Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Springfinger

Tip en ven

Af: Klaus Hindsø, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 08.03.2012

Fakta

  • En hævelse på bøjesenen og snævre seneskeder er årsag til, at fingeren låser sig fast i bøjet stilling og kun med besvær kan rettes ud igen. Dette kalder man springfinger eller triggerfinger
  • Behandlingen består i at mindske hævelsen på senen eller bedre pladsforholdene i seneskeden. Dette kan ske ved indsprøjtning af medicin eller ved en mindre operation. De fleste bliver raske efter denne behandling.

Hvad er en springfinger?

Springfinger skyldes en irritation og hævelse af bøjesenen til én af fingrene. Det medfører, at senen "hænger fast" i seneskeden med fingeren i bøjet stilling. Tilstanden kaldes også triggerfinger, efter den position fingeren sædvanligvis er i, nemlig som om den lå på en aftrækker. Det er svært at strække fingeren, men ved hjælp af den anden hånd kan fingeren løsnes, hvilket typisk sker med et lille spring

Springfinger er en ganske almindelig lidelse. Tilstanden forekommer hyppigst hos ældre mennesker. Langfingeren og ringfingeren er oftest angrebet.

Hvorfor får man springfinger?

Årsagen er ukendt. Nogle gange kan en belastning eller tryk mod senen udløse en springfinger, men ofte opstår tilstanden af sig selv. Fingrenes sener er nogle steder omgivet af seneskeder. Når senen hæver lokalt, vil bevægelsen hæmmes i et snævert område i seneskeden.

Hvad er symptomerne på springfinger?

Der kan være en mindre, øm hævelse af senen på forsiden af fingerens grundled. Fingeren bliver låst i bøjet stilling og er vanskelig at strække. Ofte må man hjælpe til med den raske hånd. Når fingeren strækkes, vil den hævede del af senen kommer fri af den snævre del af seneskeden. Herefter er bevægeligheden normal, indtil fingeren atter bøjes og låser sig fast.

Hvordan stilles diagnosen springfinger?

Sygehistorien er typisk og giver diagnosen. Lægen vil undersøge fingeren og se, om låsningsfænomenet lader sig demonstrere.

Hvilken behandling er der for springfinger?

Indsprøjtning med kortison omkring senehævelsen er effektivt hos 50-80 % og er første valg som behandlingsmetode. Kortison er medicin, der dæmper irritationen i vævet. Behandlingen kan gentages med ugers/måneders mellemrum, men chancen for vellykket behandling er størst ved den første indsprøjtning.

Aflastning af fingeren i 1-2 uger i strakt stilling kombineret med gigtmedicin (betændelsesdæmpende) benyttes af nogle, men har usikker effekt.

Det kan blive nødvendigt med et kirurgisk indgreb. Det kan foregå i lokalbedøvelse, ved at seneskeden spaltes med en kanylespids eller ved et mindre operativt indgreb, hvor forsnævringen i seneskeden spaltes.

Børn

Tommelfingeren er involveret i over 90 % af tilfældene. Hos børn ses springet sjældent. I stedet ser man, at tommelfingeren ikke kan rettes helt ud. Tidligere var kirurgi den foretrukne metode, men man er i stigende grad gået over til ikke-operative metoder. Fysioterapi alene giver et vellykket resultat hos 52-80 %.

Bandagering giver vellykket resultat hos 77-89 %. Resultaterne er bedre, jo yngre barnet er. Hvis fingeren har siddet bøjet i mere end ½ år, tilråder man operation. Det skyldes, at man da ikke kan forvente effekt af fysioterapi eller bandagering.

Hvordan er langtidsudsigterne?

Tilstanden kan helbredes af sig selv. Der er dog ikke nogen undersøgelser, der viser, hvor ofte dette sker. De fleste som behandles med indsprøjtning eller kirurgi, får god effekt af dette.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre springfinger?

Som regel kan man ikke pege på en bestemt årsag til springfinger. Derfor kan man heller ikke give sikre råd om, hvad man skal undgå.

Det er muligt at ophør med hårdt og uvant arbejde kan bedre muligheden for, at tilstanden går over af sig selv.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Klaus Hindsø, overlæge, ph.d., Ortopædkirurgisk klinik, Rigshospitalet
  • Camilla Sachs, speciallæge i almen medicin, Birkerød
  • Bengt Lund, dr.med.speciallæge i ortopædkirurg. Fhv. overlæge, Silkeborg Regionssygehus
  • Finn Klamer, speciallæge i almen medicin, tidl. prakt. læge, lægefaglig rådgiver i Den fælles offentlige sundhedsportal - sundhed.dk,
Link til Lægehåndbogen