Der er ikke nogen klar og entydig definition af, hvad en autoimmun sygdom er. Mange sygdomme bliver kaldt autoimmune, blot fordi der er fundet autoantistoffer ved sygdommen.
Immunsystemet er et meget kompliceret system. Det består af mange celler, proteiner og hormoner, som arbejder sammen om hovedopgaven - at bekæmpe infektioner.
En del af immunsystemet danner antistoffer mod de mikroorganismer, som trænger ind i kroppen. Det er fx muligt at måle antistofniveauet i blodet, mens personen har infektion. Det vil sige, hvis personen fx har influenzainfektion, kan man måle antistofniveauet rettet mod influenza.
I nogle tilfælde tager immunsystemet fejl og angriber et eller flere organer. Hvordan det sker og hvorfor, ved vi kun ganske lidt om.
Hos patienter med en autoimmun sygdom, findes der ofte antistoffer i blodet, som sammen med andre fund og symptomer kan understøtte en diagnose. Men sådanne antistoffer kan også ses ved andre sygdomme og nogle gange også hos raske. Så fund af antistofferne i sig selv er ikke det samme, som at have en autoimmun sygdom.
Der er mange sygdomme, der betegnes som autoimmune. Der kan således ikke identificeres en række særlige symptomer hos personer med disse sygdomme.
Man henviser i stedet til de enkelte sygdomme, der har autoimmun karakter, og ser på disses individuelle symptomer.
I langt de fleste tilfælde er det personens sygehistorie, som giver lægen mistanke om, at der kan være tale om en autoimmun sygdom.
Herefter kan undersøgelse af personen i nogle tilfælde skabe yderligere mistanke om autoimmun sygdom. Blod- og vævsprøver kan være med til at stille diagnosen.
Vi ved meget lidt om, hvorfor autoimmune sygdomme opstår. Der eksisterer en del teorier om det, men ingen kan overbevisende forklare alle sygdommene. Specielt kan det være svært at forklare, hvorfor sygdommene fortsætter eller stopper.
En teori går ud på, at der efter en infektion dannes antistoffer mod et bestemt protein på fx en bakterie. Proteinet kan minde om et protein i kroppen, og når der dannes antistoffer mod bakterien, vil de efterfølgende reagere mod kroppens protein. Det kan dog ikke forklare alle symptomer og forløb ved sygdommene.
Derudover spiller andre dele af immunsystemets dele en rolle og ikke kun antistoffer.
Nej, en autoimmun sygdom smitter ikke.
Oftest ikke, men ved nogle sygdomme kan en genetisk disposition til sygdom arves.
Behandlingen varierer fra sygdom til sygdom. Men som regel er der brug for at dæmpe det overreagerende immunsystem. Det sker blandt andet ved hjælp af medicin som fx binyrebarkhormon.
Oftest forsøge at leve som før sygdommen kom. Der henvises i øvrigt til de enkelte sygdomme beskrevet ovenfor.
Årsagerne til disse sygdomme kendes ikke, og der kan ikke siges noget generelt om forebyggelse. Der henvises til artikler om de enkelte sygdomme.
Søg altid læge, hvis du oplever symptomer på autoimmun sygdom.
Det afhænger af den enkelte sygdom, og der henvises til artiklerne om de enkelte sygdomme.
Det afhænger af, hvilken sygdom der er tale om.
Hyppigheden af autoimmune sygdomme svinger fra hyppige, som fx diabetes og kronisk leddegigt, til meget sjældne sygdomme.
Det afhænger af, hvilken sygdom der er tale om.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
