Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Skæv ryg (skoliose)

Tip en ven

Af: Jes Bruun Lauritzen, speciallæge

Oprettet: 03.06.2010

Fakta

  • Skæv ryg (skoliose) kan vise sig på forskellige måder. Ryggen kan have en skæv holdning, skuldrene kan være i forskellige højde, og ryggen kan bule frem (pukkelryg)
  • Man kan få rygsmerter ved skoliose, men i de fleste tilfælde har man ingen symptomer
  • De fleste børn og unge med skoliose behøver ingen behandling.
  • I de alvorlige tilfælde kan det være nødvendigt at behandle med korset og operation

Hvad er skoliose?

Skoliosezoom

Små skævheder i rygsøjlen er meget almindelige og giver som regel få problemer. Ved skoliose er skævhederne imidlertid så store, at de kan give problemer. Ryggen kan - set bagfra - have en S-form eller en C-form.

Skævhederne kan vise sig på forskellige måder. Udover skævhederne kan skuldrene være i forskellig højde. Et af skulderbladene kan stikke mere ud end det andet, hovedet kan se ud til at være skævt placeret, hoftekammene kan have forskellig højde, og kroppen læner sig til den ene side.

Skoliose er normalt en smertefri tilstand. De fleste skævheder er desuden moderate og kræver kun opfølgning og kontrol. I mere ekstreme tilfælde roterer rygsøjlen, så når barnet bøjer sig fremover, danner brystvæggen en bule i det skæve område. Store skævheder kan give rygsmerter og til og med åndedrætsbesvær.

Hvor hyppig er skoliose?

3-5 % af alle børn og unge har skoliose, men kun en tiendedel (0,3-0,5 %) behøver behandling. Piger er ti gange mere udsatte end drenge, og problemerne opstår oftest i alderen 10-16 år. Jo tidligere tilstanden opstår, jo større risiko er der for, at skævheden kan blive betydelig.

Efter at væksten er afsluttet, er det kun de personer med større skævheder (over 30 grader), hvor skoliosen øges yderligere som voksne.

Animation om skæv ryg; skoliose
Animation om skæv ryg; skoliose

Hvorfor får man skoliose?

Man skelner mellem to hovedtyper af skoliose; strukturel og ikke-strukturel.

Røntgenbillede af skoliosezoom

Strukturel skoliose kan have forskellige årsager. Denne form kan skyldes medfødte misdannelser, skader og sygdomme i muskel- eller nervesystemet, f.eks. cerebral parese. Men i cirka 70 % af tilfældene finder man ingen bestemt årsag, og man kalder det idiopatisk skoliose. Mange personer med idiopatisk skoliose har nære slægtninge som også har tilstanden. Forskerne tror, at arvelige faktorer er de vigtigste for, om et barn vil udvikle skoliose.

Ved ikke-strukturel (funktionel) skoliose er selve rygsøjlen normal. Skævhederne skyldes andre forhold, f.eks. uens længde af benene. Tilstanden volder sjældent særlige problemer.

Hvad er symptomerne på skoliose?

I de fleste tilfælde har man ingen symptomer, men ellers vil man kunne have rygsmerter. Hvis man belaster ryggen ud over det sædvanlige, kan man få ondt.

Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?

Hvis man har en skæv holdning, skulderhøjden er uens, og ryggen buler frem (pukkelryg), bør man søge læge

Hvornår bør man søge læge?

Udvikling af skoliose sker over længere tid og er næsten altid smertefri. Der kan være opstået en betydelig skævhed, før barnet/teenageren eller forældrene opdager det. Det er vigtigt at påvise skoliose tidligt for at hindre, at skævheden bliver værre.

Desværre udvikler tilstanden sig i den fase af livet, hvor barnet/teenageren i stigende grad bliver selvstændig (10 til 16 år), og hvor hun eller han ofte undgår at vise sig for forældrene. Der kan derfor gå lang tid, før man bliver opmærksom på tilstanden.

Finder man som forælder, at barnet/teenageren har en skæv ryg, er det vigtigt at sørge for, at vedkommende kommer til undersøgelse hos lægen. Skoliosen kan blive så udtalt, at det kan medføre rygsmerter, åndedrætsbesvær, fysisk deformitet og psykiske reaktioner.

Det er især vigtigt, at man er opmærksom på, om der er tilfælde af skoliose i familien.

I nogle tilfælde opdages skoliosen først sent i livet. Skoliosen kan have været uopdaget siden ungdommen, men har først givet gener på et sent tidspunkt i livet. Tuberkulose, der sjældent kan involvere ryghvirvler, kan give skoliose hos ældre mennesker.

Hvordan stilles diagnosen?

Lægen stiller normalt diagnosen på baggrund af en typisk sygehistorie, den kropslige undersøgelse og røntgenbilleder af rygsøjlen. Den mest enkle metode er at bede barnet/teenageren bøje sig forover. Set bagfra vil man tydeligt kunne se skævheden. Forandringerne er oftest i brystdelen af ryggen, men de kan også forekomme i lændedelen eller i overgangen mellem de to områder. Påvises en sådan skævhed, skal barnet have taget et røntgenbillede. Hvis røntgenbillederne viser skoliose, henvises barnet som regel til en specialist i børneortopædkirurgi.

Dilemmaet ved fund af skoliose er, om tilstanden kræver behandling, og om der er stor risiko for, at tilstanden vil forværre sig. De faktorer som øger risikoen for yderligere skævhed er følgende: 

  • Om det er en pige
  • Om det er kort tid siden, hun fik menstruation første gang
  • Om røntgenundersøgelsen har vist, at der er en betydelig tilbageværende vækstspurt
  • At skævheden allerede er ganske stor

Jo højere risiko, jo større grund til at gribe ind.

Hvilken behandling er der?

De fleste børn og unge med skoliose behøver ingen behandling. Normal fysisk aktivitet kombineret med jævnlige kontroller hos læge er tilstrækkeligt.

Ved alvorlige former for skoliose kan det være nødvendigt at behandle tilstanden. Hensigten med behandlingen er at hindre smerter og ubehag, samt at undgå at tilstanden forværres. Behandlingen vil sjældent kunne korrigere den opståede skævhed.

Behandling af skoliose er en specialistopgave, og det er ikke muligt at korrigere tilstanden ved hjælp af fysisk aktivitet og træningsøvelser. Hjemmetræning er alligevel fornuftigt for at modvirke gener. Det er ikke bevist, at fysioterapi, kiropraktik, biofeedback eller elektrisk stimulation hjælper mod skoliose.

De mest brugte behandlingsmetoder er korset og operation. Korsetbehandling skal påbegyndes, mens barnet/teenageren fortsat er i vækst. Behandlingen fortsætter normalt 2-3 år efter, at væksten er stoppet. For at få bedst muligt resultat bør korsettet bruges mindst 23 timer per døgn.

Ved de mest alvorlige former kan det være nødvendigt med operation. Metoden går ud på, at man korrigerer skævheden og afstiver rygsøjlen i en mere gunstig position. De fleste opnår forholdsvis gode resultater med denne behandling.

Hvordan er langtidsudsigterne?

De fleste mennesker med skoliose vil kunne klare sig med normal fysisk aktivitet og kontrol hos læge. De sjældne svære skolioser behandles med korset og evt. operation på en specialafdeling.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre skoliose?

Der findes ingen sikre metoder til at forebygge skoliose

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Jes Bruun Lauritzen, professor, overlæge, dr. med., Ortopædkirurgisk afdeling, Bispebjerg Hospital, Københavns Universitet
  • Camilla Sachs, speciallæge i almen medicin, Birkerød
  • Finn Klamer, speciallæge i almen medicin, tidl. prakt. læge, lægefaglig rådgiver i Den fælles offentlige sundhedsportal - sundhed.dk,
Link til Lægehåndbogen

Patienthåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS og Android.

Bliv ven med Patienthåndbogen og få hver uge tips til spændende læsning.