Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Spolorm

Tip en ven

Af: Ole Haagen Nielsen, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 05.09.2012

Fakta

  • Spolorm (Ascaris) er en orm, der er ret udbredt i områder med dårlige sanitære forhold (dvs. hvor omgivelserne er forurenet med menneskelig afføring)
  • Den smitteoverføres via uvaskede hænder og forurenede fødevarer
  • Infektion er hyppigst hos børn og unge og giver overfølsomhedsreaktioner, dårlig trivsel og mavesmerter
  • Behandles med ormedræbende antibiotika

Hvad er indvoldsorm?


Ascariasis

Indvoldsorm (herunder spolorm) er en gruppe af parasitter, der forårsager infektion hos mennesker gennem kontakt med parasitæg og -larver. De overføres via jord og gødning, som er forurenet med menneskeafføring. Der er tale om parasitter, som trives i varm og fugtig jord i tropiske og subtropiske lande, og som er sjældne i Danmark. Når disse larver/orme er kommet ind i mennesker, kan de leve i årevis i fordøjelseskanalen.

Tre typer indvoldsorme dominerer. Det er spolorm (ascaris), piskeorm (trichuris) og hageorm. Disse ormetyper forekommer ofte sammen, og især er mange børn kronisk inficerede med alle tre indvoldsorme på een gang.

Selv om disse infektioner er sjældne i Skandinavien, så er de meget udbredte (endemiske) i udviklingslandene. Det anslås, at mere end 1 milliard mennesker er inficeret med mindst én ormeinfektion. Indvoldsorme importeres ikke sjældent til Danmark med adoptivbørn, indvandrere, u-landsarbejdere etc.

Hvad er konsekvenserne af omfattende ormeinfektioner?

Omfanget af ormeinfektionerne kan variere fra nogle få larver/orme til betydelige mængder. I endemiske områder kan infektionen være til stede hos mere end 90 %, mens den sædvanligvis bæres af færre end 10 %. Stærkt inficerede børn er underernærede, væksthæmmede, intellektuelt reducerede og har indlæringsbesvær. Indvoldsorme er en af verdens vigtigste årsager til fysisk og mental væksthæmning, men har hidtil været negligeret af det medicinske og internationale samfund. Disse infektioner kan også øge modtageligheden over for andre infektioner så som malaria, tuberkulose og HIV-infektion.

Hvad er spolorm?

Spolorm (Ascaris lumbricoides) er en 10-30 cm lang, hvidlig orm. Infektion med spolorm forekommer kun hos mennesker og optræder i alle aldre. Børn i alderen 5-15 år er dog særligt udsatte. Det er de, fordi de møder ormen oftere i deres miljø, og fordi en delvis beskyttende immunitet synes at udvikle sig med årene.

Mennesker smittes ved at indtage mad eller drikke, som er forurenet med afføring fra mennesker. Smitteoverførsel sker via uvaskede hænder eller forurenede fødevarer f.eks. grøntsager. Voksne orme lever i hele tyndtarmen. Efter befrugtning slipper hunormen enorme mængder æg i afføringen - op til 200.000 æg per dag. Direkte overførsel mellem mennesker sker ikke, da æggene skal ligge i jorden i mindst 2-3 uger, førend de bliver infektiøse.

Spolormens livsløb

Æggene klækkes ud i tyndtarmen og slipper ud som bevægelige larver, der trænger gennem tyndtarmsvæggen og når højre del af hjertet via blodårer eller lymfen. Fra hjertet bevæger de sig videre til lungerne, trænger gennem væggen til lungeblærerne (alveolerne) og forflytter sig videre op gennem luftrøret til svælget, hvor de så synkes. Til slut ender de igen i tyndtarmen 9-11 uger efter indtagelse af æggene.

Hvad er symptomerne på ormeinfektion?

Børn har dårlig trivsel og evt. indlæringsbesvær. Ældre får oftest overfølsomhedsreaktioner (nældefeber/udslæt), ligesom de kan få mavesmerter og udspilet mave. Ligeledes øges modtageligheden for forskellige infektioner f.eks. malaria, tuberkulose og HIV.

Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?

Hvis man ser en orm i afføringen, bør man søge læge.

Hvordan stilles diagnosen?

Ved mindre mængder af indvoldsorme er der ingen symptomer. Den hyppigste måde, som man opdager tilstanden på, er at der findes en orm i afføringen. I sjældne tilfælde - ved større mængder af orme - kan der opstå både akutte og kroniske gener.

Som følge af larvernes vandring i kroppen og udvikling af overfølsomhed mod larverne (immunologisk hypersensitivitet), kan der som nævnt ovenfor opstå symptomer i form af nældefeber, lav feber, tør hoste, blodtilblandet spyt, nysen, åndenød samt brystsmerter.

Diagnosen stilles ved at påvise typiske æg eller orme i afføringen.

Askariasis

Et højt antal voksne spolorme i tyndtarmen kan give udspilet mave og smerter. Selv om det er meget usædvanligt, kan der opstå livstruende komplikationer som et resultat af aflukning af galdegangene eller tyndtarmen, der er resultatet af et betydeligt antal af orme. En lang række andre komplikationer kan optræde i mavetarmkanalen. Askariasis forekommer oftere blandt voksne (særligt kvinder) end blandt børn.

Hvordan behandles indvoldsorme?

Målet med behandlingen er at fjerne ormene, samt at forsøge at reducere den generelle mængde af orme i samfundet. Behandlingen består i at give ormekure samt især i at få forbedret de sanitære forhold i smitteområdet. Internationalt findes to midler, mebendazol og albendazol. I Danmark findes kun mebendazol i handlen - men albendazol kan udleveres fra infektionsmedicinske afdelinger.

Man anbefaler normalt en kur med 1 tablet (100 mg) 2 gange daglig i 3 dage, eller 5 ml mikstur x 2 i 3 dage til børn. Kuren er effektiv og fører til helbredelse hos 70-90 %, men bør ikke gives til gravide. Der er også usikkerhed om brugen til børn under 12 måneder. Eventuelt gentages kuren efter to uger.

Ved massebehandling i et samfund kan der gives en enkeltdosis på 500 mg, hvilket giver helbredelse hos 40-75 %. I stærkt sygdomsbefængte (endemiske) områder anbefaler man i dag regelmæssige ormekure til skolebørn. På den måde holdes omfanget af ormeinfektioner under det, der udløser sygdom ("deworming").

Et barn med spoleorm kan vende tilbage til daginstitutionen efter behandling er sat i gang. Der er ikke grundlag for at behandle alle børn i en daginstitution, hvis man har påvist et enkelt tilfælde blandt et af børnene.

Hvordan er langtidsudsigterne?

Hvis diagnosen stilles før alvorlige komplikationer optræder blandt dem, som er stærkt inficerede, er fuldstændig helbredelse reglen efter en behandling. I endemiske områder er der en klar sammenhæng mellem kroniske ormeinfektioner, dårlig trivsel og psykisk udviklingshæmning blandt børn. Hvis man fjerner orme fra enkeltpersoner og samfundet, antages det at have en betydelig indvirkning på folkesundheden i disse lande.

I samfund, hvor man har foretaget massebehandling, vil lidt over 50 % være inficerede på ny efter ca. et år. Dette underbygger behovet for regelmæssige ormekure i sådanne områder.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre en ormeinfektion?

Man bør passe godt på med hygiejnen, og hvad man indtager af evt. forurenet føde (f.eks. grøntsager skyllet i forurenet flodvand).

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Ole Haagen Nielsen, professor, overlæge, dr. med., Gastroenheden, Medicinsk Sektion, Herlev Hospital
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., praktiserende læge, klinikchef, Århus Universitetspraksis og ekstern lektor ved afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet
Link til Lægehåndbogen