Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Sved

Tip en ven

Af: Tove Agner, speciallæge

Oprettet: 03.02.2011

Hvad er sved?

Sved og kropslugt

Svedproduktion bruges af kroppen til at opretholde en stabil temperatur. Hvis kropstemperaturen øges, sker der også en stigning af svedproduktionen for at holde temperaturen nede. Stress kan også påvirke svedproduktionen, og øget svedproduktion kan (sjældnere) skyldes sygdom.

Sved er som udgangspunkt lugtløs, men når den kommer i kontakt med bakterier, som findes på huden, dannes svedlugt.

Hvad påvirker sved og din kropslugt?

Mængden af sved, som produceres, varierer fra person til person.

Svedproduktion, som er forårsaget af stress og følelser, opstår især i ansigt, i armhuler og på hænder/fødder. Svedproduktion på grund af øget temperatur er mere generel over hele kroppen.

Hvor meget du sveder, og måske også hvordan sveden lugter, kan påvirkes af flere faktorer som humør, fødevarer, medicin og sygdom eller hormonniveau. Svedtendens er til dels også arveligt betinget.

Hvad kan årsagen til øget svedproduktion være?

  • Arvelige forhold gør sig gældende i mængden af svedproduktion
  • Fødevarer og drikke
    • Enkelte madvarer og drikke som koffein og alkohol kan øge svedproduktionen, det samme kan stærkt krydret mad
  • Medicin
    • Visse former for medicin kan påvirke svedproduktionen
  • Hormonforstyrrelser
    • En række af disse kan give øget svedtendens. Eksempler er stofskiftelidelser, samt kvinder i overgangsalderen
  • Feber
    • Svedproduktionen øges, når feberen falder. Sved er kroppens måde at prøve at sænke temperaturen på
  • Tuberkulose
    • Ved TB-infektion er nattesved et almindeligt symptom
  • Kræft

Hvad kan du gøre selv?

Der findes en række tiltag du selv kan gøre for at reducere sved og kropslugt:

  • Daglige bade og vask med sæbe. Dette begrænser bakteriemængden på huden, og hindrer kropslugt
  • Syntetisk tøj kan hindre din hud i at ånde og øger dermed svedtendensen. En del sportstøj er effektivt til at absorbere sved
  • Antiperspirant kan hjælpe med at nedsætte svedproduktionen. Kan anvendes i armhuler, men også på hænder og fødder ved øget svedproduktion her. Brugsanvisningen skal følges nøje
  • Hvis problemet er fodsved, er det en god ide at skifte sko ofte, så de samme sko ikke bruges to dage i træk
  • En del mad og drikke kan virke på både sved og kropslugt. Du kan prøve at skære ned på koffeinholdige drikke og stærktlugtende mad med løg og hvidløg
  • Meditation, yoga, åndedrætsøvelser kan hos nogle hjælpe med at nedsætte stressbetinget svedproduktion

Hvornår bør du søge læge?

Hvis du pludselig mærker en markant forandring i din svedtendens, eller oplever nattesved uden nogen oplagt grund, kan det være fornuftigt at kontakte din læge. Koldsved kan også være tegn på sygdom, angst eller smerte, og særligt hvis du oplever dette i kombination med andre symptomer, bør en læge vurdere dig.

Selv om det ikke er sygdom, der er skyld i dine svedgener, kan det være værdifuldt at diskutere problemet med lægen. Måske I sammen kan komme frem til en bedre måde at tackle problemet på.

Behandling af svedproblem

Hvis der findes et underliggende problem, som forårsager svedtendensen, skal det selvfølgelig afhjælpes.

Hos nogle kan løsningen på svedproblemet være enkelt. Almindelig antiperspirant i håndkøb indeholder aluminiumsalte som blokerer svedkirtlerne. I nogle tilfælde forårsager antiperspiranter irritation eller kontakteksem (rød, kløende og hoven hud), og dette kan undertiden afhjælpes med fugtighedscreme. I meget alvorlige tilfælde kan andre mulige behandlinger for sved omfatte:

  • Botox (botulinium toxin). Det er en nervegift, som virker på nerverne, der styrer svedkirtlerne, og er effektivt i at hindre sveddannelse. Indsprøjtningerne foretages i det pågældende område, behandlingen kan føles smertefuld, og den varer i ca. 6-9 måneder før den skal gentages. Botox hindrer svedproduktion, midlet har ingen direkte effekt på kropslugten.
  • Iontophorese (hudlægeregi). Lavspændings elektricitet ledes gennem et vandbad til det aktuelle svedområde. Behandlingen er smertefri og tryg, men effekten ikke så godt dokumenteret.
  • Kirurgi. I sjældne og alvorlige tilfælde kan dette være en løsning, hvis problemet kun drejer sig om sved i armhulerne. Indgrebet kan enten bestå i at fjerne en del svedkirtler eller ved at overskære de nerver, som styrer svedkirtlerne (sympatiske nerver). Dette var tidligere et stort indgreb, men det kan i dag gøres ved hjælp af kikkertkirurgi. Det er fortsat et lidt vanskeligt indgreb, og indgrebet er permanent. Undertiden kan man opleve, at svedproduktionen fra andre steder på kroppen øges efter indgrebet.
  • Antikolinergika. Dette er medicin som kan påvirke svedtendensen, særligt hvis der er øget sved fra hele kroppen. Denne medicin blokerer signalstoffet acetylkolin, som er det stof mange nerver bruger for at sende signaler. I og med at antikolinergika medfører en generel blokering af acetylkolin, vil det også kunne virke ind på en række andre funktioner i kroppen og dermed give bivirkninger. Nogle af de hyppigste bivirkninger er mundtørhed, forstoppelse, uklart syn, problemer med vandladningen, tab af smag, svimmelhed og forvirring. I nogle tilfælde kan det også give alvorligere bivirkninger som diaré, udslæt og åndedrætsbesvær.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Tove Agner, overlæge, dr. med., Dermatologisk-venerologisk afd., Bispebjerg Hospital
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., praktiserende læge, klinikchef, Århus Universitetspraksis og ekstern lektor ved afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet
  • Terje Johannessen, professor i allmennmedisin, Institutt for samfunnsmedisinske fag, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, Trondheim
  • Ingard Løge, spesialist allmennmedisin,
Link til Lægehåndbogen