Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Lavt stofskifte, mistanke

Tip en ven

Af: Henrik Vestergaard, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 14.01.2014

Fakta

  • Nedsat stofskifte, hypothyreose, er en tilstand, som påvirker alle kroppens celler og organer.
  • De hyppigste gener er træthed, slaphed, kuldskærhed, træg mave, tør hud, tørt hår, øget søvnbehov.
  • Hypothyreose ses hos ca. 2 % af ældre kvinder
  • Der diagnosticeres ca. 2000 nye tilfælde i Danmark om året
  • Skyldes oftest svigt i skjoldbruskkirtlen (thyreoidea).
  • Hypothyreose behandles med tilførsel af thyroxin i tabletform.
  • Målet med behandlingen er at normalisere stofskiftet, fjerne symptomer og forhindre komplikationer til sygdommen.
Foto af blodprøvezoom

Et lavt stofskifte, hypothyreose, påvirker alle kroppens celler og organer. En lang række symptomer kan da blive udviklet.

Hvordan styres kroppens stofskifte?

Kroppens stofskifte reguleres nøje gennem et samarbejde mellem et center i hjernen (hypothalamus), hjernevedhænget (hypofysen) og skjoldbruskkirtlen (thyreoidea). Tre hormoner styrer stofskiftet, nemlig thyroxin (T4) og trijodthyronin (T3) fra skjoldbruskkirtlen og det thyreoidea-stimulerende hormon (TSH) fra hypofysen.

I skjoldbruskkirtlen dannes hormonet T4 og i mindre grad T3, som stimulerer cellernes og dermed kroppens stofskifte. Det meste af det T3, som findes i blodet, bliver dannet uden for skjoldbruskkirtlen ved omdannelse af T4 til T3. Egentlig er det hjernen, som "måler" stofskiftet og T4 og T3 mængden i blodet. Finder hjernen ud af, at der er behov for mere T4, udskiller den øgede mængder af hormonet TSH fra hypofysen. TSH stimulerer skjoldbruskkirtlen til at lave mere T4 (og T3). Ved langvarigt lavt T4 i kroppen vil øgede mængder TSH vedvarende stimulere skjoldbruskkirtlen, således den vokser og bliver større (struma).

Skjoldbruskkirtlen kan blive angrebet af antistoffer (anti-TPO), som med tiden kan reducere kirtlens evne til at lave T4. TSH vil da langsomt begynde at stige, men en skadet kirtel kan alligevel være ude af stand til at producere nok T4.

Hvad sker der ved lavt stofskifte?

Et lavt stofskifte, hypothyreose, påvirker alle kroppens celler og organer. En lang række symptomer kan da udvikle sig. De hyppigste gener er træthed, slaphed, kuldskærhed, træg mave, tør hud, tørt hår, øget søvnbehov. Blodprøver viser nedsat T4, forhøjet TSH og meget ofte påvises også et forhøjet anti-TPO. Hypothyreose bliver behandlet med tilførsel af thyroxin i tabletform.

Hvad er subklinisk hypothyreose?

Subklinisk betyder, at hverken du eller lægen bemærker/finder symptomer på lavt stofskifte, mens blodprøven TSH er let forhøjet. Dette er en situation, man kan komme i, hvis der tages blodprøver for at undersøge stofskiftet hos raske personer. Ofte har personerne vage og diffuse gener som træthed, uoplagthed, føler sig udmattede, og i sådanne situationer er det almindeligt at tjekke stofskiftet.

Der har været, og er fortsat, meget diskussion om, hvorvidt dette er en tilstand, man skal bekymre sig om, og om den eventuelt skal behandles. Enkelte hævder, at dette er en vigtig tilstand, som mange læger negligerer, og som giver disse patienter reduceret livskvalitet.

Tilstanden er forholdsvis hyppig. I forskellige befolkningsstudier har man fundet, at 1-10 % kan have tilstanden. Forekomsten er højest blandt kvinder over 60 år. I Danmark har således ca. 8 % af kvinderne subklinisk hypothyreose (2 % af mænd over 60 år).

Hvilke følger kan subklinisk hypothyreose have?

Dette kan være en forløber til, eller et tidligt stadium af hypothyreose. Personer med forhøjede anti-stoffer (anti-TPO) har en årlig risiko på 5-10 % for at få permanent hypothyreose, mens risikoen for patienter uden anti-stoffer er ca. 2 %. Det er grunden til, at det anbefales at kontrollere personer med subklinisk hypothyreose med måling af stofskifteprøver ca. én gang årligt.

Patienter med subklinisk hypothyreose kan have for høje kolesterolværdier, som kan øge risikoen for hjertekarsygdom. Mange tror også, at tilstanden er forbundet med øget forekomst af psykiske gener og reduceret intellektuel kapacitet.

Hjælper det at behandle subklinisk hypothyreose?

De mulige fordele ved at behandle subklinisk hypothyreose kan inddeles i tre:

  1. Forhindre udvikling af symptomgivende hypothyreose
  2. Kolesterolniveauet reduceres noget, og derved kan hjerte- og karsygdom teoretisk forebygges
  3. Udvikling af psykiske problemer kunne tænkes at blive forebygget

Der er udført en del forskning for at klarlægge dette. Vores nuværende viden er, at man forebygger hypothyreose, men dette ville alligevel blive opdaget ved årlige kontroller. Ved behandling sænkes kolesterolniveauet noget, men risikoen for at få hjertesygdom ser ikke ud til at blive påvirket. Der er foretaget mange behandlingsforsøg uden, at der er vist nogen som helst effekt på psykiske eller intellektuelle funktioner. Man må konkludere, at subklinisk hypothyreose uden symptomer og uden tegn på sygdom ikke skal behandles, men kun følges med kontroller.

Argumenterne mod at behandle er omkostninger ved og sikkerheden om, at man vil komme til at behandle mange mennesker til ingen nytte. Hos ældre tyder forskningen på, at behandlingen kan være skadelig, blandt andet med øget fare for alvorlige hjerterytmeforstyrrelser.

De fleste er nu alligevel enige om, at hvis TSH ligger over 10 mU/l (normalt under 4,5) kan behandling blive forsøget. Hvis TSH er mindre end 10 (det vil sige mellem 4,5-10), kan man roligt afvente.

Det er også rimeligt at forsøge behandling, hvis patienten mener at have symptomer på hypothyreose som træthed, øget søvnbehov, tør hud, træg mave o.l. Hvis man bliver behandlet i 3-6 måneder skulle det være tilstrækkeligt til at give svar på, om generne skyldes lavt stofskifte. Hvis en person har de nævnte symptomer, men normal TSH så vides det fra forskningen, at behandling med thyroxin ikke hjælper.

Det ufødte foster er specielt følsomt for lavt stofskifte. Der gives derfor anbefalinger om, at gravide eller kvinder som prøver på at blive gravide, og som får påvist forhøjet TSH, bør blive behandlet med thyroxin, selv om de er uden symptomer. Nytten af dette er usikker, og det tilrådes ikke at måle TSH hos alle, som er gravide eller som prøver på at blive gravide.

Vil du vide mere?

Animationer

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Henrik Vestergaard, overlæge, dr. med., Endokrinologisk afdeling, Herlev Hospital
  • Camilla Sachs, speciallæge i almen medicin, Birkerød
  • Bjarne Lühr Hansen, ph.d., lektor, alm. prakt. læge, Syddansk Universitet, Odense
Link til Lægehåndbogen

Patienthåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS og Android.

Bliv ven med Patienthåndbogen og få hver uge tips til spændende læsning.

Ved at følge simple råd kan man ofte nedsætte den mængde pollen, som man udsættes for.