Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Løberknæ - runner's knee

Tip en ven

Af: Jes Bruun Lauritzen, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 05.09.2013

Fakta

  • Løberknæ er betegnelsen for en idrætsbelastningskade på ydersiden af knæleddet. Senebladet er her meget stærkt og tykt og herunder ligger en slimsæk mellem den yderste kno af lårbenet og selve senebladet - tractus iliotibialis
  • Løberknæ giver typisk smerter på ydersiden af knæet. I starten er smerterne diffuse, og det er ofte vanskeligt at angive præcist, hvorfra smerterne kommer. Efter nogen tid bliver smerten skarpere og afgrænset, svarende til de knoglede udspring på ydersiden af knæet
  • Tilstanden er almindelig for langdistanceløbere og cykelryttere. Det vil være nødvendigt at justere sin sportsaktivitet og fodtøj. I sjældne tilfælde foretager man en operation med spaltning af senebladet

Hvad er løberknæ?

På ydersiden af låret går der en stor og stærk bindevævshinde fra hoftekammen og ned til øvre/ydre side på underbenet. Dette bindevævsstrøg kaldes tractus iliotibialis eller iliotibialbåndet. Nederst på ydersiden af lårbenet befinder der sig en slimsæk lige indenunder iliotibialbåndet. Ved langvarig løb, cykling eller gang kan der være meget gnidning mellem iliotibialbåndet og lårbenet. Båndet gnider mod knoglefremspringet på ydersiden af lårbenet, den såkaldte "femurkondyl". Dette kan føre til, at slimsækken blive betændt. En sådan betændelse kaldes tractus iliotibialis - friktionssyndrom eller blot løberknæ - på engelsk iliotibial band syndrom.

Hvor hyppig er løberknæ?

Løberknæ rammer både motionister og eliteløbere. Løberknæ er især almindelig hos langdistance- og maratonløbere, men tilstanden er heller ikke usædvanlig blandt cyklister.

Tilstanden skyldes som sagt, at iliotibialbåndet gnider mod knoglefremspringet i forbindelse med gentagne bøjninger og strækninger i knæet. En særlig risikofaktor er løb på skråt underlag. Dette øger trækket på iliotibialbåndet, og dermed øges gnidningen også.

Såkaldt overpronationsstilling i foden øger også gnidning mellem lårben og iliotibialbåndet. Overpronation vil sige, at man løber på indersiden af fodsålen, altså med inderste fodrand længere nede end normalt.

MR-skannings billeder kan vise, at nedre del af iliotibialbåndet bliver fortykket, og at slimsækken er betændt og fyldt med væske.

Hvad er symptomerne?

Man har typisk smerter på ydersiden af knæet. I starten er smerterne diffuse, og det er ofte vanskeligt at angive præcist, hvorfra smerterne kommer. Efter nogen tid bliver smerten skarpere og afgrænset, svarende til de knoglede udspring på ydersiden af knæet.

Smerterne kommer efter kort tids løb, mens hvile lindrer kortvarigt og forbigående. Smerterne er i reglen mest fremtrædende, når man løber nedad bakke eller på fladt terræn, medens løb opad bakke giver færre smerter. Smerterne sætter tidligere ind, efterhånden som betændelsen øges.

Hvordan stilles diagnosen?

Lægen stiller diagnosen på baggrund af sygehistorien og den fysiske undersøgelse. Inspektion af fod-/knæstilling under løb på trædemølle giver yderligere information om, hvorfor skaden er opstået. Det er sjældent nødvendigt med billedundersøgelse som fx MR-skanning.

Hvordan behandles løberknæ?

Målet med behandlingen er at lindre ubehag, dæmpe betændelsen og forebygge fremtidige gener. Det er vigtigt, at man selv deltager i behandlingen. Den består i aflastning, løb i fladt terræn, eventuelt ændring i gang- og løbemønster. Cyklister kan forsøge at justere saddelhøjden lidt ned. Så undgår de fuld stræk i knæene, når de cykler.

Medicin benyttes ofte som tillægsbehandling. Betændelsesdæmpende medicin, såkaldt NSAID, kan have god effekt. Kortisonindsprøjtning kan hjælpe nogle og benyttes ofte i kombination med ultralydsbehandling eller anden elektroterapi. Fysioterapi i form af massage, øvelser og udspænding kan også være nyttig.

I sjældne tilfælde, hvor man ikke når målet med almindelig behandling, kan operation være nødvendig. Over 80% af dem som opereres, opnår et godt resultat.

Forslag til optræningsprogram

  1. Start med aflastning. Undgå de aktiviteter, som giver smerter. Forsøg alternativt med svømmetræning.
  2. Efterhånden som tilstanden bedrer sig, kan man begynde med strækøvelser. Udspænd ydersiden af benet og spænd hoftebøjemusklerne.
  3. Når man kan klare at strække uden smerte, kan man begynde med styrketræning. Vær særlig opmærksom på at styrke gluteus medius musklen. Det gør man ved at stå med det "dårlige" ben på en 5-10 cm forhøjning og med låst knæ. Sænk det raske ben ned til underlaget. Hæv det så til samme niveau som det syge ben. Gentag øvelsen en række gange.
  4. Løb bør først genoptages efter, at man kan gennemføre styrkeøvelserne uden smerte. Start forsigtigt og øg belastningen gradvist over en periode.
  5. De fleste bliver raske i løbet af 3-6 uger, hvis de følger dette oplæg

Hvordan er langtidsudsigterne?

Med behandling og aktiv hvile er man typisk tilbage til normal træning efter 1-3 måneder.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre et løberknæ?

Omlægning af træningsprogram for løb og cykling, kontrol af løbestatikken og evt. justering af løbesko er vigtige elementer for at undgå forværring af tilstanden.

Vil du vide mere?

Illustrationer

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Jes Bruun Lauritzen, professor, overlæge, dr. med., Ortopædkirurgisk afdeling, Bispebjerg Hospital, Københavns Universitet
  • Bjarne Lühr Hansen, ph.d., lektor, alm. prakt. læge, Syddansk Universitet, Odense
  • Finn Klamer, speciallæge i almen medicin, tidl. prakt. læge, lægefaglig rådgiver i Den fælles offentlige sundhedsportal - sundhed.dk,
Link til Lægehåndbogen

Patienthåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS og Android.

Bliv ven med Patienthåndbogen og få hver uge tips til spændende læsning.