Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Dengue feber

Tip en ven

Af: Bjarne Ørskov Lindhardt, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 19.04.2012

Fakta

  • Dengue feber er en infektionssygdom, der skyldes smitte med denguevirus
  • Sygdommen medfører varierende grader af influenza-lignende symptomer og udslæt på ansigt, hals og bryst, som kommer efter et par dage; dette adskiller dengue feber fra malaria, gul feber og influenza
  • Der findes ingen speciel behandling af dengue feber; da sygdommen skyldes et virus, hjælper antibiotika ikke
  • Der findes aktuelt ingen vaccine mod dengue feber

Hvad er dengue feber?

Aedes mygzoom

Dengue feber er en infektionssygdom, som skyldes smitte med denguevirus. Sygdommen kan medføre varierende grader af influenza-lignende symptomer og udslæt. Personer, der smittes for anden gang, kan i sjældne tilfælde blive alvorligt syge.

Dengue feber findes i alle tropiske områder, f.eks. i Thailand, Indien, Filippinerne, Caribien inklusive Puerto Rico og Cuba, Centralamerika, Afrika og stillehavsøerne. Ca. 20 % af verdens befolkning bor i områder med dengue feber.

Hvor hyppig er dengue feber?

50-100 millioner mennesker får dengue feber hvert år. Tilstanden regnes som verdens almindeligste insektsbårne virussygdom. Forekomsten er stigende i disse områder. Der har været en markant stigning i forekomsten i Syd- og Mellemamerika de sidste år, blandt andet en epidemi i Brasilien i 2000/2001 og 2007/2008. Der optræder eksplosive udbrud af sygdommen med få års mellemrum.

Dengue feber er den næst hyppigste tropesygdom efter malaria.

Forekomsten blandt rejsende er også i stigning. Dengue feber er nu en af de mest almindelige importerede tropevirussygdomme i Vesteuropa og Nordamerika. Der er ingen sikre opgørelser over antallet af importerede tilfælde i Danmark. Det antages, at ca. 25 tilfælde importeres årligt. De fleste vesteuropæiske turister smittes i Sydøstasien, særligt i Thailand, Malaysia, Indonesien og Filippinerne.

Hvordan sker smitten?

Man får smitten (denguevirusset) gennem stik fra hunmyg, primært Aedes aegypti, men i de senere år også Aedes albopictus. Myggen får smitten i sig ved at suge blod fra mennesker eller aber, som er smittet. Aedes-myggen adskiller sig fra malariamyggen ved, at den stikker om dagen - ofte om morgenen før solopgang - og sent på eftermiddagen lige før solnedgang. Disse myg findes oftest i byområder.

Risiko for smitte stiger, hvis antallet af myg øges, hvilket kan ses i regntiden eller ved oversvømmelser. Aedes aegypti formerer sig dog året rundt i stillestående vand, f.eks. i drikkevandsbeholdere, gamle bildæk eller tomme dåser (se billedet nedenfor). Stikket fra Aedes-myggen er smertefrit, men det er ofte kløende i modsætning til malariamyggens stik, som også er smertefrit, men som ikke giver hudkløe.

Mennesket er hovedvært for virus. Der er fire undertyper (serotyper) af denguevirus. Infektion giver livslang immunitet mod den aktuelle type, men ikke mod de andre tre. Dengue feber kan ikke smitte direkte fra menneske til menneske.

Dengue-bekæmpelsezoom

Hvad er symptomerne på dengue feber?

Symptomerne kommer som regel 2-5 dage efter smittetidspunktet. Enkelte får milde, influenzalignende symptomer, som hurtigt går over. Andre får derimod mere voldsomme symptomer med høj feber, kulderystelser, hovedpine, muskel- og knoglesmerter, ondt i halsen og træthed. Smerterne i led og muskulatur er ofte så stærke, at tilstanden også kaldes "break bone fever".

De fleste får et rødligt udslæt på ansigt, hals og bryst, som kommer efter et par dage. Dette adskiller dengue feber fra malaria, gul feber og influenza. Udslættet kan blive ganske udtalt med efterfølgende kløe og afskalning.

Figuren nedenfor illustrerer de hyppigste symptomer ved dengue feber.

de hyppigste symptomer ved dengue feberzoom

Klik her for at se en større version af figuren.

Symptomerne varer som regel en uge, og så er de fleste nogenlunde raske. Enkelte kan dog efter nogle dage få nye symptomer, som ligner de forrige. Der kan gå en hel del tid (flere uger), før man kommer sig fuldstændigt.

Personer, som bliver smittet for anden gang, kan blive meget syge. De vil have de almindelige symptomer til at begynde med, men bliver feberfri efter 3-4 dage, og samtidig kan der komme tegn til alvorlige blødninger i huden og i mavetarmkanalen.

Hvordan stilles diagnosen?

I de områder, hvor sygdommen er almindelig, stilles diagnosen på sygehistorien. I Danmark stilles diagnose ved påvisning af antistoffer i en blodprøve. Påvisning af virus ved hjælp af en genteknisk undersøgelse er også mulig. Analysen bliver udført på Statens Serum Institut.

Hvordan kan jeg undgå smitte?

Den sikreste måde at forhindre smitte er at beskytte sig mod myggestik. I modsætning til malariamyggen stikker denguefeber-myggen i dagtimerne, særligt om morgenen og ud på eftermiddagen. Myggen lever store dele af tiden indendørs i byområder. Det anbefales derfor, at man tildækker huden, f.eks. med lange bukser og sokker. Herudover kan man bruge myggespray på huden, som indeholder dietyltoluamid (DEET) eller tilsvarende.

Tøj og myggenet kan behandles med permetrin, som holder både myg og andre insekter væk. Det bedste er et myggenet rundt om sengen, i døre og vinduer. Myggen gemmer sig ofte under sengen, i møbler og inde i skabe. Rum, som har myggenet i vinduer, kan gøres myggefri ved at spraye rummet for lukkede vinduer i nogle timer. Hotelværelser med air-condition er som regel myggefrie.

Der findes ingen vaccine mod dengue feber.

Hvilken behandling er der?

Der findes ingen speciel behandling af dengue feber. Eftersom sygdommen skyldes et virus, hjælper antibiotika ikke. Hos de fleste gælder samme forholdsregler som ved influenza, nemlig at man tager det med ro i nogle dage.

Paracetamol kan bruges mod muskel- og knoglesmerter, og det virker også febernedsættende. Hvis du tror, du kan være smittet, bør du opsøge læge. Nogle gange kan det være nødvendigt med sygehusindlæggelse.

Hvordan er langtidsudsigterne?

Prognosen er god hos tidligere raske personer. Dengue feber går stort set altid over af sig selv, og dødeligheden er meget lav (under 1 %).

Sygdommen medfører livsvarig immunitet mod den enkelte type virus (type 1-4), men ikke immunitet mod de andre.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Bjarne Ørskov Lindhardt, Ledende overlæge, klinisk lektor, dr.med., Hvidovre Hospital, Infektionsmedicinsk afdeling
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., praktiserende læge, klinikchef, Århus Universitetspraksis og ekstern lektor ved afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet
Link til Lægehåndbogen