Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Ribben, costa frakturer

Tip en ven

Af: Bengt Lund, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 13.01.2010

Ribben

Brystkassen med muskler og ribbenzoom

Brystkassen består af 12 par ribben (costae), som udgår fra ryghvirvlerne. De nummereres i retning oppefra og ned. Ribben 1 til 7 forbindes fortil til brystbenet, ribben 8-10 vokser sammen med overliggende ribben fortil, mens ribben 11 og 12 ender blindt. Hvert ribben er en lang, smal og bueformet knogle. Den forreste del, der fæster ind mod brystbenet, er af brusk.

Et brækket ribben kan have et enkelt eller flere brud. Bruddene kan være ensidige eller dobbeltsidige. Ved store skader, hvor der er flere dobbeltsidige brud, beskrives brystvæggen som ustabil. Enkle ensidige brud forekommer relativt hyppigt. Flere brud og brud af 1. og 2. ribben er mere sjældne.

Hvordan opstår et brækket ribben?

Et brækket ribben opstår ved skader, som ofte er stumpe og indenfor et bestemt område. Typiske situationer er fald mod bordkant eller slag i siden fra en albue. Personer med knogleskørhed, eller med kræftspredning til skelettet, har lettere ved at få et brækket ribben end andre.

Hvordan stilles diagnosen?

Et brækket ribben giver typisk tiltagende smerter den første uge efter, at skaden opstod. Smerterne forværres ved brug af bugpressen, (f.eks. når man hoster), og når man trækker vejret dybt ind. Som regel husker man, hvordan skaden opstod. Men nogle gange er det ukendt. I disse tilfælde er det vanskeligt at finde ud af, hvor brystsmerterne kommer fra. Ved flere skader er forløbet mere dramatisk, og der kan være tegn på indvendige brystskader.

Ved undersøgelse hos læge kan personen angive smerter ved vejrtrækning - især når vejret trækkes dybt ind. Trykker lægen mod et ribben, der er brækket, angiver personen smerter. Det samme sker, hvis man klemmer mod brystkassen. Smerter angives da til brudstedet. Ved større skader skal lægen altid vurdere, om et brækket ribben kan have punkteret lungen (pneumothorax). I så fald er personen tydeligt forpustet. Det kan ske, at man kan mærke, det knitrer i huden. Det skyldes, at luft er strømmet ud i huden.

Ved mistanke om pneumothorax bør der tages røntgenbillede. Der er skader på de indre dele af brystkassen i 20-25% af tilfældene med ribbensbrud. Bruddet er i mange tilfælde vanskelige at se på røntgen, specielt de første dage efter skaden. Røntgen af brystkassen skal tages ved mistanke om skader inde i brystkassen og ligeledes ved mistanke om, at bruddet kan skyldes en anden sygdom.

Hvordan behandles et brækket ribben?

Målet med behandlingen er at give smertelindring. Det kan være medicin i form af paracetamol eller NSAID-præparater. Blokader med 1 ml bupivacain langs underkanten af et ribben bag brudstedet er en meget effektiv smertebehandling. Et brækket ribben vokser godt sammen af sig selv. Sygemelding i nogle dage kan være nødvendigt. Det er normalt ikke nødvendigt med nogen kontrol. Men ved vedvarende gener skal man tage kontakt med læge.

Hvordan er forløbet?

Smerterne vil tiltage de første 7-10 dage efter skaden, derefter bliver det gradvis bedre. Ved alvorlige og flere brud må patienten indlægges og behandles på sygehus.

Hvilke komplikationer kan der opstå?

Komplikationer er sjældne. Et brækket ribben kan undtagelsesvist stikke hul på lungen. Den klapper da sammen, og der opstår en tilstand med en punkteret lunge, kappepneumothorax, åben pneumothorax eller ventilpneumothorax. Den sidstnævnte kan blive en livstruende tilstand.

Meget sjældent kan et brækket ribben være årsag til alvorlige blødninger i brysthulen. Hos nogle kan der opstå langvarige smerter, fordi nydannet knogle på brudstedet trykker mod nerver.

Hvordan er prognosen?

Prognosen er normalt god. For komplicerede og flere brud er prognosen afhængig af omfanget af andre skader i brystet.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Bengt Lund, dr.med.speciallæge i ortopædkirurg. Fhv. overlæge, Silkeborg Regionssygehus
  • Finn Klamer, speciallæge i almen medicin, tidl. prakt. læge, lægefaglig rådgiver i Den fælles offentlige sundhedsportal - sundhed.dk,
  • Terje Johannessen, professor i allmennmedisin, Institutt for samfunnsmedisinske fag, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, Trondheim
  • Ingard Løge, spesialist allmennmedisin,
Link til Lægehåndbogen