Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Regionalt smertesyndrom, refleksdystrofi

Tip en ven

Af: Jes Bruun Lauritzen, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 13.09.2013

Fakta

  • Regionalt smertesyndrom eller refleksdystrofi er typisk udløst af et forudgående skade på en arm eller ben. Der kan have været tale om umiddelbart uskyldigt håndledsbrud, som senere udvikler sig til et kronisk regionalt smertesyndrom
  • Området vil være med distinkte og næsten uudholdelige smerter. Huden bliver tynd, farven varierer, fingrene er stive, knoglen afkalker og negle og hår vokser. En korrekt tidlig diagnose er vigtig for at bryde den onde cirkel.
  • Behandlingen retter sig mod justering af smerter, fysioterapi, injektioner af forskellig art, henvisning til smerteklinik og behandling med medicin, der påvirker lokale men også centrale smertemekanismer
  • Prognosen er god, hvis behandlingen sættes i gang tidligt

 

Hvad er regionalt smertesyndrom?

Tilstandens fulde navn er komplekst regionalt smertesyndrom. Altså en smertetilstand som optræder i et afgrænset område, og som foruden smerte også kan bestå af andre gener i det samme område. Tilstanden betegnes også refleksdystrofi.

Det er en usædvanlig, kronisk tilstand som normalt rammer armen eller benet. I meget sjældne tilfælde kan sygdommen ramme andre dele af kroppen. Man kan opleve intense brændende eller sviende smerter sammen med hævelse, ændring i hudfarven, ændret temperatur, unormal sveden og overfølsomhed i det angrebne område.

Regionalt smertesyndrom er en lidt mærkelig tilstand, og årsagen er ikke helt klarlagt. Tilstanden kan skyldes forstyrrelser i det sympatiske nervesystem, dvs. den del af nervesystemet, som kontrollerer blodstrømmen og svedkirtlerne.

Tilstanden opstår som regel efter en akut hændelse. Oftest er regionalt smertesyndrom forudgået af en større skade mod en arm eller et ben. Men den kan også udløses af sygdomme som et hjerteinfarkt eller en mindre skade, som man ikke engang selv kan huske.

Hvor hyppig er regionalt smertesyndrom?

Kvinder har større tilbøjelighed til at få regionalt smertesyndrom end mænd. Tilstanden er hyppigst blandt personer i aldersgruppen 40-60 år. Men den kan forekomme i hvilken som helst alder.

Hvorfor får man regionalt smertesyndrom?

De fleste tilfælde af komplekst regionalt smertesyndrom skyldes en kraftig skade mod armen eller benet i form af infektioner, benbrud eller forstuvninger. Tilstanden kan også være udløst af et hjerteanfald. Vi har begrænset kendskab til, hvorfor disse skader nogle gange udløser et regionalt smertesyndrom.

Hvad er symptomerne på regionalt smertesyndrom?

Regionalt smertesyndrom forekommer som to typer med ensartede symptomer og tegn, men med forskellige årsager. Type 1, som tidligere blev kaldt sympatisk refleksdystrofi syndrom, optræder efter en sygdom eller skade, som ikke skyldes en direkte skade mod nerverne i den angrebne arm eller benet. Type 2, som tidligere blev kaldt kausalgi, skyldes en direkte nerveskade.

Symptomer og tegn ved begge typer regionalt smertesyndrom udvikler sig gennem tre stadier. Nogle kommer aldrig længere end til stadium 1, og kun nogle få når stadium 3. Symptomerne og tegnene optræder i starten nær det sted i kroppen, som blev skadet.

Stadium 1

Stadium 1 varer som regel 1-3 måneder og er karakteriseret ved:

  • Brændende og jagende sviende smerter, ømhed og hævelse
  • Ændringer i hudtemperaturen, hudfarven og hudkonsistensen. Til tider kan huden være svedig, til andre tider kold. Hudfarven kan skifte fra hvid og plettet til rød og blå. Huden bliver øm, tynd eller skinnende på de angrebne områder.
  • Hår og negle vokser kraftigere.
  • Leddene er stive, og der er muskelkrampe.

Stadium 2

Stadium 2 kan vare fra 3-6 måneder og er karakteriseret ved:

  • Stærkere smerter, øget udbredelse og hævelse.
  • Mere udtalte forandringer mht. hudfarve og konsistens.
  • Langsommere hårvækst og negleskade. Neglene kan flække, der kan danne sig furer og flækker på neglene.
  • Øget stivhed i muskler og led i den angrebne arm eller ben.

Stadium 3

I stadium 3 opstår varige skader. Symptomerne og tegnene kan være:

  • Udtalte smerter som nu kan omfatte hele armen eller benet.
  • Muskelsvind (atrofi) og begyndende ledskade, hvilket fører til nedsat bevægelighed i den angrebne kropsdel.
  • Varige hudskader.

Hvilke symptomer skal man være særlig opmærksom på?

Hvis man får vedvarende, kraftig smerter, som kun omfatter en arm eller ben, og hvor det udløser stærke smerter ved bevægelse eller berøring, bør man kontakte læge for at få klarlagt årsagen.

Tidlig behandling er vigtig. Ved tidlig og korrekt behandling bliver regionalt smertesyndrom bedre hos 75% af patienterne.

Hvordan stilles diagnosen?

Lægen baserer diagnosen på sygehistorien. I de allerfleste tilfælde kan starten på lidelsen føres tilbage til en ulykke, sygdom eller skade. Ved den fysiske undersøgelse af hud, muskler og led kan lægen få information om, hvorfra ømheden og smerterne udspringer.

Der kan også være forandringer i den normale vævssammensætning og hudfarven, og der kan være nedsat bevægelighed i et eller flere af leddene.

En scintigrafi med radioaktivt mærket stof kan påvise knogletab (osteoporose) eller øget cirkulation til leddene i det angrebne område. Måling af hudtemperaturen i det smertepåvirkede område kan vise afvigelser i temperaturen fra de lemmer, som ikke er smertefulde. Senere i udviklingen kan røntgen også vise knoglemineraltab (knoglerne bliver mere gennemskinnelige).

Hvilke komplikationer kan der opstå?

Hvis diagnosen regionalt smertesyndrom ikke bliver stillet og behandlet på et tidligt stadium, kan tilstanden forværres og give mere udtalte gener. Hvis man undlader at bevæge armen eller benet på grund af smerter, eller hvis man har besvær med at bevæge det på grund af stivhed, kan hud og muskler svækkes.

Man kan også opleve, at musklerne bliver mere stramme. Det kan føre til en tilstand, hvor hånden, fingrene eller foden og tæerne krølles sammen og bliver stående i denne stilling.

Tilstanden kan også sprede sig, fra hvor den opstod til andre områder af kroppen. F.eks. kan den brede sig fra armen til skuldrene, brystkassen og ansigtet. Eller den kan brede sig over til den anden arm eller ben. Nogle gange kan smerter opstå på en mere fjerntliggende del af kroppen.

Hvilken behandling er der?

Det er muligt at få en dramatisk bedring og eventuel blive helbredt, hvis behandlingen startes i løbet af nogle få måneder - helst før der er gået 3-6 måneder - efter de første symptomer.

Jo senere behandlingen starter, jo højere er risikoen for en livslang smertetilstand. Selvom der er meget forskning i sygdommen og dens behandling, er kvaliteten på disse studier utilfredsstillende. Som det ser ud i dag, er det en god ide at begynde tidligt med behandling hos fysioterapeut og behandling med medicin af typen kortikosteroider (binyrebarkhormon). Steroider vil kunne dæmpe betændelsen.

Fysioterapi: Forsigtige, vejledede øvelser med den angrebne arm eller ben kan bedre bevægelighed og styrken. Jo tidligere diagnosen stilles, jo mere effektive kan øvelserne være.

Et andet alternativ, som benyttes meget, er smertestillende midler, eller milde betændelsesdæmpende midler som fås uden recept - f.eks. ibuprofen - eller stærkere NSAIDs på recept. Disse midler dæmper smerten og betændelsen.

Hvis overnævnte behandlinger ikke hjælper, kan det blive nødvendigt at prøve andre tiltag:

  • Sympatiske nerveblokerende midler. Ved at indsprøjte et bedøvelsesmiddel kan smertefibrene blokeres i de angrebne nerver, og smerterne lindres.
  • Blodåre udvidende medicin. Denne type medicin bruger man normalt til at behandle forhøjet blodtryk. Men den kan hjælpe til at lindre smerter i det angrebne område ved at udvide blodårer, som er sammentrukne
  • Transkutan elektronisk nervestimulering (TNS). Kroniske smerter lindres nogle gange ved at sende elektriske impulser ind i nerverne
  • Biofeedback. I nogle tilfælde kan det hjælpe at lære biofeedback. Man lærer at blive mere opmærksom på kroppens signaler, så man bedre kan slappe af og opnå lindring af smerterne
  • Kirurgisk sympatektomi. I sjældne tilfælde kan det blive nødvendigt at anbefale et kirurgisk indgreb, hvor man overskærer nerverne til det smertefulde område. Dette indgreb ødelægger også andre sensationer (varme, kulde, berøring etc.) og er et kontroversielt indgreb

Hvordan er langtidsudsigterne?

At leve med en kronisk, smertefuld tilstand kan være en udfordring. Dette gælder især hvis - som det ofte er tilfældet med regionalt smertesyndrom - venner og familie ikke tror på, at man kan have så stærke smerter, som der beskrives. Del derfor information om tilstanden med de nærmeste, så der er større forståelse for tilstanden.

Prøv at opretholde normale daglige aktiviteter så godt som muligt. Sørg for at få nok hvile. Oprethold kontakten med venner og familie. Fortsæt med hobbyer, som man holder af, og som man kan klare. Sørg for at holde en god fysisk form, det hjælper også på den mentale tilstand. Fornægtelse, vrede og frustration er hyppig ved kroniske sygdomme.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Jes Bruun Lauritzen, professor, overlæge, dr. med., Ortopædkirurgisk afdeling, Bispebjerg Hospital, Københavns Universitet
  • Camilla Sachs, speciallæge i almen medicin, Birkerød
  • Finn Klamer, speciallæge i almen medicin, tidl. prakt. læge, lægefaglig rådgiver i Den fælles offentlige sundhedsportal - sundhed.dk,
Link til Lægehåndbogen