Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Bensår, venøse

Tip en ven

Af: Tonny Karlsmark, speciallæge

Oprettet: 16.02.2011

Hvad er kronisk bensår?

Venøst bensår, væskendezoom

Kronisk bensår er sår under knæet, ofte svarende til ankelregionen, som ikke heler i løbet af seks uger. Inden sårets fremkomst er huden blevet ændret, den er blevet udtyndet og misfarvet, ofte med eksem. Såret kan opstå spontant eller efter en skade.

Såret er:

  • Lokaliseret på indersiden af den nedre 1/3 af underbenet
  • Størrelsen varierer fra få millimeter til adskillelige centimeter i længde og bredde og har skrånende kanter
  • Sårbunden er fugtig eller væskende, og den er belagt med gulligt og dødt materiale
  • Smerterne er ofte beskedne

Forekomsten af bensår i befolkningen er på mellem 0,2% og 0,4%. Mere end halvdelen af bensårene (venøse bensår) skyldes svigt i venesystemet. De øvrige sår kan skyldes sukkersyge (diabetes type 1 og type 2) eller rygning, som medfører karsygdom i pulsårer ( arterielle sår). De arterielle sår findes på fodryg og på tær, mens sår ved sukkersyge findes på fodsålen.

Hvad er årsagen til venøse bensår?

Venesystemet i benene består af dybe (i muskler) og overfladiske (i huden) kar forbundet med forbindelsekar. I venerne findes veneklapper der muliggør ensretning af blodstrømmen mod hjertet. Ved bevægelse af benene vil musklerne klemme omkring de dybe vener og pumpe blodet op mod hjertet. Klapperne hindrer tilbageløbet.

Hvis veneklapperne svækkes eller ødelægges f.eks. efter veneblodpropper, vil blodet ikke kunne pumpes mod hjertet, og der opstår et overtryk i venerne, der giver efter og der fremkommer udposninger - åreknuder. Endvidere giver det forhøjede venetryk en udsivning af væske, røde blodlegemer og proteiner. Disse stoffer fremkalder hævelse, misfarvning og en fremmedlegeme reaktion, der ødelægger den normale hud. Dette disponerer til sårdannelse.

Ved åreforkalkning vil der også være nedsat tilførelse af blod på grund af snævre blodkar (aterosklerose, åreforkalkning). Tidligere veneblodpropper i benene ( dyb venetrombose) eller åreknuder kan gøre dig ekstra udsat for at udvikle bensår.

Hvordan behandles tilstanden?

Hovedprincipperne for behandling af bensår er

  • Kompressionsbandager
  • Elevation (løft) af underbenene
  • Motion
  • Vægtreduktion
  • Hudtransplantation hos udvalgte patienter
  • Venekirurgi hos udvalgte patienter

Hvad kan patienten selv gøre?

Den måske vigtigste del af behandlingen er det, som du selv kan gøre:

  • Brug de ordinerede kompressionsstrømper eller bind, herved undgår du hævelse af benene
  • Plej huden omhyggeligt
  • Undgå skader af huden
  • Elever underbenene, når du sidder. Det gælder også om natten. Læg om muligt en klods på nogle cm under fodenden af sengen. Det bidrager til, at benene er slanke, når du står op om morgenen.

Kompressionsbehandling

Ved at trykke på årene i benene hindres dannelse af væske i benene. Bandagerne er med til at bedre tilbageløbet i venerne, hvorved det forhøjede venetryk normaliseres. Herved hindres sårdannelse og tilstedeværende sår heler. Motion er vigtigt, da det bedre cirkulationen. Kompressionsbehandling kan gives som strømper (er bedst når benene er afhævede) eller som bind, der er bedst i starten, hvor hævelsen skal reduceres. Bind er vanskelige at anlægge, og det er derfor ofte nødvendigt at have hjælp af en hjemmesygeplejerske.

Fast kompression

Fast kompression lægges ofte som en flerlagsbandage med flere forskellige bind. Man kan anvende zinkstrømper eller tjærebind der skåner huden. Flerlagbandager kan ligge på optil 1 uge.

Dagkompression

Denne bandage fjernes til natten. Kompressionsbindet lægges fra storetåens grundled til op under knæet, Hælen skal dækkes. Det er vigtigt at foden er rettet op inden bindet anlægges. Ofte anvendes polstringsvat for at undgå tryk på huden. Trykket af bandagen skal være højest på foden for at undgå at denne hæver. Et alternativ er en kompressionsstrømpe som man trækker på - eventuelt ved hjælp af en strømpepåtager. Luftdreven pumpestøvle (IPC) kan eventuelt bruges ved voldsom hævelse, man skal dog være forsigtig med denne behandling, hvis man har et svagt hjerte.

Du skal fortsætte med kompressionsbehandling - også efter at såret er helet. Det bidrager til at reducere risikoen for tilbagefald, som er høj.

Sårbehandling

I første fase bør såret renses et par gange om ugen. Når såret er i heling, så sjældnere, for ikke at ødelægge det nye væv. Eventuelle infektioner i sårene skyldes ofte streptokokbakterien, og denne behandles med penicillin i tabletform.

Principper for sårheling

  • Ben og sår kan rengøres med lunkent vand, gerne ved brug af håndbruser
  • Gule områder med dødt væv skal klippes bort
  • Lokalbedøvende salve lægges direkte i såret en halv time før det renses med pincet og saks, eller skrabes rent
  • Hvis behandlingen er smertefuld på trods af bedøvelsen, gives hurtigt virkende, stærkt smertestillende medicin

Principper for sårbandagering

Der anlægges ofte en sugende bandage der kan opsuge sårsekretet. Huden langs sårkanterne beskyttes ved at smøre dem med zinkpasta eller lignende barrierecreme. Huden udenfor såret behandles med fugtighedscreme. Hvis du har eksem omkring såret, smøres med binyrebarkcreme.

Kirurgi

Venekirurgi kan bedre sårhelingen hos patienter med dårlige overfladiske vener, men ikke hos patienter med dårlige dybe vener.

Hudtransplantation reserveres til større sår som har vist sig vanskelige at behandle med almindelig behandling. Såret bortskæres og eventuelle åreknuder fjernes. Huden tages normalt fra låret på det modsatte ben. Det er vigtigt at fortsætte med kompressionen, da transplantetet ellers falder af.

Generelle råd

  • Vægtreduktion er gavnlig

Forebyggende behandling

Ved øget risiko for udvikling af bensår er det vigtigt at bruge kompressionsstrømper da dette nedsætter risikoen for

  • Udvikling af hævelser i benene
  • Åreknuder
  • Eksem på underbenet (stase eksem)
  • Ved graviditet

Alle, som har haft blodpropper i benene samt bensår hvor man ikke har kunne fjerne sygdommen i venerne, bør anvende kompressionsstrømper resten af livet.

Hvordan er langtidsudsigterne?

Hvis man ikke kan fjerne sygdommen i venerne ved operation er der risiko for nye sår.

Vil du vide mere?

Animation

Illustrationer

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Tonny Karlsmark, overlæge, dr. med., Dermatologisk-venerologisk afd., Bispebjerg Hospital
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., praktiserende læge, klinikchef, Århus Universitetspraksis og ekstern lektor ved afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet
  • Terje Johannessen, professor i allmennmedisin, Institutt for samfunnsmedisinske fag, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, Trondheim
  • Ingard Løge, spesialist allmennmedisin,
Link til Lægehåndbogen