Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Lægehåndbogen

Tryksår

Af: Tonny Karlsmark, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 21.12.2015

Fakta

  • Tryksår kan udvikles, hvis hudens blodkar aflukkes, så der ikke kommer cirkulation til området
  • Tryksår skyldes langvarigt tryk mod et hudområde over et knoglefremspring, som fx over korsbenet hos sengeliggende eller på siddeknuderne hos personer i kørestol
  • Såret kan sammenlignes med et isbjerg - en lille synlig overflade med en større skade af ukendt omfang under huden
  • Behandlingen er aflastning af området

Hvad er et tryksår?

Tryksår med begyndende dødt væv (det sorte område)zoom

Der bruges forskellige betegnelser for tryksår - liggesår, dekubitalsår, decubitus. Tryksår skyldes langvarigt tryk mod et hudområde over et knoglefremspring. Trykket gør, at blodcirkulationen til området bliver dårlig, hvilket fører til, at underhudsfedt og muskler "dør" og der dannes sår på huden. Tryksår opstår hos patienter, som ikke føler tryk eller smerter (svækket følesans) eller som er plejekrævende, har lammelser eller har været langvarigt sengeliggende.

Hvor hyppig er tryksår?

Tryksår er ikke usædvanlige på hospital og på plejehjem.

Hvordan opstår tryksår?

Tryksår skyldes et langvarigt tryk mod et udsat hudområde. De typiske steder på kroppen, hvor tryksår kan opstå, er over korsbenet eller siddeknuderne under ballerne, ydersiden af hofterne, ydersiden af anklerne og på hælene. Risikoen er specielt stor de første 10 dage ved immobilitet, fx efter en skade, hjerneblødning eller anden årsag til bevidstløshed. På sigt ser det ud til, at kroppen vænner sig til situationen, således at tryksår ikke opstår så let.

Individer, som har tabt evnen til at registrere smerte og tryk er ekstra udsatte. Ofte er de samme personer svækkede, i dårlig ernæringstilstand med nedsat fedt og muskelfylde, lav blodprocent og infektion. Cirkulationen i kroppen kan også generelt være dårlig.

Hos en immobiliseret patient kan et kraftigt tryk forstyrre den lokale cirkulation således, at der på mindre end 3 timer opstår uoprettelige skader i vævet.

Skaden, som opstår, er afhængig af, hvor kraftig trykket har været og hvor langvarigt.

Forhold som friktion, irritation og stræk i huden på grund af et foldet eller krøllet lagen eller nattøj kan nogle gange bidrage til tryksår.

Fugtighed fra sved eller urin opløser huden og gør, at der lettere dannes tryksår.

Hvem får tryksår?

Det fremgår af det foregående, at udsatte individer er plejekrævende, bevidstløse, lammede og kørestolsbrugere.

Symptomer på tryksår

Tryksår opstår typisk på bestemte steder - på halen, ved hofterne, anklerne, hælene. Det første tegn er, at huden bliver rød og væskefyldt (ødematøs). Efterhånden kan man mærke, at underhuden er forandret, og den bliver som regel misfarvet og sort. Først senere kommer der et sår.

Såret kan sammenlignes med et isbjerg - en lille synlig overflade med en større vævsskade af ukendt omfang under huden. 

Hvilke symptomer skal man være særlig opmærksom på?

Tryksår på huden. Huden bliver rød og lidt fugtig.

Behandling af tryksår

Den vigtigste behandling er at forebygge udvikling af tryksår, se selvstændig omtale af dette.

I behandlingen af tryksår indgår altid de aflastende forhold, der skal forhindre, at tilstanden forværres.

I starten af udviklingen af et tryksår er det nødvendigt at iværksætte alle forebyggende tiltag for at begrænse omfanget af skaden. Det gælder trykaflastning med polstring, brug af specialmadras, intensiv hudpleje, rigtig kost, fysioterapi eller fysisk aktivitet, hvis det er muligt. Milde til moderat store sår kan hele, hvis trykket fjernes tidligt nok og området er lille.

Moderat store sår må rengøres. Det betyder, at dødt væv og pus må fjernes. Hvis patienten er sengeliggende, bør området ideelt ligge åbent, fri for tryk, og tørt.

Større sår med store lommer under huden og/eller, hvor muskulatur og knogle er ødelagt, vil kræve kirurgisk oprensning og eventuelt, hvis det er muligt, lukning af såret. Ødelagt knogle må fjernes. Efter oprensning af såret vil der danne sig en sårbund (granulationsvæv), som der kan transplanteres hud på.

Alternativt kan såret dækkes af en svinglap fra frisk hud.

Der kan opstå infektioner i og omkring såret. I så fald bruges antibiotika. Ellers findes en lang række remedier, som kan bruges i den lokale behandling. Det er usikkert, hvor effektive disse midler er.

Hvordan er langtidsudsigterne?

Mange af dem, som får tryksår, er som udgangspunkt kritisk syge og døende patienter. Hos andre kan tryksåret skyldes uheldige omstændigheder fx i forbindelse med akut bevidstløshed eller under en operation. Optimal behandling giver gode resultater.

Kronisk syge sengeliggende patienter kræver langvarig behandling, og der er hele tiden risiko for udvikling af nye sår. Det er helt afgørende, at omgivelserne - enten det er familien, hjemmesygeplejen, plejehjemmet eller hospitalet - overvåger patienten nøje og kontrollerer mindst én gang om dagen, at et tryksår ikke er under udvikling.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre tryksår?

Det vigtigste er at aflaste huden, således at trykket fra underlaget ikke afklemmer blodforsyningen. Dette opnås ved aflastning af huden ved skum eller luftmadrasser og hyppig lejeskift.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Tonny Karlsmark, overlæge, dr. med., Dermatologisk-venerologisk afd., Bispebjerg Hospital
  • Camilla Sachs, speciallæge i almen medicin, Birkerød
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., praktiserende læge, ekstern lektor ved afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet
Link til Lægehåndbogen

Borelia, brandsår og bumser - se de forskellige hudanimationer

Patienthåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS og Android.

Bliv ven med Patienthåndbogen og få hver uge tips til spændende læsning.