Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Total hofteprotese

Tip en ven

Af: Jes Bruun Lauritzen, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 09.08.2012

Fakta

  • Slidgigt i hofteleddet kan give mange smerter og stivhed i leddet. Denne tilstand kan behandles med operation og indsættelse af kunstig hofteprotese.
  • Der findes forskellige protesetyper, men alle har en begrænset holdbarhed
Totalprotese hoftezoom

Når medicinsk behandling og aflastning ikke længere giver smertelindring i et skadet eller nedslidt hofteled (artrose), kan indsætning af et nyt hofteled - en total hofteprotese - være en god løsning. Indsættelse af et kunstigt hofteled kan lindre smerter og forbedre bevægeligheden i hofteleddet, så man kan fungere godt i dagligdagen. Men hofteprotese-kirurgi er ikke uden risiko. Det kan være nyttigt at opveje fordele og ulemper, før man beslutter sig for en operation.

Hvem kan have gavn af at få indsat en kunstig hofteprotese?

Hofteprotese overvejes som regel, når andre behandlinger, som smertestillende medicin, ikke længere virker. De fleste der opereres, har slidgigt i hofteleddet, såkaldt hofteledsartrose. Men proteseoperation kan også være aktuel, hvis man har stærke smerter, tab af bevægelighed eller fejlstilling i hofteleddet. Indsættelse af hofteprotese foretages også hos personer med hofteskader, leddegigt eller andre medicinske tilstande som knoglesvulst eller som følge af skadet blodforsyning til lårhalsen og hoftehovedet (avaskulær nekrose).

Det kan være aktuelt at spørge lægen om muligheden for hofteprotese, hvis man har:

  • Hoftesmerter som holder én vågen om natten
  • Ringe eller ingen lindring af smertestillende medicin
  • Ubehagelige bivirkninger af den smertestillende medicin
  • Besvær med at gå på trapper
  • Problemer med at rejse sig op fra siddende stilling
  • Den fysiske aktivitet er nedsat pga. for mange smerter

Udskiftning af hofteleddet var tidligere et tilbud til personer over 60 år. Men forbedret teknologi har gjort det muligt at lave stærkere og mere holdbare kunstige led, som passer til aktive personer, inklusive yngre personer. Aktive personer må være indstillede på, at ny operation bliver nødvendig, når protesen er udslidt efter 15-20 år.

Animation om indsættelse af kunstigt hofteledzoom
Animation om indsættelse af kunstigt hofteled

Hvordan forbereder man sig på en hofteoperation?

I samråd med sin egen læge må man tage stilling til, om man skal opereres eller ej. Udover at vurdere hoften, vil lægen foretage en generel vurdering for at sikre, at man er fysisk rask til en operation. I de fleste tilfælde bliver man i næste omgang indkaldt til en ortopædkirurgisk forundersøgelse på hospitalet. Kirurgen vil gerne foretage en selvstændig vurdering af helbredstilstanden, da det er ofte ham eller hende, som skal foretage operationen. En vigtig del af undersøgelsen er hofteundersøgelsen, hvor lægen foretager en fysisk undersøgelse af hoften. Lægen undersøger bevægeligheden i leddet og vurderer muskelkraften i musklerne omkring hoften. Blodprøver og røntgen hører også med.

Før operationen får man mulighed for at stille spørgsmål vedrørende operationen, evt. som patientundervisning. Man får udleveret en folder om operationen. Hvis man har bekymringer, er det vigtigt at spørge kirurgen.

Hvordan udføres hofteoperationen?

Hofteoperationen består i at erstatte lårbenshovedet med et metalhoved. Metalhovedet er støbt sammen med et metalskaft, som passer ind i lårbenet. En plast- og metalskål fæstnes til hoftebenet (pelvis) og erstatter den ødelagte hofteskål. Protesedelene, som ligner de knogledele, som de skal erstatte, passer sammen og vil mekanisk set fungere som et normalt hofteled.

Det findes forskellige varianter af kunstige hofteled. Det er normalt kirurgen som bestemmer hvilken kunstig protese, der vil være bedst. Materialerne som proteserne er lavet af, er en kombination af holdbare, slidstærke materialer som rustfrit stål eller titanium. Det kunstige hofteled accepteres delvist af kroppen, dvs. er biokompatibel. Protesen er konstrueret til at kunne minimere nedbrydning og slitage i nogen grad.

Kvaliteten af hofteproteserne kontrolleres i registre, hvor man ser på resultaterne af indsættelse af proteserne. I disse registre har man observeret flere reoperationer for en speciel type af metal-mod-metalprotese. Det har medført, at protesen er trukket ud af markedet i 2010. Patienterne følges fortsat og får blandt andet kontrolleret koncentrationen af metal-ioner i blodet (se Dansk Ortopædisk Selskabs hjemmeside).

Hofteoperationen tager sædvanligvis 1-2 timer, hvor man enten vil være i fuld narkose, eller vil få en form for rygmarvsbedøvelse. Under operationen vil kirurgen frigøre lårbenet fra hofteskålen. Kirurgen fjerner den ødelagte knogle. Den kunstige hofteskål presses på plads. Den øverste del af lårbenet bliver udhulet, så metalstammen med det nye lårbenshoved kan sættes ind. Det nye lårbenshoved og den nye hofteskål sættes sammen og danner det nye hofteled.

Efter operationen bliver man observeret på et opvågningsafsnit i nogle timer, mens narkosen/bedøvelsen forsvinder ud af kroppen. Sygeplejersker kontrollerer blodtryk, puls, om man evt. har smerter eller ubehag og vurderer behovet for medicin.

Hvad sker der efter hofteoperationen?

Man er normalt indlagt i nogle dage for at komme til hægterne igen efter operationen. Allerede første dag efter operationen vil man blive opfordret til at sidde oppe og prøve at gå lidt med et gangredskab, en "walker" eller en såkaldt talerstol. En fysioterapeut vil instruere i øvelser, som man kan foretage på sygehuset, og som man kan fortsætte med efter udskrivelsen. Øvelserne vil hjælpe til, at man bliver selvhjulpen og kan klare selv at gå med den nye hofte. Før man udskrives fra hospitalet, vil man få en del råd om, hvad man skal passe på med hoftens bevægelser. Det kan f.eks. være at undgå at sidde i lave sofaer og undgå at krydse benene.

Det kan være nødvendigt at foretage tilpasninger i hjemmet i den første tid, f.eks. at få installeret en toiletforhøjer. Aktivitet og øvelser bliver en vigtig del af hverdagen, så man hurtigt genvinder funktionen i leddet og musklerne. Fysioterapeuten vil anbefale styrke- og bevægeøvelser, og hun vil hjælpe, så man lærer at bruge gangbuk eller krykkestokke. Når behandlingen skrider frem, kan man gradvis øge vægtbelastningen på benet, indtil man er i stand til at gå uden hjælpemidler.

Ca. 6-8 uger efter operationen vil der ofte være aftalt kontrol hos ortopædkirurgen. Her vil man få kontrolleret, at alt udvikler sig normalt. Hvis helingen foregår ukompliceret, vil de fleste kunne genoptage normale aktiviteter på dette tidspunkt - dog i et noget begrænset omfang den første tid.

Hvor gode er resultaterne af hofteproteseoperationer?

Operationer med indsættelse af kunstigt hofteled er vellykkede i mere end 90% af tilfældene. Man kan forvente at være smertefri i 10-15 år efter operationen, og bevægeligheden i den nye hofte vil være god. Godt nok kan man ikke løbe eller spille fodbold. Men med tiden vil man kunne svømme, gå og cykle uden besvær.

Risiko forbundet med hofteprotesekirurgi

Hofteprotesekirurgi er normalt et sikkert indgreb. Men som ved enhver operation kan der opstå komplikationer. Selv om nogle komplikationer kan være alvorlige, kan de fleste behandles med godt resultat. Undtagelsesvis kan følgende komplikationer opstå:

  • Blodprop. Disse opstår i venerne og skyldes inaktivitet efter operationen, eventuelt skade mod venerne under operationen. Lægen vil sædvanligvis give dig blodfortyndende medicin efter operationen for at forebygge blodpropper. Kompressionsstrømper og øvelser som øger blodstrømmen gennem venerne i benet kan også mindske risikoen.
  • Infektion. Der kan opstå infektioner i operationsområdet og i det dybere væv nær hoften. De fleste infektioner behandles med antibiotika. Men større infektioner i nærheden af protesen kan kræve kirurgi for at fjerne og erstatte protesen.
  • Hoften går af led. Visse stillinger i hoften kan forårsage, at ledhovedet i det nye led kan komme ud af led. For at undgå dette, må du ikke bøje mere end 90° i hofteleddet. Du må heller ikke lade benene krydse midtlinjen af kroppen (f.eks. ikke sidde med benene overkors). Hvis hoften går af led, er det normalt ikke nødvendigt med operation for at få leddet på plads igen. En kort bedøvelse, hvor man herefter sætter leddet på plads, er tilstrækkeligt.
  • Løsning. Med tiden kan det nye led løsne sig og give smerter i hoften. Kirurgi kan være påkrævet for at løse problemet.
  • Brud omkring protesen. Selv om det er sjældent, så kan der opstå knoglebrud omkring et kunstig hofteled flere år efter operationen. Det er da nødvendigt med en ny operation for at erstatte og fastsætte nye protesedele.
  • Ændring i benlængde. Selv om kirurgen bestræber sig på at forhindre det, så hænder det, at den nye hofte medfører, at benet bliver længere eller kortere end det andet. Nogle gange skyldes det svaghed i musklerne omkring hoften. Behandlingen er justering af skoene med sålforhøjelse.
  • Stivhed af leddet. Bløddelene omkring leddet kan blive til stift bindevæv og knogle, hvilket gør det vanskeligt at bevæge hofteleddet. Processen kaldes ossifikation, forbening. Normalt er det ikke smertefuldt. Der findes medicin eller strålebehandling som kan forebygge knoglenydannelsen.

Vil man vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Jes Bruun Lauritzen, professor, overlæge, dr. med., Ortopædkirurgisk afdeling, Bispebjerg Hospital, Københavns Universitet
  • Finn Klamer, speciallæge i almen medicin, tidl. prakt. læge, lægefaglig rådgiver i Den fælles offentlige sundhedsportal - sundhed.dk,
Link til Lægehåndbogen