Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Hoften ude af led (hofteledsluksation)

Tip en ven

Af: Jes Bruun Lauritzen, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 13.02.2012

Fakta

  • Hofteledsluksation opstår ved større ulykker (trafikuheld og idræt), hvor hoftehovedet flås ud af hofteskålen
  • Hoftehovedet skal snarest bringes på plads. Det sker på hospitalet i narkose
  • Der er lang genoptræning og knapt halvdelen får sene ledskader i hofteleddet, der måske kræver indsættelse af hofteprotese
Tegning af normalt hofteledzoom

Hvad er hofteledsluksation?

Hofteleddet består af lårbenshovedet (femurhovedet), som er kugleformet, og ledskålen i bækkenet (acetabulum). Lårbenshovedet holdes på plads i hofteskålen ved hjælp af fem stærke ledbånd og ledkapslen. Ledskålen er desuden udformet således, at der skal store kræfter til, for at lårbenshovedet glider ud over kanten af ledskålen og kommer ud af stilling (luksation).

Hofteskred (hofteledsluksation) er en alvorlig skade. Den opstår typisk som følge af en alvorligere ulykke - f.eks. som følge af bilkollision, motorcykelulykke eller hos fodgængere, som bliver påkørt af en bil. Men også voldsomme idrætsskader kan medføre, at hoften kommer ud af led. Eksempler på sådanne skader er ved alpint skiløb, fodbold, vandski, amerikansk fodbold og rugby.

Hofteledsluksation er en forholdsvis sjælden skade og er i op til 70 % af tilfældene forbundet med store trafikskader.

Hvad sker der ved en hofteledsluksation?

Skadeomfanget afhænger af, hvordan skaden er opstået, og hvor store kræfter der har været involveret. Ved "mildere" skader er det kun ledbånd og ledkapsel, som er revet over og/eller skadet. Ved alvorligere ulykker er der ofte komplicerede knoglebrud i lårbenet og/eller bækkenet.

Der skelnes mellem to hovedtyper af hofteledsluksation baseret på, hvor lårbenshovedet befinder sig efter ledskreddet:

  • Lårbenshovedet kan forskydes ud til siden og bagover. Denne skade udgør 70-80 % af alle hofteluksationer og 90 % af alle sportsrelaterede hofteluksationer. I 10-30 % af tilfældene med lårbenshovedet forskudt bagover vil dette kunne skade iskiasnerven, som befinder sig lige bag hofteleddet. Ved denne skade er låret ofte bøjet i hoften og vender indover (krydser det andet lår)
  • Lårbenshovedet kan forskydes forover, så det bliver liggende over kønsbenet. Låret står da vendt udover og roteret udad

Et yderligere problem ved hofteledsluksation er, at blodforsyningen til lårbenshovedet ligger sammen med ledbåndene. Når lårbenshovedet rives ud af hofteskålen, kan blodårerne beskadiges, så blodforsyningen forsvinder. Dette kan på sigt føre til såkaldt avaskulær nekrose. Det er en tilstand, hvor lårbenshovedet "smuldrer hen" på grund af svigtende blodtilførsel. Det er her nødvendigt med hurtig behandling for at undgå denne langtidsskade.

Hoften ude af led efter en ulykke, røntgenzoom

Hvad er symptomerne?

Oftest opstår hofteluksation som en følge af en alvorlig trafikulykke. Den skadede har stærke smerter i hoften og låret. Klager over smerter i knæ, læggen eller endog ryggen. Man er ude af stand til at gå eller bevæge i hofteleddet. Følelsesløshed og prikken i benene kan tyde på nerve- eller karskade.

Ved idrætsskade opstår skaden typisk, når en idrætsudøver løber og lander på fødderne eller bøjede knæ, og rammer jorden med hoften bøjet, indaddrejet og indadroteret. Denne type skade er almindelig ved kontaktidræt, hvor spillerne tackles med høj hastighed og lander uden kontrol med andre spillere over sig (f.eks. amerikansk fodbold). En anden skadesmekanisme ses, når en idrætsudøver lander i "spagat" med hoften bøjet, udadbøjet og udadroteret. Denne type skade er hyppigere i idræt som indebærer spring (f.eks. basketball).

Hvordan stilles diagnosen?

Skadetypen, smerterne og hoftens stilling giver mistanke om tilstanden. Det er vigtigt, at lægen på sygehuset giver sig tid til at vurdere muligheden for nerve- og karskade, da det kan ændre behandlingen.

Det er nødvendigt med røntgenundersøgelse og CT-skanning for at fastslå, at der er en hofteledsluksation, og for at afklare om der kan være komplicerede brud.

Hvad er behandlingen?

Målet med behandlingen er at få leddet på plads hurtigt for at mindske risikoen for alvorlige senfølger og sørge for ukompliceret heling gennem rigtig behandling, opfølgning og optræning.

Forsinket diagnose og behandling øger muligheden for avaskulær nekrose. Dette kan give ledsymptomer selv flere år efter skaden.

I den akutte fase er det nødvendigt at give morfin for at dæmpe smerterne. En erfaren ortopædkirurg kan forsøge at trække hoften på plads. Men dette kan være vanskeligt på grund af stærke stramninger (modstand) i muskulaturen omkring hofteleddet. Man vil derfor foretrække at bedøve den skadelidte med en stor dosis beroligende/afslappende medicin direkte i blodet.

Hvis de tidlige forsøg på at sætte hoften på plads mislykkes, må patienten i narkose, så al muskelspænding fjernes. Hvis der er komplicerede knoglebrud og/eller nerve- eller karskade, vil man blive nødt til at foretage en operation. Ved operationen fjerner man og reparerer ødelagt væv samtidig med, at hofteleddet sættes på plads.

Rehabilitering

Når hofteleddet er på plads igen, vil patienten blive lagt i stræk. Det beskadigede led holdes i stræk, indtil leddet er smertefrit. Det kan tage 1-2 uger. Ved brud og/eller instabilitet gipses benet med låret let udadroteret for at opnå bedst mulig opheling. Inden 5-7 dage efter skaden bør patienten kunne udføre enkle øvelser med assistance for at vedligeholde den normale bevægelighed.

Hofteledsluksation er en alvorlig skade. Hofteleddet er helt afgørende for normal bevægelighed. Det er derfor afgørende med den bedst mulige rehabilitering for at genvinde normal førlighed. De fleste eksperter er enige om, at vægtbelastning bør vente, indtil patienten er smertefri. Det kan tage 1-2 uger, nogle gange længere tid, hvis der er også er knoglebrud. Man kan begynde med belastning ved hjælp af krykker, når smerterne er væk.

Det er vigtigt med generel træning af hjerte og lunger (kondition) og udspændingsøvelser tidligt i rehabiliteringsprogrammet. Eksempler på sådanne øvelser er cykling med armene, vægttræning og gulvøvelser som push-ups. Disse bevægelser er også vigtige for at opretholde en intakt ledbrusk og forhindre, at der dannes sammenvoksninger i leddet.

Over de kommende 4-6 uger bør øvelserne udføres i forhold til, hvad man kan tåle af smerte. Belastningen øges, så man opnår fuld muskelstyrke ca. 3 måneder efter skaden. Man bør undgå jogging og løb i mindst 6-9 måneder efter skaden.

Hvad er langtidsudsigterne?

De fleste ender med et rimeligt resultat. Men selv med tidlig diagnose, hurtig og rigtig behandling, fornuftig optræning og god opfølgning, vil nogle patienter udvikle bruskskade, avaskulær nekrose og tidlige slidforandringer i leddet.

Iskiasnerven skades i 20 % af tilfældene med hofteledsluksation. Skaden kan variere fra forbigående mindre gener som prikken og føleforstyrrelse ned i benet og til fuldstændig afrivning af nerven. Afrivning af nerven giver varige lammelser og følelsestab i benet.

Avaskulær nekrose rapporteres at opstå hos op til 40 % af de skadede på grund af ødelagt blodforsyning til lårbenshovedet og af mekaniske kræfter, som virker på ledhovedet i skadeøjeblikket. Den mest afgørende risikofaktor for, at avaskulær nekrose opstår, er, at der går for lang tid, før hofteleddet sættes på plads igen. Det bør derfor ske så hurtigt som muligt og ikke senere end 12-24 timer efter skaden.

Man kan stille diagnosen avaskulær nekrose ved røntgenundersøgelse fra få måneder til få år efter skaden. Det er vigtigt med regelmæssige kontroller med få måneders mellemrum. Man bør tage gentagne røntgenbilleder, eventuelt MR-billede, for at undersøge for tegn på avaskulær nekrose.

Slidforandringer i leddet - hofteledsartrose - er den hyppigste langtidskomplikation til hofteluksation og rammer op til 50 %. Man regner med, at slidgigten skyldes skaden på ledbrusken i skadeøjeblikket. Røntgen vil med tiden påvise slidgigtforandringerne.

Langtidsudsigterne afhænger af den kraft, som skaden sker med, og omfanget af skaden i den akutte fase. De hofteluksationer, som opstår på grund af sportsskade, er sædvanligvis mindre kraftfulde end dem, som kan opstå ved trafikulykker. Prognosen afhænger også af omfanget af brud eller skader i selve leddet. Jo mindre skade på omgivende strukturer, des bedre prognose og håb om ukompliceret heling.

Vil du vide mere?

Illustrationer

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Jes Bruun Lauritzen, professor, overlæge, dr. med., Ortopædkirurgisk afdeling, Bispebjerg Hospital, Københavns Universitet
  • Finn Klamer, speciallæge i almen medicin, tidl. prakt. læge, lægefaglig rådgiver i Den fælles offentlige sundhedsportal - sundhed.dk,
Link til Lægehåndbogen