Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Ankel, brud

Tip en ven

Af: Jes Bruun Lauritzen, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 30.09.2012

Fakta

  • Ankelbrud er almindelige og opstår efter vridskader i fodleddet. Ses i alle aldre, men hyppigst hos voksne
  • De typiske symptomer er smerter, hævelse og misfarvning. Man har desuden besvær med at støtte på foden
  • Ankelbrud behandles med operation og gips, afhængig af brudtypen

Anklen

Ankelleddene er meget udsatte for skader. Det skyldes, at de er ganske bevægelige og belastes med hele kroppens tyngde. Leddet udgøres af fire ben: skinnebenet (tibia), lægbenet (fibula), hælbenet (calcaneus) og rullebenet (talus).

Ankelleddet stabiliseres af ankelgaflens form og ledbånd på indersiden, ydersiden og mellem de to lægknogler (syndesmosen - et bånd som sammenbinder de to knogler). Se tegning af ankelleddet set bagfra, fra siden og røntgenbillede skråt bagfra og fra siden.

Hovedbevægelsen i ankelleddet er bøjning opad og strækning nedad i den del af leddet, som udgøres af skinnebenet og rullebenet. Vridningsbevægelser udover og indad foregår mellem rullebenet og hælbenet.

Hvor hyppig er ankelbrud?

Ankelbrud udgør ca. 15 % af alle ankelskader. Brud i ankelknuderne (malleolerne) udgør 30 % af alle ankelbrud, hyppigst optræder brud i ankelknuderne på udsiden. Ankelbrud er hyppige både blandt yngre og ældre mennesker.

Hvilke typer ankelbrud findes der?

Man skelner mellem tre hovedtyper: A, B og C. Vurderingen tager udgangspunkt i niveauet for bruddet på lægbenet. Jo højere oppe på læggen bruddet er, jo større risiko for syndesmoseskade og ustabilt ankelled.

Type A brud er brud i lægbenet nedenfor syndesmosen. Ved denne brudtype er båndet mellem skinnebenet og lægbenet sjældent revet op. Skaden opstår oftest ved, at man har vredet foden indad. Skaden kan være et isoleret brud i lægbenet, eller der kan være et samtidigt brud i nederste del af skinnebenet.

Type B brud er brud i lægbenet i niveau med syndesmosen. De forreste syndesmosebånd er skadet i 50 % af tilfældene. Skaden opstår oftest ved udadrotation af foden. Skaden kan være isoleret brud af lægbenet i syndesmoseniveau, eller yderligere brud i nederste del af skinnebenet og/eller afrivning af ledbånd på indersiden af anklen.

Type C brud er brud af lægbenet ovenfor syndesmosen. Skaden kan være opstået ved udad-forvridning af foden eller direkte slag mod benet. Syndesmosen er altid revet over, hvis skaden er opstået ved udad-forvridning af foden. Skaden kan være et isoleret skaftbrud af lægbenet ovenfor syndesmosen, et kompliceret brud af lægbenet ovenfor syndesmosen, eller et brud højt oppe på lægbenet.

Hvordan opstår ankelbrud?

Den mest almindelige skademekanisme, som forårsager omkring 85% af alle ankelskader, er inversion. Det vil sige en kombineret bevægelse, hvor man lander efter løb eller hop med foden nedadbøjet, og hvor foden vrides og roteres indad.

Den modsatte bevægelse, eversion, består i samtidig udad-forvridning, udadrotation og opadbøjet fod.

Anklen er meget mere stabil og modstandsdygtig mod eversionsskader end inversionsskader. Dog kan der ved en eversionsskade opstå betydelig skade på ben og ledbånd.

Hvad er symptomerne på ankelbrud?

Smerter, hævelse og misfarvning. Man er ude af stand til at støtte på foden pga. smerter.

Hvordan stilles diagnosen?

Ofte drejer det sig om en forvridningsskade. For lægen kan det være nyttigt at få beskrevet nøjagtigt, hvordan skaden opstod, og hvordan fodens position var, da uheldet skete. Efter skaden opstår der hurtigt smerter, hævelse og nedsat funktion af foden.

Tegn på brud er fejlstilling, hævelse, trykømhed over knoglen, hudblødning, og at man ikke kan støtte på foden. Lægen prøver at vurdere bevægeligheden i ankelleddet. Men dette kan være vanskeligt at gennemføre på grund af smerter. Lægen skal også vurdere knæled og fod. Der skal kontrolleres, at der ikke er tegn til skader på nerver eller blodkar.

Ved mistanke om brud tager man røntgenbilleder af anklen i forskellige retninger. Det er vigtigt at tage billeder af lægbenet i hele sin længde. Ofte er der flere brud eller skader. Nogle gange er det nødvendigt at foretage en CT-skanning for at klargøre omfanget af bruddet, særlig ved brud i selve leddet.

Hvordan behandles ankelbrud?

Målet med behandlingen er, at skaden heler op, så den normale funktion genskabes. Det er vigtigt, at behandlingen starter så tidligt som muligt (se førstehjælp), både for at forebygge komplikationer og for at sikre hurtig opheling. Behandling af ankelbrud kan være kompliceret og kræve operation. Men skaden kan også ofte behandles konservativt, dvs. med gips.

Førstehjælp

Det er vigtigt at få nedkølet og hævet foden så hurtigt som muligt. Kompression og ro er andre vigtige umiddelbare tiltag. Man giver smertestillende medicin og kontrollerer, at der ikke er skade på nerver og kredsløb. Bruddet stabiliseres, og man forsøger at gøre anklen ubevægelig i en så neutral position som mulig. Hvis det er et åbent brud, dækkes med en steril bandage.

Behandling med gips (konservativ behandling)

Brud af en eller begge ankelknuder (malleolerne) med brud på lægbenet under syndesmoseniveau, hvor syndesmosen er stabil og bruddet/bruddene står i god stilling, behandles med gips. Brud højt oppe på lægbenet, ovenfor syndesmosen, kan også behandles med gips, hvis det skyldes en direkte skade mod knoglen i dette niveau, at syndesmosen er stabil, og der ellers ikke er større forskydninger.

Stabilt, uforskudt brud i én ankelknude (malleol), behandles med støvlegips fra knæ til tæer, 90° i anklen, i 6 uger. Brud på lægbenet nedenfor syndesmosen og isoleret brud af midterste lægknude som skyldes direkte skade, kan belastes efter 1 uge. Brud på lægbenet i syndesmoseniveau kan belastes efter 4-6 uger. Kontrol udføres med røntgen efter 1 uge og 6 uger efter skaden. Gipsen fjernes, og man kan starte forsigtigt med øvelser, efter nogen tid med øget belastning.

Stabilt, uforskudt brud i begge ankelknuder, behandles med støvlegips fra knæ til tæer, 90° i anklen, i 6 uger. Patienten kan normalt belaste på foden efter 4-6 uger. Kontrol med røntgen foretages normalt 1 uge og 6 uger efter skaden. Gipsen fjernes, og man kan starte forsigtigt med øvelser, efter nogen tid med øget belastning.

Isoleret brud på lægbenet ovenfor syndesmosen efter direkte slag kan kun behandles med gips, hvis man er helt sikker på, at der har været et direkte slag. Der må ikke være forskydninger i leddet. Støvlegips bruges i 6 uger, og man kan belaste efter 1 uge. Normalt skal der foretages en kontrol med røntgen 1 uge og 6 uger efter skaden. Efter gipsen er fjernet, skal man begynde på gradvis optræning.

Behandling med operation

Følgende brudtyper kræver operation: Brud på lægbenet med større forskydninger (se røntgenbillede), brud i begge ankelknuder hvor mindst en af dem er forskudt, revner i syndesmosen, høje brud på lægbenet (hvis det ikke skyldes direkte slag).

Hvis det er muligt, forsøger man at operere indenfor 6-8 timer. Hvis der er gået for lang tid, og hævelsen er for stor, sættes bruddet på plads, og man anlægger en gipsstøtte. Operationen udsættes da, indtil hævelsen er aftaget, som regel efter 4-6 dage.

Brud i den udvendige lægknude fæstes med skrue eller støtteplade. Brud i den indvendige lægknude fæstes med skrue(r), pinde eller ståltråd. Overrevet syndesmose fæstes med skrue, som sættes fra lægbenet ind i skinnebenet.

Efter operation behandles med gips og optræning.

Hvilke komplikationer kan der opstå?

Ved brud med store forskydninger er der fare for skade på huden (nekrose). Hvis bruddet er åbent, er der stor risiko for infektion. Kraftig hævelse og højt indvendig tryk kan hindre blodtilførslen og skade muskler og sener (kompartmentsyndrom).

Hvis bruddet heler dårligt, kan det give en ustabil ankel, kroniske smerter og stivhed. Slidgigt kan opstå ved 20-40 % af alle ankelbrud.

Hvordan er langtidsudsigterne?

Prognosen er god, hvis der er stillet en korrekt diagnose og udført korrekt behandling. Komplicerede åbne brud med betydelige skader på muskler og led har en dårligere prognose.

Isolerede, ikke-forskudte brud på udsiden af ankelknuder, er det hyppigste ankelbrud. Denne type brud har god prognose og heler normalt uden problemer. Intens optræning reducerer senere gener.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre ankelbrud?

Genoptræningsplanen skal følges nøje for at få et optimalt resultat.

Vil du vide mere?

Illustrationer

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Jes Bruun Lauritzen, professor, overlæge, dr. med., Ortopædkirurgisk afdeling, Bispebjerg Hospital, Københavns Universitet
  • Finn Klamer, speciallæge i almen medicin, tidl. prakt. læge, lægefaglig rådgiver i Den fælles offentlige sundhedsportal - sundhed.dk,
Link til Lægehåndbogen