Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Spondylartropatier hos voksne

Tip en ven

Af: Michael Bo Stoltenberg, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 29.11.2012

Fakta

  • Den danske betegnelse for spondylartropatier "rygsøjlegigt" beskriver ikke det fulde billede af sygdommen
  • Sygdommen er en immungigt, som væsentligst rammer rygsøjle og bækkenled, men som også kan medføre gigtanfald i kroppens større led
  • Man kender ikke den udløsende årsag til rygsøjlegigt, men der ser ud til at være en komponent af arvelighed, kombineret med andre hidtil ukendte udløsende årsager
  • Sygdommen ses i sammenhæng med kroniske immunologiske tarmsygdomme (Crohns sygdom, colitis ulserosa, psoriasis, iridocyklitis, reaktionsgigt)
  • Smerter og stivhed i rygsøjlen i hvile (inflammatorisk rygsmerte), der lindres markant, når man er i funktion, er det klassiske symptom. Hævelser i et eller flere store led, eller ledsagende smerter i ledbånd (Akillessener eller knæskalssener) forekommer hyppigt
  • Rygsmerter med symptomer på hud-, tarm- eller øjensygdomme rejser mistanken om rygsøjlegigt
  • Rygsøjlegigt behandles med gigtmedicin og øvelser, men svære tilfælde kan gøre det nødvendigt at behandle med mild kemoterapi eller biologiske medikamenter

Hvad er spondylartropati?

Spondylo betyder, at det har med ryggen at gøre. Artropati fortæller, at det drejer sig om ledgener. Betegnelsen spondylartritis (artritis betyder ledbetændelse) og spondylartropati refererer til en familie af sygdomme, som har visse fælles sygdomstræk. Det mest fremtrædende træk er betændelse i led i ryggen (særligt sakroiliakaleddene), asymmetrisk betændelse (dvs. betændelsen ikke nødvendigvis optræder samtidig på begge sider, eller i samme led på begge sider) i et eller få ofte store led (oligoartritis) - særligt i benene - og entesitis, som indebærer betændelse på steder, hvor ledbånd eller sener hæfter sig på knogler. Andre karakteristiske træk kan være udslæt, betændelser i øjne eller tarm. Der kan være en sammenhæng med forudgående eller pågående infektion, og der er en stærk kobling til en specifik vævstype (HLA B27), som man kan måle med en blodprøve.

Spondylartropati-familien består af følgende tilstande:

Animation om ryggens anatomi
Animation om ryggens anatomi

Hvor hyppig er spondylartropatier?

Forskerne anslår, at forekomsten af spondylartropatier er 0,5-2 %. Der er betydelig forskel på hyppigheden, alt efter hvor i verden man bor, og hvilken race man tilhører. Ankyloserende spondylitis og udifferentieret spondylartritis er de hyppigst forekommende typer af spondylartropatier. Mindst hyppig er reaktiv artritis.

Hvorfor får man spondylartropatier?

Man ved kun lidt om, hvordan spondylartropatier opstår. Man antager, at mekanismerne er komplekse. Der ser ud til at være en arvelig komponent. Ved ankyloserende spondylitis anslår man, at 90 % af risikoen er arveligt betinget. Koblingen til HLA-B27 (en specifik vævstype) er den stærkeste kendte genetiske (arvelige) risikofaktor.

Hvad er symptomerne på spondylartropatier?

Rygsmerter som følge af betændelsesforandringer er det hyppigste symptom ved sygdomsstart og findes hos ca. 70 % af patienterne. Typisk starter rygsmerterne før 40 årsalderen. Tilstanden udvikler sig gradvist, med ledsagende morgenstivhed og bedring ved fysisk aktivitet.

Ledbetændelser (perifere artritter) andre steder end i ryggen starter for det meste akut og ses først og fremmest i led på benene, særligt knæ og ankler. Men alle led i kroppen kan blive angrebet. Ledbetændelsen er typisk asymmetrisk - optræder altså ikke nødvendigvis samtidig på begge sider, eller i samme led på begge sider - og ofte er kun et til tre led angrebet samtidig. Ledbetændelser i knæ og ankler kan give betydelig hævelse.

Enteser er betegnelsen på det område, hvor ledbånd, sener og ledkapsel hæfter til knoglen. Betegnelsen entesitis eller entesopati fortæller, at dette område er betændt, hvilket er ganske typisk for spondylartropatier. Denne type betændelse ses oftest ved hælene, svarende til tilhæftningen af akillessenen eller ved tilhæftningen af senepladen under foden til hælbenet (fasciitis plantaris). Tilstanden er ofte forbundet med kraftige smerter og ømhed.

Daktylitis - "pølsetå" eller "pølsefinger" (sausage digits) - er et andet meget typisk træk ved spondylartropatier. Til forskel fra andre ledbetændelser, hvor hævelsen er begrænset til leddene, så vil der ved daktylitis være hævelse af hele tåen/fingeren. Ofte er der overraskende beskeden smerte og ømhed i den angrebne tå/finger. Daktylitis kan også forekomme ved en række andre tilstande.

Øjenbetændelser kan følge med spondylartropatien. Det kan være en forholdsvis mild betændelse i øjets ydre hinde (konjunktivitis) eller en alvorligere betændelse i regnbuehinden. Den første øjenbetændelse opstår for det meste akut, er ensidig og kan være debutsymptomet på spondylartropati. En episode med regnbuehindebetændelse varer for det meste flere måneder og følger ikke nødvendigvis forløbet af ledbetændelsen.

Op til 2/3 af personerne med spondylartropati har betændelse i tarmslimhinden. Ofte giver disse forandringer ingen symptomer. Modsat har ca. 20 % af patienter med kronisk betændelsessygdom i tarmen (Crohns sygdom og ulcerøs kolitis) symptomer og tegn på spondylartropati.

Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?

Selvom rygsøjlegigt i sagens natur oftest præsenterer sig i knogle, led og ledbånd, skal man være meget opmærksom på symptomer fra øjnene. Har man rygsøjlegigt, og får man et hævet rødt og smertende øje, skal man henvende sig til læge. Betændelse i øjets forreste kammer kan medføre varigt synstab.

Tilsvarende kan smerter i brystkassen være andet end betændelse i leddene ved ribben og brystben, som kræver en udredning for at kunne målrette behandlingen.

Hvis du behandles med kemoterapi eller bioterapi, skal du være opmærksom på tegn på infektioner, da disse under disse behandlingsformer kan udvikle sig til mere alvorlige til tider livstruende infektioner.

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen stilles på grundlag af sygehistorien, blodprøver og røntgen. Mere end 90 % af patienterne med ankyloserende spondylitis og 70 % med udifferentieret spondylartropati vil være HLA-B27 positive. Blodsænkning og CRP er forbavsende ofte normale eller kun beskedent forhøjede.

Røntgen af ryg, bækkenled og symptomgivende led og ledbånd kan være nyttig, når symptomerne har stået på længe. Røntgen har imidlertid beskeden diagnostisk værdi ved tidlig eller udifferentieret spondylartropati. Det tager flere år fra sygdommen starter, til røntgenforandringer bliver synlige. MR-skanning kan derimod afsløre forandringer på et langt tidligere tidspunkt.

Patienter med udifferentieret spondylartropati har nogle af symptomerne, men mangler fund forenelige med ankyloserende spondyliti,s reaktiv artritis, psoriasisartritis eller spondylartropati knyttet til kronisk betændelsessygdom i tarmen. De fleste patienter er unge mænd med lave rygsmerter og/eller perifer artritis, og som er HLA-B27 positive. Den vigtigste forskel mellem udifferentieret spondylartropati og ankyloserende spondylitis er, at røntgen ikke viser tegn på eller kun beskedne tegn på betændelse i bækkenled.

Hvilken behandling er der?

En tidlig diagnose er vigtig, fordi der nu findes effektiv behandling af betændelsen (inflammationen), som er forårsaget af spondylartropatien. Brug af betændelsesdæmpende midler ( NSAIDs) var tidligere en hjørnesten i behandlingen, men bivirkninger og på længere sigt manglende effekt hos nogle patienter har skabt et behov for andre behandlingsformer. Sygdomsmodificerende midler (DMARDs), som bruges meget ved leddegigt, har en vis omend beskeden effekt ved spondylartropati. En ny type behandling med såkaldte TNF alfa-hæmmere (biologisk terapi) har imidlertid givet betydeligt bedre resultater. Ulempen er prisen på disse lægemidler, som desuden kan give alvorlige bivirkninger, og at behandlingen skal indsprøjtes.

Se omtale af behandlingen af ankyloserende spondylartritis, reaktive artritter, psoriasisgigt.

Hvordan er langtidsudsigterne?

Udifferentieret spondylartropati bør opfattes som en foreløbig diagnose. En stor andel af disse patienter vil med tiden udvikle en mere specifik klassificerbar tilstand. Hos nogle fortsætter tilstanden uændret, og hos nogle få går den over af sig selv. Sygdomsaktiviteten vil ofte svinge hos den enkelte patient.

De fleste med mild sygdom kan opretholde næsten fuld funktion og bevare erhvervsevnen.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre spondylartropatier?

Da man ikke kender den udløsende årsag til rygsøjlegigt, er det heller ikke muligt at forebygge sygdommen. Heller ikke hos de personer, som er kendt HLAB27 positive! Man behøver ikke få sygdommen, fordi man har vævstypen (8-9 % af raske danskere har vævstypen).

Har man fået diagnosen, er det vigtigt at passe sin funktionsbevarende træning (man har ret til vederlagsfri fysioterapi), og tage den ordinerede medicin. Symptomer fra andre organer (specielt øjne) kan kræve intensivering af behandlingen eller skift til anden terapiform, så man bør henvende sig til sin specialist.

Behandles man med kemo eller biologisk terapi, er det vigtigt at søge læge, hvis man føler tegn på infektion. I forbindelse disse behandlingsformer kan helt almindelige infektioner udvikle sig voldsommere end vanligt. Udredning og behandling håndteres via egen læge.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Michael Bo Stoltenberg, overlæge, klinisk lektor, ph.d., Reumatologisk afdeling, Sygehus Nord, Køge Sygehus
  • Gregers Hansen-Nord, speciallæge i almen medicin, alm. prakt. læge,
  • Finn Klamer, speciallæge i almen medicin, tidl. prakt. læge, lægefaglig rådgiver i Den fælles offentlige sundhedsportal - sundhed.dk,
Link til Lægehåndbogen

Patienthåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS og Android.

Bliv ven med Patienthåndbogen og få hver uge tips til spændende læsning.