Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Bechterew, oversigt

Tip en ven

Af: Michael Bo Stoltenberg, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 12.09.2013

Fakta

  • Bechterews sygdom er en sjælden immunologisk sygdom, som primært giver sig til udtryk ved en betændelsestilstand i rygsøjlen (deraf navnet rygsøjlegigt) og i bækkenet (bækkenleddene). Større led (hofter og knæ) kan dog involveres og vil da hæve
  • Det klassiske symptom er en borende irriterende smerte, som typisk bliver værre i hvile (natlige smerter) og lindres ved funktion
  • Kan involvere ledbånd f.eks. ved Akillessener, i hulfoden og eller ved knæ og albuer. Ledbåndene er da betændte med smerter og stivhed, som lindres ved funktion
  • Kan ledsages af immunbetændelse i øjne, i hjerte og kredsløb
  • Er relateret til immunbetingende tarmsygdomme
  • Er delvist genetisk (er fundet relateret til vævstypen HLA-B27) og sandsynligvis delvist miljøbetinget, omend man ikke kender udløsende miljøfaktorer
  • Udvikler sig meget langsomt over en årrække
  • Kan grundet svage symptomer være svær at diagnostisere, sygdomsvarigheden er derfor ofte lang, før diagnosen stilles
  • Er hyppigere hos mænd

Hvad er Bechterews sygdom?

Tegning af bækken med Bechterewzoom

Bechterews sygdom er en kronisk gigtsygdom. Ryggen, bækkenet og brystkassen bliver først og fremmest angrebet. Omtrent en tredjedel har smerter og hævelse af skuldre, hofter og knæ, der også angribes. Mange får betændelse (inflammation) i senetilhæftninger, f.eks. akillessener.

Hvor hyppig er Bechterews sygdom?

I Danmark anslåes imellem 0,1 og 0,5 % af befolkningen at have Bechterews sygdom, dvs. at ca. 25.000 danskere har sygdommen, hvilket svarer til 1-2 ud af 1000. Tilstanden er hyppigere hos mænd end hos kvinder.

Hvorfor får man Bechterews sygdom?

Bechterews sygdom er en inflammatorisk gigtsygdom. Man ved kun lidt om årsagerne til sygdommens opståen, men det ser ud som om, at både arvelige forhold og miljøfaktorer har betydning for, at sygdommen opstår hos den enkelte. Sygdomsprocessen går i hovedtræk ud på, at kroppen danner antistoffer mod sig selv ( autoimmun sygdom). Derved starter en betændelse (inflammation), som i dette tilfælde udspiller sig i kroppens ledbånd, sener og ledkapsler.

Arvelige faktorer er også af betydning. Forekomst af vævstypen HLA-B27 er koblet til sygdommen. Har man den vævstype, er risikoen for at udvikle sygdommen 10-20 gange højere end for personer UDEN denne vævstype. I Danmark forekommer HLA-B27 vævstypen hos 7-8 % af befolkningen. 95 % af Bechterewpatienterne har denne vævstype. Har en forælder Bechterew og er HLA-B27 positiv, mens den anden er rask og HLA-B27 negativ, er barnets risiko for at få Bechterew lille.

En del patienter med kronisk tarmbetændelse ( Crohns sygdom eller Colitis ulcerosa) kan udvikle symptomer som ved Bechterews sygdom.

Hvad er symptomerne på Bechterews sygdom?

De hyppigste gener er smerte og stivhed i ryggen, oftest i lænderyggen (findes hos 80 % af patienterne). Samme gener kan også vise sig i både brystryg og i nakken. Stivheden i ryggen viser sig oftest, efter at man har været i ro og optræder derfor særligt om morgenen eller efter hvile. Egentlige natlige smerter, som lindres ved bevægelse, er meget typisk for sygdommen. Stivheden og smerterne kan komme og gå, men smerteperioder af mere end 3 måneders varighed er hyppigt. Man kan også få ømhed og smerter i bækkenleddene. Smerterne i lænderyg og bækken kan ligne iskias med udstrålende smerter ned i baller og til baglår. I modsætning til smerterne ved diskusprolaps lindres smerterne ved bevægelse, men ikke i hvile.

Hvis brystkassen angribes, kan dette forveksles med brystsmerter i forbindelse med hjertesygdom. Nogle får også symptomer fra andre organsystemer. Cirka hver fjerde har betændelse i øjets regnbuehinde og smerter i øjet ( regnbuehindebetændelse), især dem der også har gigtgener fra leddene. 5-10 procent får hjerterytmeforstyrrelser og betændelse i de hjerteklapper, hvor blodet passerer fra venstre hjertekammer til hovedpulsåren (aortaklapinsufficiens). Især efter lang tids sygdom er der øget stivhed i lungespidserne. Da sygdommen er en gigtbetændelse, kan patienterne desuden have almene symptomer som let feber, træthed og vægttab. Blodprøver viser ofte forhøjet blodsænkning, samt blodmangel.

Symptomerne starter oftest mellem 18- og 40-årsalderen.

Ofte er symptomerne svage, de kommer og går i sagens natur, de kan være svære at afsløre ved undersøgelse, og sygdomsvarigheden er derfor ofte lang, før diagnosen stilles.


Animation om bechterews sygdom
Animation om bechterews sygdom

Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?

Det er vigtigt at huske, at sygdommen kan involvere flere organer. Symptomerne fra disse kan variere og behøver ikke vise sig samtidig. Det er derfor vigtigt, at du fortæller din læge om alle gener, du måtte have, selvom du ikke selv tror, de hænger sammen.

Selvom betændelsen i skelettet på sigt kan gøre det stift, er dette funktionstab oftest muligt at genvinde ved behandling. Det samme er ikke tilfældet, hvis symptomerne tyder på øjensygdom, røde eller smertende øjne, evt. med ubehag ved lys.

Uforklaret åndenød og træthed, evt. hjertebanken og speciel knude i brystet kan være tegn på hjerteklapsygdom ( aortainsufficiens), som kræver yderligere behandling.

Hvordan stilles diagnosen?

Lægen stiller diagnosen på grundlag af sygehistorien, fund ved en lægeundersøgelse og røntgenbilleder (eller MR-skanning).

Bevægeligheden i lænderyggen vil oftest være nedsat både ved fremoverbøjning og sidebøjning. Personen vil føle sig stiv og få ondt ved disse test. Bevægeligheden varierer ofte meget i løbet af døgnet. Omkredsen af brystkassen målt ved indånding og udånding vil sent i forløbet kunne vise, at bevægeligheden i brystkassen er nedsat.

Enkelte blodprøver kan tages for at undersøge, om sygdommen er i en aktiv fase.

Ryggraden og leddene mellem bækkenet og korsbenet (SI-leddene) kan undersøges med røntgen. Røntgen vil i de tidlige faser ikke vise noget, men ved fremskreden sygdom finder man ofte udrettet lænderyg og øget krumning højere oppe i brystryggen. Røntgenfundene er karakteristiske og giver mulighed for at stille en sikker diagnose. I mange tilfælde har man mistænkt sygdommen, længe før røntgen giver det endelige bevis. Derfor har brugen af specielt MR-skanning bredt sig, idet denne undersøgelse vil kunne vise betændelsesaktivitet FØR de kroniske forandringer, som kan ses på almindelig røntgen.

Hvilken behandling er der?

Målet med behandlingen er at dæmpe smerter og stivhed, hindre fejlstillinger, dæmpe sygdomsaktiviteten og forbedre den generelle livskvalitet.

Ens egen træningsindsats er meget vigtig. Daglige øvelser er afgørende for at hindre stivhed og fejlstilling. Et varmt bad om morgenen før rygøvelser kan hjælpe. Svømmetræning i et opvarmet bassin er også nyttig. Fysikalsk behandling og ophold på et kurbad kan være af betydning for intensiveret optræning. Et fysisk aktivt erhverv med varierende arbejdsstillinger er at foretrække. På grund af øget risiko for lungeinfektioner og nedsat lungekapacitet er det vigtigt ikke at ryge.

Medikamentel behandling består først og fremmest af smertestillende medicin. Ofte bruges såkaldte NSAIDs. De dæmper betændelse og virker på den måde smertelindrende og til en vis grad sygdomsdæmpende. De tages gerne om aftenen for at forebygge morgenstivhed. Af og til kan det være aktuelt med stærkere medicin (DMARD's eller evt. biologisk behandling), som ordineres af en reumatolog.

Kirurgisk behandling kan komme på tale ved kraftig deformering af rygraden. Proteseoperationer og fjernelse af ledbevægelseshindringer kan være aktuelt ved fejlstillinger.

Hvordan er langtidsudsigterne?

Bechterews sygdom er kronisk, men der kan være lange perioder uden smerter eller gener. De allerfleste klarer sig rigtigt godt takket være træning og NSAID's, og de fortsætter med et aktivt arbejdsliv.

Varige gener kan opstå. Enkelte bliver komplet stive i ryggen eller brystkassen. På grund af den nedsatte bevægelighed i brystkassen er man også mere udsat for lungebetændelser. Betændelse i øjets regnbuehinde kan opstå flere gange og kan give komplikationer. Den reumatiske betændelse kan påvirke indre organer og blandt andet give skade på hjerteklapperne. Betændelse i prostatakirtlen er associeret med Bechterews sygdom.

Nogle kan blive invalideret, og en mindre del bliver uarbejdsdygtige på grund af sygdommen. Disse erfaringer baserer sig dog på opgørelser, som ligger før muligheden for anvendelse af biologiske lægemidler (TNF-hæmmere). Med denne behandlingsmulighed er det muligt, at den lille del af patienterne, hvis sygdom før i tiden ikke lod sig behandle med de almindelige behandlingsformer, og som derfor udviklede invaliderende skader, også i fremtiden vil kunne hjælpes.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre Bechterews sygdom?

Det er vigtigt, at du træner flittigt, følger instruktionerne fra din fysioterapeut, tager din gigtmedicin ( NSAID's), undlader at ryge og husker at involvere din læge, hvis der kommer sygdomstegn, du ikke er fortrolig med fra øjne, hjerte eller lunger.

Patientorganisation

Vil du vide mere?

Illustrationer

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Michael Bo Stoltenberg, overlæge, klinisk lektor, ph.d., Reumatologisk afdeling, Sygehus Nord, Køge Sygehus
  • Gregers Hansen-Nord, speciallæge i almen medicin, alm. prakt. læge,
  • Finn Klamer, speciallæge i almen medicin, tidl. prakt. læge, lægefaglig rådgiver i Den fælles offentlige sundhedsportal - sundhed.dk,
Link til Lægehåndbogen

Patienthåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS og Android.

Bliv ven med Patienthåndbogen og få hver uge tips til spændende læsning.