Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Syfilis

Tip en ven

Af: Helle Kiellberg Larsen, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 29.06.2012

Fakta

  • Syfilis er en seksuelt overført infektion, der skyldes bakterien Treponema pallidum
  • Syfilis starter typisk med et uømt sår på kønsdelene eller i mundhulen, senere kan man få et udslæt på kroppen og ofte også i håndflader eller fodsåler. Der kan være hævede lymfekirtler og let feber
  • Ubehandlet kan infektionen påvirke nervesystemet og hjerte-kar systemet efter mange år, men man kan også se meningitis i tidligere stadier
  • Behandlingen af syfilis er penicillin, der gives som indsprøjtning

Hvad er syfilis?

Foto af Treponema pallidum

Syfilis er en seksuelt overført sygdom forårsaget af bakterien (spirokæten) Treponema pallidum. Ubehandlet syfilis kan give alvorlige problemer. Den gode nyhed er, at syfilis kan helbredes med penicillin eller et andet antibiotikum.

Syfilis er en relativt sjælden sygdom, i de senere år er der dog set en stigning i forekomsten. Der påvises ca. 400-500 tilfælde hvert år i Danmark. De fleste, som smittes, er enten mænd, som har sex med mænd, eller mænd, som smittes under en udenlandsrejse, hvor de har haft sex med tilfældige partnere evt. prostituerede.

Syfilis er fortsat en forholdsvis hyppig tilstand i mange tredjeverdenslande, men også i en række østeuropæiske lande, herunder Baltikum. På verdensbasis har der været en øget forekomst af syfilis de sidste ti år.

Hvorfor får man syfilis?

Smitte sker som regel gennem små sår i hud eller slimhinder ved seksuel kontakt. Smittestedet er hovedsageligt i eller ved kønsorganerne eller i munden. Risikoen for at blive smittet med syfilis efter ubeskyttet samleje med en person, der har tidlig syfilis, er ca. 30-50 %. Bakterien er meget følsom for varme og udtørring, men den kan overleve i væsker i flere døgn. Den kan derfor overføres i blod fra smittede personer. Syfilis kan overføres via moderkagen fra mor til foster efter 10. graviditetsuge (medfødt syfilis). Smitte med syfilis kan ske i alle faser af sygdommen, men helt overvejende de første 2 år af infektionen.

Forskellige stadier og symptomer på syfilis

Syfilis har fire stadier, afhængig af hvor længe en person har haft sygdommen. Hvert stadium har sine karakteristiske tegn.

Primær syfilis

Primær syfilis er det første stadie. Hvis du er blevet smittet for nylig, vil du have et uømt sår ved skeden, på forhuden eller på penis, ved endetarmsåbningen eller i mund eller svælg. Såret dukker op 2 til 6 uger efter, at du er smittet, og kaldes en chanker, fordi det har en voldformet kant. Almindeligvis er der kun én chanker, men der kan være flere. Lymfeknuder i lysken eller på halsen vil ofte være hævede, men uømme. Den klassiske chanker er for det meste smertefri, men den kan også være smertefuld og mangle den voldformede kant.

Væske, som presses ud fra såret, indeholder spirokæten T pallidum og kan ses ved mikroskopi. En blodprøve, som tester for antistofdannelse ved syfilis, en serologisk test, er ofte positiv tidligt i forløbet, men tidsfaktoren er afgørende. Der kan være behov for at gentage testen efter 2 uger og op til 3 måneder efter smitte.

Syfilissåret vil forsvinde spontant og kan let overses, da det kan sidde i endetarmen, skeden eller i svælget.

Sekundær og tidlig latent syfilis

Hvis primær syfilis ikke behandles, går tilstanden over i sygdommens andet stadium, såkaldt sekundær syfilis. Da spreder sygdommen sig via blodet til andre organer over de næste uger til måneder. Du kan have influenzalignende symptomer og et udslæt over hele kroppen. Du kan have bløde knoplignende forandringer, som kaldes condyloma latum, og som kan udvikle sig nær skeden, på penis, eller nær endetarmen. Udslæt i håndflader og fodsåler giver særlig mistanke om syfilis. Lymfeknuderne på hals, armhuler og lyske er forstørrede, men helt uømme.

Tidlig latent syfilis er betegnelsen for det første år af infektionen, når lægen ikke kan se tegn på syfilis i første eller andet stadie. I denne periode er der ofte ingen symptomer bortset fra hævede lymfekirtler, dog kan der komme fornyede udbrud af sekundær syfilis.

Syfilis bakterien Treponema pallidum kan lægen påvise ved mikroskopi eller anden analyse af et skrab fra hudforandringerne. Blodprøven for syfilis er altid positiv i denne periode.

Sen latent syfilis

Det næste stadie er sen latent syfilis. I dette stadie har du ingen åbenbare tegn på syfilis, men blodprøverne viser, at du fortsat har sygdommen. Den sene latente fase kan vare fra måneder til resten af livet.

Tertiær syfilis

Tertiær syfilis, sen syfilis, er sygdommes sidste stadium, hvor infektionen har været til stede i mange år. Har du sen syfilis, kan du udvikle gumma. Dette er knudelignende sår på huden eller i andre organer specielt i knoglerne. Du kan også have problemer med hjertet og blodårerne. Et af de alvorligste problemer er infektion i hjernen, som betegnes neurosyfilis. Denne infektion kan f.eks. forårsage unormal hørelse, nedsat syn, smerteanfald i arme og ben, psykose (sindssygdom) samt hurtig demensudvikling.

Hvordan stilles diagnosen syfilis?

Hvis du har et sår på huden eller slimhinderne, kan lægen tage en prøve fra såret og påvise bakterien i et mikroskop, eller alternativt sende en prøve fra såret til laboratoriet.

Lægen vil også tage en blodprøve og påvise, at der er antistoffer mod syfilisbakterien. Blodprøven bliver oftest positiv ca. 2 uger efter, at såret er fremkommet, det vil sige ca. 5 uger efter, man er blevet smittet.

Hvordan behandles syfilis?

Syfilis kan helbredes med penicillin. Hvis du er allergisk mod penicillin, kan det være, at du bliver behandlet med en anden type antibiotikum. Af praktiske grunde gives penicillinbehandlingen af de tidligste stadier af syfilis som en enkelt injektion. Hvis man ikke tåler penicillin, vil man blive behandlet med tabletter, som indeholder doxycyclin.

Efter penicillinbehandlingen kan der hos mange opstå en såkaldt Herxheimers reaktion. Det er en influenza-lignende reaktion på grund af massedød af Treponema pallidum. Reaktionen kan komme nogle timer efter første penicillininjektion. Hyppigheden af Herxheimers reaktion er størst ved behandling af tidlig syfilis. Symptomerne går over i løbet af nogle timer og kan evt. dæmpes med acetylsalicylsyre eller paracetamol.

Foranstaltninger

Fordi syfilis er en seksuelt overført sygdom, er det vigtig at alle dine seksuelle partnere informeres og bliver tilbudt undersøgelse og evt. behandling. Det er også vigtigt, at du snakker med lægen om, at du bør testes for andre seksuelt overførte sygdomme som klamydia, gonoré og HIV. Du er rask, når antibiotikabehandlingen har virket i ca. 2-3 uger. I denne periode bør du ikke have sex. Lægen vil sikre, at du er helt rask, ved at der tages blodprøver med nogle måneders interval i løbet af det første år, hvor det kan ses at antistofferne gradvist svinder.

Hvordan er langtidsudsigterne?

Ved tidlig behandling er prognosen god. Som hovedregel gælder det, at uden behandling vil:

  • 1/3 af alle som bliver smittet med syfilis blive spontant helbredt
  • 1/3 forbliver raske men har sygdommen latent hele livet
  • 1/3 vil udvikle tertiær syfilis

Uden behandling vil 15 % få godartet (gummatøs) sensyfilis, 10 % vil få syfilis med hjerte-karkomplikationer og 6-7 % vil få neurosyfilis.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre syfilis?

Kondomer beskytter mod syfilis, men kun der hvor kondomet dækker. Man kan også smittes med syfilis ved oralsex, hvorfor du også bør bruge kondom ved oralsex. Det er vigtigt at lade sig teste efter ubeskyttet sex, specielt hvis du tilhører en risikogruppe, så sygdommen bliver opdaget i et tidligt stadium.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Helle Kiellberg Larsen, afdelingslæge, Hud -og kønssygdomsklinikken, Bispebjerg Hospital
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., praktiserende læge, klinikchef, Århus Universitetspraksis og ekstern lektor ved afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet
  • Carsten Sand, overlæge, dr. med., Dermatologisk afdeling, Bispebjerg Hospital
Link til Lægehåndbogen