Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Slidgigt i knæet (knæartrose)

Tip en ven

Af: Klaus Hindsø, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 24.08.2012

Fakta

  • Slidgigt i knæet er en tilstand med langsomt tiltagende forandringer i brusken, knoglen og de øvrige strukturer i knæet
  • Slidgigt giver som regel smerter og eventuelt nedsat bevægelighed. Senere kan der opstå synlige forandringer med hævelse og ændring af knæets form Især i starten er smerterne meget varierende med "gode" og "dårlige" perioder
  • Med vægttab og fysisk træning har man selv stor indflydelse på, hvor hurtigt tilstanden skrider frem
  • I sværere tilfælde kan det være nødvendigt med medicinsk eller kirurgisk behandling

Hvad er slidgigt i knæet?

Knæleddet udgøres af lårbenets og skinnebenets og knæskallens ledflader. Knoglevævet er beklædt med brusk. Det gør, at ledfladerne glider mod hinanden med mindst mulig modstand. Derudover har knæleddet to bruskskiver ( meniskerne), som beskytter brusken i leddet. Slidgigt (artrose) i knæleddet er slidtageforandringer i ledbrusk, knogler og de øvrige strukturer i leddet.

Hovedsymptomet er smerter i knæet, som forværres ved aktivitet. Stivhed i knæleddet er ofte generende. Den kommer, efter at du har siddet længere tid, eller efter langvarigt gående eller stående arbejde. Hos nogle udvikles efterhånden smerter i hvile. I værste fald har man også smerter om natten og derfor svært ved at sove. Der kan opstå en pludselig forværring af tilstanden, ved at et bruskstykke fra ledfladen løsner sig og kommer i klemme mellem ledfladerne.

Hvor hyppig er slidgigt i knæet?

Mere end 6 % af befolkningen har slidgigt i knæleddene. Tilstanden er dobbelt så hyppig hos kvinder som hos mænd og hyppigheden tiltager med alderen. 45 % af befolkningen over 80 år lider af slidgigt i knæene. Man regner med, at forekomsten af slidgigt i knæene vil tiltage. Det skyldes dels, at vi lever længere, men også fordi stadig flere bliver overvægtige.

Hvorfor får man slidgigt i knæet?

Slidgigt er en såkaldt degenerativ tilstand i led, hvor især ledbrusken ødelægges. Ledfladerne, som glider mod hinanden, bliver ujævne. Det medfører smerter og efterhånden stivhed i knæleddet. Den stadige irritation fører til, at der kan dannes forkalkninger i leddet.

Forskellige risikofaktorer bidrager til denne slidtageudvikling:

  • Overvægt øger risikoen for at få slidgigt med 2-3 gange sammenlignet med normalvægtige
  • Tidligere brud som har gjort ledfladerne ujævne
  • Sygdom som påvirker ledbrusken, f.eks. leddegigt
  • Tidligere knæskader, f.eks. meniskskade
  • Udtalt kalveknæ eller hjulben
  • Arbejde med mange dybe knæbøjninger

Hvad er symptomerne på slidgigt i knæet?

Det vigtigste symptom er smerter. Senere kommer der stivhedsfornemmelse, strækkemangel og synlige forandringer med hævelse og ændring af knæets form. Smerterne er i starten varierende med gode og dårlige perioder. Efterhånden vil man få hvilesmerter, der kan forstyrre nattesøvnen. "Smertetriaden" er en typisk måde at have ondt på: Smerterne er værst lige efter, at man begynder fysisk aktivitet. De bliver mindre efter nogen tids aktivitet, og forværres igen ved langvarig eller kraftig aktivitet.

Hvordan stilles diagnosen?

Det er typisk, at man har smerter og stivhed i knæleddet. "Smertetriaden" og hvilesmerter er typisk for slidgigt.

Når lægen undersøger knæleddet, vil hun ofte finde, at leddet er mere hævet end normalt. Bevægeligheden bliver efterhånden nedsat. Man vil ofte kunne høre knirkelyde ved bevægelser i leddet.

Røntgen af knæet viser typiske slidtageforandringer ( lette, moderate, udtalte slidgigtforandringer) og bekræfter diagnosen. Røntgenbillederne fortæller dog alligevel ikke hele sandheden. Det skyldes, at man kan finde udtalte forandringer hos personer med moderate gener. Selv personer med stærke smerter har ikke altid de tydeligste forandringer på røntgen.

Hvordan behandles slidgigt i knæet?

Formålet med behandlingen er at lindre symptomerne og hindre, at tilstanden bliver værre. Medicin er kun symptomlindrende og påvirker ikke sygdomsforløbet.

Hvad kan du gøre selv?

  • Vægttab er det vigtigste, man selv kan gøre. Man anbefaler et vægttab på mindst 5 %, hvis BMI er over 25.
  • Motion eller træning med sigte på at styrke de forreste lårmuskler
  • Brug stok eller krykke for at reducere vægtbelastningen. Stokken skal bruges på den raske side.
  • Dyrk aktiviteter som ikke belaster knæet for meget. Det kan f.eks. være cykling og svømning eller lav-intensitet aerobic
  • Brug støddæmpende fodtøj

Medicin

  1. Som første valg anbefaler man, at man bruger paracetamol. Det er en receptfri smertestillende medicin, som kan have meget god effekt ved denne type smerter.
  2. Gigtmedicin er betændelsesdæmpende og smertestillende medicin, som fås på recept. Gigtmedicin kan bruges sammen med paracetamol i perioder med flere smerter, eller den kan bruges alene. Vær opmærksom på at gigtmedicin hos nogle mennesker kan forårsage mavegener, i værste fald medføre blødende mavesår. Denne form for medicin skal derfor ikke benyttes af personer, som har haft mavesår. Hvis du får mavesmerter under behandling, skal behandlingen straks afbrydes.

Anden behandling

Behandling hos fysioterapeut kan være nyttig. Behandlingen består blandt andet i fysisk aktivitet og styrkeøvelser. Målet er at styrke muskulaturen og øge bevægeligheden i leddet.

Glucosamin og kondroitin, der sælges som kosttilskud, har ikke vist sig at have sikker effekt på smerter eller funktion. Indsprøjtning hos lægen af binyrebarkhormon eller hyaluronsyre i knæet, kan hos nogle give en kortvarig bedring.

Det kan blive nødvendigt at operere. Der findes flere typer indgreb. Hvilken type man vælger, afhænger af omfanget af slitagen i knæleddet, hvor slitagen sidder og din alder. I de tidlige faser vælger kirurgen måske at justere ledfladernes position i forhold til hinanden.

I mere udtalte tilfælde vil behandlingen som regel bestå i, at man indsætter en knæprotese ( kunstigt knæled). Erfaringen med indsættelse af totalprotese er god. Undersøgelser har vist, at protesen 15 år efter indgrebet fungerer godt hos ca. 90 %.

Hvis du ryger, vil rygestop en tid før proteseoperationen reducere risikoen for komplikationer.

Animation om indsættelse af kunstigt knæled
Animation om indsættelse af kunstigt knæled

Hvordan er langtidsudsigterne?

Generne tiltager som regel med tiden. Ved vægttab og rigtig egenbehandling (se ovenfor) kan man opnå en bedring af tilstanden. I udtalte tilfælde kan man blive begrænset i sin fysiske aktivitet og få forstyrret nattesøvn på grund af smerter.

Proteseoperation har god effekt hos de fleste. Men denne behandling vælger man først, når vægttab, træning og behandling med medicin ikke længere fører til det ønskede resultat.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre slidgigt i knæet?

Se ovenfor under "hvad kan du selv gøre". Hvis du har fået indsat en knæprotese, er det vigtigt at fortsætte med at træne bevægelighed og styrke efter operationen.

Vil du vide mere?

Illustrationer

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Klaus Hindsø, overlæge, ph.d., Ortopædkirurgisk klinik, Rigshospitalet
  • Camilla Sachs, speciallæge i almen medicin, Birkerød
  • Bengt Lund, dr.med.speciallæge i ortopædkirurg. Fhv. overlæge, Silkeborg Regionssygehus
  • Finn Klamer, speciallæge i almen medicin, tidl. prakt. læge, lægefaglig rådgiver i Den fælles offentlige sundhedsportal - sundhed.dk,
Link til Lægehåndbogen

Patienthåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS og Android.

Bliv ven med Patienthåndbogen og få hver uge tips til spændende læsning.