Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Udslæt på hænder og/eller fødder

Tip en ven

Af: Tove Agner, speciallæge

Oprettet: 03.01.2011

Hvad er udslæt på hænder og/eller fødder?

  • Vi finder nogle af de samme sygdomme i fodsålerne som ellers på huden. Men nogle hudsygdomme findes kun på hænder og fødder
  • Kroniske hudsygdomme på hænder og fødder kan være specielt generende, fordi det kan påvirke erhvervsevnen

Hvad kan årsagen være?

Hyppige årsager

  • Fodsvamp
    • Meget almindeligt forekommende hos voksne
    • Oftest findes den i mellemrummet mellem 4. og 5. tå (lilletåen)
    • Kan være udbredt til hele foden
    • Svampeinfektion på hænder kan forekomme, men er sjældent. Mistænkes især hvis forandringerne kun er på den ene hånd. Kan også ses i fingermellemrum, eller som kridtstreger i håndflader(ne)
  • Kontakteksem, allergisk
    • Kontaktallergi over for sko (kromgarvet læder, limstoffer) eller tekstilfarver kan give anledning til kontakteksem på fødder. Kontakt til allergener af alle typer kan forårsage allergisk kontakteksem på hænder (håndeksem)
    • Typiske symptomer er kløe, rødme, små blærer, efterfulgt af afskalning. Hvis allergenet ikke fjernes fra miljøet, sker der ingen opheling
  • Kontakteksem, ikke allergisk
    • Kontakt til lokalt irriterende stoffer af alle typer (hyppigst vand sæbe og olier) kan give irritativt kontakteksem på hænder (håndeksem). Sjældent på fødder.
    • Typiske symptomer er kløe og rødme, efterfulgt af skældannelse
  • Mikrobielt eksem
    • Sidder på fødderne, ofte på fodryggen og på de tre første tæer. Er stærkt kløende. Skyldes en uspecifik eksemreaktion, som holdes ved lige af bakterier
  • Hand-foot-and mouth disease
    • Virusinfektion med blæreudslæt i mundhulen, i hænder og fødder - kan optræde som mindre epidemier, især hos børn
    • Små (<5 mm) grå blærer på hænder og fødder, omgivet af smal, rød ring
    • Relativt store og forholdsvis få elementer i munden
  • Vesikuløst hånd og fodeksem (pomfolyx)
    • Små eller større blærer i håndflader/fodsåler, samt mellem fingre/tæer
    • Udbruddet opstår akut og heler op over uger. Kommer ofte igen
  • Atopiske vinterfødder (kun fødder er inddraget her)
    • Hyppig hos større børn (9-14 år)
    • Manifestation af atopisk eksem
    • Forekommer mest i vinterhalvåret på fodsålerne, forreste del, hvor huden bliver tør, skællende og sprækket

Sjældnere årsager

  • Pustulosis palmoplantaris
    • Pusholdige små blærer, rødme og afskalning i håndflader og i fodsåler
    • Smertefuld og generende, men sjældent kløende
    • Forekommer undertiden sammen med psoriasis, samt thyreoideasygdom
    • Foto af pustulosis palmoplantaris
  • Syfilis
    • Ved sekundær syfilis ses dybtliggende pletter med fast fortykkelse i hud eller slimhinder, der rager over dennes niveau (maculopapuløse forandringer) i håndflader og fodsåler. Bør huskes som en differentialdiagnose. Diagnosen stilles ved serologisk undersøgelse (WR) (prøve, hvor der undersøges for antistoffer).

Hvad kan du gøre selv?

  • Du skal give fødderne god hudpleje
  • Det er vigtigt at tørre huden mellem tæerne efter bad for at forebygge fodsvamp

Hvornår bør du søge læge?

  • Ved generende udslæt

Hvad gør lægen?

Sygehistorie

Spørgsmål lægen kan stille:

  • Hvor længe har du haft udslættet?
  • Hvordan begyndte det?
  • Hvad tror du årsagen er?
  • Kan erhverv, fritids- eller hobbyaktiviteter have givet udslættet?
  • Er du allergisk?
  • Klør det?
  • Er det andre i nærmiljøet med lignende gener (jf. hand-foot and mouth-disease)?

Lægeundersøgelsen

  • Lægen vil vurdere udslættet

Andre undersøgelser

  • Ved mistanke om svampeinfektion kan det være relevant at tage et svampeskrab fra huden
  • I nogle tilfælde kan allergitest hos hudlægen være nødvendig

Henvisning til specialist eller sygehus

  • Ved ønske om allergitest
  • Hvis tilstanden ikke kommer i ro
  • Eksem på hænder skal henvises til hudlæge ved varighed på ud over en måned

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Tove Agner, overlæge, dr. med., Dermatologisk-venerologisk afd., Bispebjerg Hospital
  • Flemming Skovby, overlæge, professor, dr.med., Rigshospitalet
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., praktiserende læge, klinikchef, Århus Universitetspraksis og ekstern lektor ved afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet
  • Terje Johannessen, professor i allmennmedisin, Institutt for samfunnsmedisinske fag, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, Trondheim
  • Ingard Løge, spesialist allmennmedisin,
Link til Lægehåndbogen