Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Svedkirtelbetændelse (hidrosadenitis)

Tip en ven

Af: Tove Agner, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 20.11.2012

Fakta

  • Svedkirtelbetændelse (hidrosadenitis) er en kronisk betændelsestilstand i svedkirtlerne
  • Svedkirtelbetændelse er i armhuler og lyske, evt. i området omkring endetarmen, samt under brysterne
  • I de fleste tilfælde kan svedkirtelbetændelse blive behandlet med gentagne antibiotiske behandlinger, men tilbagefald må forventes
  • Sygdommen kan medføre ardannelse

Hvad er svedkirtelbetændelse?

Svedkirtelbetændelse (hidrosadenitis) er en betændelse i svedkirtler, oftest i armhulerne, men tilstanden kan også forekomme i lysken, omkring endetarmen samt under brysterne. Svedkirtelbetændelse er i de fleste tilfælde en tilbagevendende lidelse. Gentagne infektioner kan resultere i ardannelser.

Sygdommen er almindeligt forekommende. I en dansk undersøgelse fandt man, at 4 % af alle kvinder havde eller havde haft symptomer forenelige med svedkirtelbetændelse. Tilstanden er hyppigst fra puberteten og op til 40 års alderen. Kvinder har tilstanden 3-4 gange så hyppigt som mænd.

Hvorfor får man svedkirtelbetændelse?

Der ser ud til at være en arvelig faktor. Desuden er der en hormonel komponent, og forværring af symptomer ses hos nogle kvinder i forbindelse med menstruation.

Betændelsen skyldes tilstopning af udførselsgange fra kirtlerne. Bakterier, som ellers er uskyldige, kan da give betændelse. Varme og fugtighed øger risikoen. Sygdommen forekommer oftere hos personer, der har eller har haft akne.

Svedkirtelbetændelse optræder oftere hos overvægtige samt hos rygere. Tilstanden skyldes ikke dårlig hygiejne.

Hvad er symptomerne?

Diagnosen er sjældent til at tage fejl af. Svedkirtelbetændelse giver smerte, hævelse, rødme og mindre bylder i armhulen og/eller lysken. Tilstanden kommer meget ofte tilbage med nye udbrud over flere år. Med tiden kan der opstå ar.

Foto nedenfor viser et mildt tilfælde af svedkirtelbetændelse i armhulen, hvor der ses mindre bylder.

Mildt tilfælde af svedkirtelbetændelsezoom

Hvordan stilles diagnosen?

Gentagne infektioner, evt. med byldedannelse, i armhuler og lyske. I området ses ofte hudorme (komedoner).

Hvordan behandles tilstanden?

Milde og moderate tilfælde kan behandles med antibiotika i form af opløsning, creme eller salve lokalt på huden. Akutte betændelser fører til hævelse, rødme, ømhed og kosmetisk generende sivning af pus. Sådanne akutte betændelsestilstande vil oftest blive behandlet med antibiotika i tabletform, gerne med en varighed af ca. 10 dage. Eventuelt kan det være aktuelt for lægen at åbne bylden, og sørge for at den bliver tømt. Men en sådan behandling forebygger ikke senere tilbagefald.

Ved hyppig opblussen for patienten langtidsbehandling med antibiotika i tabletform.

For at forebygge tilbagefald anbefaler hudlægen, at man vasker det betændte område med klorhexidinsæbe.

Ved tendens til hyppige tilbagefald kan kirurgisk behandling være muligt. Ved en operation fjerner lægen svedkirtlerne i det betændte område. Operation kræver indlæggelse på sygehus og flere uger med efterfølgende sygemelding. Operation er den eneste behandling, som kan helbrede tilstanden i det pågældende område, men den kan ikke forhindre, at nye betændelser dukker op andre steder på kroppen. Operation giver sjældent et kosmetisk tilfredsstillende resultat.

Hvordan er langtidsudsigterne?

Sygdommen vender tilbage med nye udbrud over en årrække, men sværhedsgraden er meget varierende. I de lette tilfælde kan symptomerne blive holdt helt nede med antibiotikabehandling lokalt på huden. I middelsvære og svære tilfælde henvises til hudlæge, som har flere behandlingsmuligheder ("biologisk behandling" med infusioner under indlæggelse, kirurgi, laserterapi, samt evt. behandling med anti-androgen og a-vitaminsyrepræparater).

Hvordan undgår jeg at få eller forværre tilstanden?

  • Tætsiddende, især syntetisk, tøj bør undgås.
  • Undgå varmt og fugtigt klima - hvis muligt.
  • Jævnlig behandling med afvaskning med klorhexidinholdig sæbe for at begrænse bakteriemængden lokalt.

Der er en sammenhæng mellem overvægt og svedkirtelbetændelse, og hos overvægtige bør vægttab tilstræbes, idet det kan bedre tilstanden.

Der er ligeledes en sammenhæng mellem rygning og svedkirtelbetændelse, og rygeophør tilrådes.

Vil du vide mere?

Illustrationer

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Tove Agner, overlæge, dr. med., Dermatologisk-venerologisk afd., Bispebjerg Hospital
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., praktiserende læge, klinikchef, Århus Universitetspraksis og ekstern lektor ved afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet
Link til Lægehåndbogen