Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Ledbetændelse i et enkelt led

Tip en ven

Af: Jes Bruun Lauritzen, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 12.02.2014

Fakta

  • Ledbetændelse i et enkelt led medfører typisk hævelse og varme omkring leddet og ledsages af smerter. Sjældent vil der kunne være rødme
  • Årsagerne til ledbetændelsen kan være urinsur gigt, kronisk leddegigt, slidgigt og reaktive eller bakterielle betændelser
  • Hvis man har vedvarende gener af ledbetændelse, skal man udredes 

Hvad omfatter ledsmerte i et enkelt led?

  • Smerte i ét led kan være ledsaget af hævelse, varmeøgning, rødme og/eller reduceret bevægelighed i det samme led
  • Et led består af knogle og brusk og en omgivende ledkapsel. Inde i leddet findes ledvæsken. Omkring leddene er der ledbånd, sener og muskler. Alle disse strukturer kan føre til smerter ved sygdom
  • Ledsmerter er en almindelig årsag til lægekontakt

Hvad kan årsagen være?

  • Hvis man har smerte og samtidig hævelse, varmeøgning, rødme og/eller bevægelsesindskrænkning er der en betændelse i selve leddet. Dette kan være starten på en gigtsygdom, det kan være en bakterieinfektion som har udløst betændelsen, eller årsagen kan være en akut skade
  • Ved klassisk urinsur gigt (podagra) vil sygehistorie og inspektion af storetåens grundled som regel være nok for lægen til at stille diagnosen

Hyppige årsager

  • Urinsur gigt (podagra)
    • Gentagne ledbetændelser. Ses hyppigst hos midaldrende mænd. Man har ofte lange perioder uden gener mellem anfaldene
    • Ledbetændelsen opstår ofte i storetåens grundled, men kan forekomme i andre led, og som betændelse i slimsække (bursit)
    • Anfaldet udvikler sig til et maksimum efter nogle timer. Det er næsten umuligt at belaste leddet, og selv den mindste berøring gør ondt. Leddet er hævet, rødt og huden kan eventuelt skalle af dage/uger efter anfaldet
  • Ledbetændelse efter anden sygdom (reaktiv artrit)
    • Ofte rammer det knæleddet. Kan komme efter infektion i urinveje eller i tarmen, eller hos personer med kronisk betændelsessygdom i tarmen ( Crohns sygdom, ulcerøs kolit)
    • Giver hævelse, rødme, øget temperatur i det påvirkede område, smerte og nedsat bevægelighed i det angrebne led
  • Leddegigt (reumatoid artrit)
    • Rammer 1-2 % af befolkningen, hyppigst blandt kvinder. Forekommer oftest i flere led på samme tid, men kan også opstå i et enkelt led
    • Kronisk, tilbagevendende betændelsessygdom som særligt angriber små led i hænder og fødder
    • Starter oftest snigende i leddene i fingre og tæer. Leddegigt kan med tiden også angribe større led og er som regel symmetrisk. Leddegigt kan dog også opstå i et enkelt led, især hos børn
    • Man har desuden ofte feber og sygdomsfølelse
  • Skader
    • Smerte og hævelse kan skyldes blødning i leddet eller en forbigående betændelsesreaktion
  • Slidgigt (artrose)
    • Oftest i knæ, ankel eller hofte
    • Opstår som regel hos ældre mennesker 
    • Smerterne er som regel værst, når man begynder at bevæge sig (igangsætningssmerter). Bevægelighed i leddet er typisk reduceret. Der er sjældent lokal hævelse eller varmeøgning
  • Ved smerter i knæ - se knæsmerter

Sjældnere årsager

  • Bakteriebetændelse i led (bakteriel artrit)
    • Oftest sidder en sådan betændelse i knæleddet
    • Risikofaktorer for en sådan betændelse er tidligere indstik i leddet (ledpunktur), kunstigt led (protese) indsat i hofteled eller knæled, hudinfektion, ledkirurgi, leddegigt, høj alder (over 80 år) og diabetes mellitus
    • Giver ofte påvirket almentilstand med feber og sygdomsfølelse
  • Bakteriebetændelse i knogler (osteomyelit)
    • Kan nogle gange give hævelse i et led. Tilstanden er ikke usædvanlig hos børn. Hos voksne kan den forekomme ved knoglebrud eller efter operation på knoglerne
    • Giver feber, kulderystelser, smerter og ømhed i den involverede knogle
  • Betændelse i brusk og knogle (osteokondrit)
    • Et knoglestykke kan løsne sig fra ledfladen og danne et frit legeme i ledhulen som kan kile sig fast
    • Patienterne er normalt mellem 15 og 20 år
    • Typisk har man haft en eller flere tidligere skader af leddet - ofte knæleddet. Man kan opleve aflåsning af leddet, knæsmerter, fornemmelse af knæsvigt og hævelse
  • Calvé-Legg-Perthes sygdom
    • Ikke helt usædvanlig hos drenge i alderen 4-10 år
    • Hoftehovedet smuldrer hen og bliver deformeret. Det kan give slidgigtproblemer senere i livet
    • Det er nødvendigt med tidlig behandling med aflastning for at begrænse skaderne i hofteleddet
  • Blødersygdom (hæmofili)
    • Disse personer har udtalt blødningstendens, bl.a. i led, muskler og urinveje
    • Det kan give hævelse i et led på grund af blodansamling og betændelsesreaktion

Hvad kan man selv gøre?

  • Man bør aflaste leddet for at undgå, at tilstanden forværres

Hvornår bør man søge læge?

  • Hvis man har akut betændelse i et led, bør man søge læge

Hvad gør lægen?

Sygehistorie

Spørgsmål som lægen kan stille:

  • Hvor længe har tilstanden varet?
  • Hvordan startede tilstanden?
  • Kom den efter en skade?
  • Skade
    • Hvor hurtigt kom hævelsen i leddet?
    • Har leddet låst sig fast? Kan leddet strækkes helt ud?
  • Ingen skade
    • Har der været lignende gener tidligere? I samme led? I andre led?
    • Har leddet været udsat for større belastninger for nyligt?
    • Har der været en infektionssygdom andre steder i kroppen for nyligt?
    • Er der anden sygdom?

Lægeundersøgelsen

  • Lægen vil undersøge det led, der er påvirket. Han/hun vil se efter fejlstilling, hævelse, rødme; føle på leddet og teste bevægeligheden
  • Hvis lægen har mistanke om anden sygdom som årsag til symptomerne, vil en mere omfattende undersøgelse være nødvendig

Andre undersøgelser

  • Ved betændelse i leddet vil det være nødvendigt at udrede tilstanden med diverse blodprøver
  • I nogle tilfælde tapper man lidt ledvæske ud af leddet for at undersøge væsken for blod, krystaller, betændelsesceller og bakterier
  • Røntgen, MR-skanning, og  artroskopi er nogle gange nødvendigt

Henvisning til specialist eller hospital

  • Henvisning
    • Hvis tilstanden ikke kan afklares hos din praktiserende læge
    • Hvis lægen har mistanke om skade af korsbånd eller menisker med behov for specialistbehandling (operation), skal man vurderes af en speciallæge (ortopædkirurg). Sådanne tilstande behøver sjældent akut henvisning. Det samme gælder betændelse i brusk og knogle
  • Indlæggelse
    • Hvis der er bakterieinfektion i leddet, vil man blive indlagt akut på hospital

Illustrationer

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Jes Bruun Lauritzen, professor, overlæge, dr. med., Ortopædkirurgisk afdeling, Bispebjerg Hospital, Københavns Universitet
  • Camilla Sachs, speciallæge i almen medicin, Birkerød
  • Finn Klamer, speciallæge i almen medicin, tidl. prakt. læge, lægefaglig rådgiver i Den fælles offentlige sundhedsportal - sundhed.dk,
Link til Lægehåndbogen

Patienthåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS og Android.

Bliv ven med Patienthåndbogen og få hver uge tips til spændende læsning.