Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Bechterew, udredning

Tip en ven

Af: Michael Bo Stoltenberg, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 12.09.2012

Fakta

  • Ingen enkeltstående test eller undersøgelse kan stille diagnosen Bechterew i de tidlige stadier
  • Diagnosen Becterew stilles på baggrund af en blanding af patientens symptomer, lægens undersøgelse af ryg og brystkassens bevægelighed, blodprøver samt billeder af rygsøjle og bækken
  • Både røntgen og MR-skanning har sin plads ved diagnosen
  • Røntgenbilleder kan snyde i de tidlige stadier, men er helt klassiske og kan derved bruges til at stille diagnose ved sene stadier
  • Blodprøver kan understøtte diagnosen og indikere sværhedsgraden af sygdommen

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Der findes ingen undersøgelser, som alene med sikkerhed kan påvise Bechterews sygdom. For at stille diagnosen skal lægen derfor vide nøjagtigt, hvordan symptomerne har vist sig. Lægen skal også foretage en undersøgelse af din ryg og normalt også tage nogle blodprøver. Desuden vil røntgenbilleder ofte kunne være nyttige.

Når resultatet af disse undersøgelser er klar, vurderer lægen, om du har Bechterews sygdom ud fra et sæt af symptomer. Symptomerne er på en liste med karakteristiske fund ved sygdommen. Typiske symptomer hos unge mennesker med smerte og stivhed i lænderyggen, som er værst om morgenen, ledsmerter og hævelser og irriterede ledbånd uden anden årsag, er nogle af punkterne. Lægens undersøgelse af din ryg, bækken, brystkasse og led indgår også i vurderingen. I de tidlige faser af sygdommen finder man ofte kun beskedne forandringer. Her er det typisk at finde reduceret bevægelighed i lænderyggen og brystkassen. Ved fremskreden sygdom finder man ofte udrettet lænderyg og øget krumning højere oppe i brystryggen. Evt. finder lægen også hævelser af led eller smerter ved senetilhæftninger. Til slut ser man på røntgenbillederne.

Røntgenundersøgelser

Røngtenbillede af forandringer i ryggen ved Bechterews sygdomzoom

Rygsøjlen og leddene mellem bækken og korsben (SI-leddene) kan undersøges med røntgen. Røntgen vil i de tidlige faser ikke vise noget. Ofte skal sygdommen have stået på i nogen tid, og i mange tilfælde har man mistænkt sygdommen længe før, at skeletforandringerne bliver synlige ved en almindelig røntgenundersøgelse. Det kan være aktuelt at foretage mere avancerede billedundersøgelser, f.eks. CT-skanning (Computer Tomografi) eller MRI-skanning (Magnetic Resonance Imaging, ofte kun kaldet MR). Derfor har brugen af specielt MR-skanning bredt sig, idet denne undersøgelse vil kunne vise betændelsesaktivitet FØR de kroniske forandringer, som kan ses på almindelig røntgen.

I de fremskredne stadier af Bechterew er røntgenfundene er karakteristiske og giver mulighed for at stille en sikker diagnose. De typiske forandringer ses i overgangen mellem lændehvirvlerne og bækkenknoglerne og i rummet mellem lændehvirvlerne.

Blodprøver og andre undersøgelser

Ingen blodprøve kan alene fastslå Bechterews sygdom. Der findes nogle prøver, som kan understøtte diagnosen, hvis du samtidig har typiske symptomer.

Sænkningsreaktion (SR) og C-reaktivt protein (CRP: et protein som stiger ved betændelsestilstande) er ofte let forhøjede. Disse prøver er imidlertid også forhøjede både ved gigtsygdomme, inflammatoriske tarmsygdomme og ved infektioner. Patienter med Bechterews sygdom har ofte lidt lav blodprocent (lavt hæmoglobin), men også dette kan skyldes en række andre tilstande.

Ca. 90 % af Bechterewpatienterne har en bestemt vævstype (HLA-B27), som er genetisk bestemt. Vævstypen forekommer hos 8-9 % af den raske danske befolkning. Altså kan denne test i sig selv hverken bekræfte eller afkræfte diagnosen.

Hos patienter, som har haft Bechterews sygdom en tid, kan det også være aktuelt at foretage nogle andre undersøgelser. Urinprøver og hjerteundersøgelse ( EKG) er blandt prøverne, som ofte tages for at sikre, at andre organer end skelettet er ramt hos patienten.

Hvilke andre tilstande kan ligne Bechterews sygdom?

Smerter og stivhed forkommer i en række mere hyppige sygdomme som slidgigt, leddegigt, belastningsudløste knogleskader, hekseskud (lumbago), diskusskred og knogleskørhed og minder meget om Bechterews sygdom. En detaljeret beskrivelse af dine symptomer sammen med en lægeundersøgelse og røntgenbilleder vil for det meste kunne skelne Bechterews sygdom fra disse lidelser. Symptomer fra hjerte, øjne eller tarm ses også ved andre både hyppige og sjældne lidelser, hvorfor patienten med Bechterew også skal undersøges grundigt, hvis han eller hun får gener fra disse organer.

Vil du vide mere?

Animation

Illustrationer

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Michael Bo Stoltenberg, overlæge, klinisk lektor, ph.d., Reumatologisk afdeling, Sygehus Nord, Køge Sygehus
  • Gregers Hansen-Nord, speciallæge i almen medicin, alm. prakt. læge,
  • Finn Klamer, speciallæge i almen medicin, tidl. prakt. læge, lægefaglig rådgiver i Den fælles offentlige sundhedsportal - sundhed.dk,
Link til Lægehåndbogen