Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Lavt stofskifte, mistanke

Tip en ven

Af: Birte Nygaard, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 30.08.2015

Fakta

  • Nedsat stofskifte, hypothyreose, er en tilstand, som påvirker alle kroppens celler og organer
  • De hyppigste gener er træthed, slaphed, kuldskærhed, træg mave, tør hud, tørt hår, øget søvnbehov
  • Livstidsrisiko i Danmark er ca. 3 %
  • Der bliver årligt diagnosticeret ca. 2.000 nye tilfælde i Danmark
  • Årsagen er oftest svigt i skjoldbruskkirtlen (thyreoidea)
  • Hypothyreose bliver behandlet med tilførsel af thyroxin i tabletform
  • Målet med behandlingen er at normalisere stofskiftet, fjerne symptomer og forhindre komplikationer til sygdommen

Et lavt stofskifte, hypothyreose, påvirker alle kroppens celler og organer. Derfor kan en lang række symptomer udvikler sig.

Hvordan styres kroppens stofskifte?

Skjoldbruskkirtlenzoom

Kroppens stofskifte bliver nøje reguleret gennem et samarbejde mellem et center i hjernen (hypothalamus), hjernevedhænget (hypofysen) og skjoldbruskkirtlen (thyreoidea). Tre hormoner styrer stofskiftet, nemlig thyroxin (T4) og trijodthyronin (T3) fra skjoldbruskkirtlen og det thyreoidea-stimulerende hormon (TSH) fra hypofysen.

Skjoldbruskkirtlen danner hormonet T4 og i mindre grad T3, som stimulerer cellernes og dermed kroppens stofskifte. Det meste af det T3, som findes i blodet, bliver dannet uden for skjoldbruskkirtlen ved omdannelse af T4 til T3. Egentlig er det hjernen, som "måler" stofskiftet og T4 og T3 mængden i blodet. Finder hjernen ud af, at der er behov for mere stofskiftehormon, udskiller den større mængder af hormonet TSH fra hypofysen. TSH stimulerer skjoldbruskkirtlen til at lave mere T4 (og T3). Når T4 niveauet er lavt i længere tid, vil store mængder TSH blive ved med at stimulere skjoldbruskkirtlen, så den vokser og bliver større (struma).

Skjoldbruskkirtlen kan blive angrebet af antistoffer (anti-TPO), som med tiden kan reducere kirtlens evne til at lave T4 (og T3). TSH vil da langsomt begynde at stige, men en skadet kirtel kan alligevel være ude af stand til at producere nok stofskiftehormon.

Hvad sker der ved lavt stofskifte?

Et lavt stofskifte, hypothyreose, påvirker alle kroppens celler og organer. En lang række symptomer kan da udvikle sig. De hyppigste gener er træthed, slaphed, kuldskærhed, træg mave, tør hud, tørt hår, øget søvnbehov. Blodprøver viser forhøjet TSH og nedsat T4. Meget ofte påvises også et forhøjet anti-TPO. Hypothyreose bliver behandlet med tilførsel af thyroxin i tabletform.

Hvad er subklinisk hypothyreose?

Subklinisk betyder, at hverken du eller lægen bemærker/finder oplagte symptomer på lavt stofskifte, mens blodprøven TSH er let forhøjet. Dette er en situation, man kan komme i, hvis man tager blodprøver for at undersøge stofskiftet hos raske personer. Ofte har personerne vage og diffuse gener som træthed, uoplagthed, føler sig udmattede. I sådanne situationer er det almindeligt at tjekke stofskiftet.

Der har været og er fortsat meget diskussion om, hvorvidt dette er en tilstand, man skal bekymre sig om, og om den eventuelt skal behandles.

Tilstanden er forholdsvis hyppig. I forskellige befolkningsstudier har man fundet, at 1-10 % kan have tilstanden. Forekomsten er højest blandt kvinder over 60 år. I Danmark har således ca. 8 % af kvinderne subklinisk hypothyreose (2 % af mænd over 60 år).

Hvilke følger kan subklinisk hypothyreose have?

Dette kan være en forløber til, eller et tidligt stadium af hypothyreose. Personer med forhøjede anti-stoffer (anti-TPO) har en årlig risiko på 5-10 % for at få permanent hypothyreose, mens risikoen for patienter uden anti-stoffer er ca. 2 %. Det er grunden til, at man anbefaler at kontrollere personer med subklinisk hypothyreose ved at måle deres stofskifte ca. én gang årligt.

Patienter med subklinisk hypothyreose kan have for høje kolesterolværdier, som kan øge risikoen for hjertekarsygdom. Det diskuteres om tilstanden er forbundet med øget forekomst af psykiske gener og reduceret intellektuel kapacitet, men dette er endnu ikke afklaret.

Hjælper det at behandle subklinisk hypothyreose?

De mulige fordele ved at behandle subklinisk hypothyreose kan inddeles i tre:

  1. Forhindre udvikling af symptomgivende hypothyreose
  2. Kolesterolniveauet bliver reduceret noget, og derved kan man teoretisk forebygge hjerte- og karsygdom
  3. Udvikling af psykiske problemer kunne tænkes at blive forebygget

Der er udført en del forskning for at klarlægge dette. Vores nuværende viden er, at man forebygger hypothyreose, men dette ville alligevel blive opdaget ved årlige kontroller. Ved behandling bliver kolesterolniveauet sænket noget, men risikoen for at få hjertesygdom ser ikke ud til at blive påvirket. Der er foretaget mange behandlingsforsøg, uden at der er vist nogen som helst effekt på psykiske eller intellektuelle funktioner. Man må konkludere, at subklinisk hypothyreose uden symptomer og uden tegn på sygdom ikke skal behandles, men kun følges med kontroller.

Argumenterne imod at behandle er omkostninger ved og sikkerheden om, at man vil komme til at behandle mange mennesker til ingen nytte. Hos ældre tyder forskningen på, at behandlingen kan være skadelig, blandt andet med øget fare for alvorlige hjerterytmeforstyrrelser.

De fleste læger vil vælge et behandlingsforsøg såfremt TSH ligger over 10 mU/l (normalt under 4,5) eller ved klassiske symptomer på lavt stofskifte.

En person med symptomer svarende til lavt stofskifte, men helt normal TSH har ingen effekt af stofskiftehormon behandling. Her må man finde en anden årsag til symptomerne.

Det ufødte foster er specielt følsomt for lavt stofskifte. Man anbefaler derfor, at gravide eller kvinder, som prøver på at blive gravide, og som får påvist forhøjet TSH, bør blive behandlet med thyroxin, selv om de ikke har symptomer.

Vil du vide mere?

Animationer

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Birte Nygaard, overlæge, ph.d., Endokrinologisk afdeling, Herlev Sygehus
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., praktiserende læge, klinikchef, Århus Universitetspraksis og ekstern lektor ved afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet
  • Henrik Vestergaard, overlæge, dr. med., Endokrinologisk afdeling, Herlev Hospital
  • Camilla Sachs, speciallæge i almen medicin, Birkerød
Link til Lægehåndbogen
Korte filmklip om hormoner og stofskifte

Patienthåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS og Android.

Bliv ven med Patienthåndbogen og få hver uge tips til spændende læsning.