet for åben kirurgi bidrager til at reducere forekomsten af komplikationer.

I et studie af knap 5000 opererede patienter i USA i perioden 2005-2007 blev der fundet betydningsfulde komplikationer hos 4,3 %, og død hos 0,3 % af de opererede. De hyppigste komplikationer er blodprop, infektioner, eller behov for reoperation i forbindelse med samme hospitalsophold. Forekomsten af komplikationer stiger med stigende overvægt, og med forekomst af andre sygdomme.

Hvilke resultater kan du opnå?

En fedmeoperation kan give betydelige forbedringer i vægt og sundhed. I løbet af de første 1 til 2 år vil de fleste tabe 50-60 % af overvægten. Patienter, som efterfølgende følger rådene om sund kost og regelmæssig fysisk aktivitet, fastholder vægttabet i mindst 10 år.

Personer med alvorlig fedme, som har type 2-diabetes, vil enten slippe af med deres diabetes eller opnå bedre blodsukkerkontrol efter fedmeoperationen. Højt blodtryk reduceres hos ca. 2/3 og patienterne, der lider af søvnapnø, får det klart bedre.

Man skal ikke undervurdere de fysiske og sociale tilpasninger, som skal ske efter operationen. Mavesækken bliver kraftigt indsnævret. Spiser du for meget og for hurtigt de seks første måneder efter operationen, kan det enten medføre opkastninger eller stærke smerter i øvre del af maven. I stedet for at spise de normalt store måltider tre gange om dagen, skal du spise mindst fire til seks små måltider i løbet af dagen. De fleste lærer imidlertid hurtigt, hvor meget de kan spise i ét måltid. Med tiden vil mængden, du kan spise, øges lidt.

Vil du vide mere?

Animationer

 

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Svend Schulze, ledende overlæge, dr.med., Hvidovre Hospital, Gastroenheden
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., praktiserende læge, klinikchef, Århus Universitetspraksis og ekstern lektor ved afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet
  • Henrik Vestergaard, overlæge, dr. med., Endokrinologisk afdeling, Herlev Hospital
  • Bjarne Lühr Hansen, ph.d., lektor, alm. prakt. læge, Syddansk Universitet, Odense
Link til Lægehåndbogen

Patienthåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS og Android.

Bliv ven med Patienthåndbogen og få hver uge tips til spændende læsning.