Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Neglesvamp

Tip en ven

Af: Tove Agner, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 25.11.2012

Fakta

  • Neglesvamp er en svampeinfektion i en eller flere negle. Negelsvamp er hyppigst på tånegle og sjældnere på fingernegle
  • Neglene bliver gulligt misfarvede og efterhånden fortykkede
  • Som regel giver neglesvamp kun kosmetiske gener og er meget lidt smitsom
  • Neglesvamp kan behandles med tabletter, men behandlingen er langvarig og ikke altid succesfuld

Hvad er neglesvamp?

Neglesvampzoom

Neglesvamp (onykomykose, tinea unguium) er svampeinfektion i neglene. Først og fremmest er det tåneglene, men i nogle tilfælde kan der også komme neglesvamp på fingerneglene. Langt fra alle negleforandringer skyldes svampeinfektion. Neglesvamp er en hyppigt forekommende tilstand, som sjældent giver alvorlige symptomer.

Hvor hyppig er neglesvamp?

Neglesvamp forekommer hos ca. 2-8 %. Forekomsten stiger med stigende alder, og er højere hos idrætsfolk, hos personer som bruger tæt fodtøj, og er fugtige på fødderne, og hos immunsvækkede patienter.

Hvorfor får man neglesvamp?

Det er først og fremmest neglepladen, som angribes. Svampen nedbryder bestanddelene i neglen. Infektionen starter ofte yderst eller på siden af neglen, og breder sig indover neglen. Dette giver gullig misfarvning. I starten er negleoverfladen glat og jævn. Efterhånden bliver neglens forreste del fortykket og løsner fra underlaget. Efterhånden kan hele neglen blive ødelagt.

Tåneglene har langt hyppigere svampeinfektioner end fingerneglene. Ubehandlet over lang tid kommer der gerne spredning til flere negle. I nogle tilfælde er der samtidig svampeinfektion i huden mellem tæerne, omkring neglene eller i fodsålerne. Neglesvamp er kun meget lidt smitsom.

Hvad er symptomerne på neglesvamp?

Ved neglesvamp misfarves neglen gulligt og efterhånden kommer der fortykkelse af neglen, der også løsnes fra underlaget. Symptomerne starter oftest udefra og breder sig ind over neglen.

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen stilles oftest på grund af det typiske udseende, men den kan forveksles med andre neglelidelser. Negleforandringer udløst af psoriasis, eksem med neglerodsbetændelse eller forstyrrelser i neglevæksten, kan til forveksling ligne svampeinfektioner. Hvis det overvejes at behandle neglesvampen, bør der tages prøve af neglen for at få konstateret, at der faktisk er en svampeinfektion. Hvis du har brugt et svampemiddel, skal der gå ca. fire uger, før lægen kan tage ny negleprøve, ellers vil man ikke kunne påvise svampen.

Hvordan behandles neglesvamp?

Som oftest er tånegleforandringer kun af kosmetisk karakter, og behandling er ikke nødvendig. Der er imidlertid behandlingsmidler tilgængelige, både som tabletter og i form af neglelak. Sidstnævnte er dog sjældent nok til alene at bekæmpe infektionen i neglen. Efter behandling er der ret høj risiko for tilbagefald.

Fingernegle reagerer bedre på behandling end tånegle. Mens fingernegle skal tabletbehandles i 6 uger, skal tånegle behandles i 12 uger eller længere. Derfor er det afgørende, at man ved prøver har fået bekræftet, at der er tale om en svampeinfektion, idet behandlingen også kan være forbundet med bivirkninger.

Lokalbehandling

Lokalbehandling er kun aktuel, hvis det er enkeltstående negle, og kun er den ydre halvdel, som er betændt. Det foretrukne middel er Amorolfin neglelak 5 %, som påsmøres 1-2 gange om ugen. Fingernegle bør behandles i seks måneder, tånegle i 12 måneder. Helbredelse kan kun forventes, hvis betændelsen sidder yderst og helt overfladisk i neglen.

Behandlingen er altså langvarig og forudsætter god behandlingsmotivation.

Tabletbehandling

En sådan behandling kan gives, forudsat at svampedyrkning er positiv, og der er et stærkt ønske om behandling. Behandlingen er langvarig, og hos 25 % opnås ikke den ønskede effekt af behandlingen. Normalisering af neglen sker først i månederne efter afsluttet behandling, således at behandlingsresultatet ikke kan vurderes, før der er gået et år.

Det mest aktuelle middel er terbinafin 250 mg, som man skal tage som 1 tablet dagligt i 6 uger (fingernegle) eller 12 uger (tånegle).

Terbinafin kan i sjældne tilfælde give bivirkninger, f.eks. i form af leverbetændelse eller hudreaktioner. 1 % af patienterne oplever smagsforstyrrelser, som bliver normalt igen efter behandling er afsluttet.

Kirurgi

Kirurgisk fjernelse af en svampeinficeret negl, med eller uden samtidig tabletbehandling, har ikke vist at have effekt, og anbefales derfor ikke.

Praktiske råd

Man får kun tabletbehandling ved neglesvamp efter grundig vurdering og god information. Behandlingen er langvarig, og den fører ikke til målet hos ca. hver 4. patient. Hos patienter med diabetes og hos immunsvækkede patienter (f.eks. kræftpatienter) er det specielt vigtigt med god hudpleje og behandling af svampeinfektion i huden mellem tæerne for at undgå sår og derved hindre bakterieinfektioner. Disse patienter er særligt udsatte for tilbagefald efter vellykket behandling mod neglesvamp. Hos mange vil målsætningen derfor være at lindre gener, og lokalbehandling med salver kan da være den bedste løsning.

Hvordan er langtidsudsigterne?

Efter vellykket behandling af neglesvamp er der høj risiko for tilbagefald og ny infektion. Efter 3 år antages det at ca. 20 % har fået tilbagefald.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre neglesvamp?

Det er vigtigt at huden mellem tæerne tørres omhyggeligt efter bad for at undgå svampeinfektion i huden, som kan smitte over til neglene. Endvidere er hyppig skift af sokker samt hyppig skift af lukkede sko vigtigt, især hos personer, der sveder meget på fødderne.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Tove Agner, overlæge, dr. med., Dermatologisk-venerologisk afd., Bispebjerg Hospital
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., praktiserende læge, klinikchef, Århus Universitetspraksis og ekstern lektor ved afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet
Link til Lægehåndbogen