Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Kemoterapi

Tip en ven

Af: Lisa Sengeløv, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 11.04.2012

Fakta

  • Kemoterapi er medicin, som gives mod kræft. Det virker ved at ødelægge celler, der deler sig, primært kræftcellerne, men også de normale celler
  • Nogle gange gives kemo i forbindelse med en operation for at nedsætte risikoen for tilbagefald
  • Kemo bliver også brugt, når kræften har spredt sig. Det kan stoppe sygdommens vækst og i nogle tilfælde få metastaser til at skrumpe

Hvad er kemoterapi?

Kemoterapi (cytostatika), også kaldet cellegift, er medicin, som man bruger til at bekæmpe og dræbe kræftceller. Behandlingen kan være:

  • Indsprøjtning af stoffet i en blodåre (intravenøst)
  • Indsprøjtning i underhuden
  • Tabletter eller kapsler, der synkes
  • Indsprøjtning i kroppens hulrum (blære, brysthule)

Ofte kombinerer man flere forskellige typer kemo (kombinations-kemoterapi).

Animation om kemoterapiizoom
Animation om kemoterapi

Mål for behandlingen

Supplerende behandling (adjuvant behandling) er kemoterapi, som man giver efter en operation eller strålebehandling for at dræbe eventuelle tilbageværende kræftceller i kroppen. Denne type behandling nedsætter risikoen for at få tilbagefald af sygdommen.

Behandling for spredning er kemoterapi, som man giver med det formål at fjerne eller reducere væksten af kræftcellerne i metastaser (spredning). Det er sjældent, at metastaserne forsvinder helt (helbredelse), men kemoterapi kan udskyde tidspunktet for forværring af sygdommen og lindre symptomer.

Hvordan virker kemoterapi?

Cellegiften bliver transporteret med blodet til alle dele af kroppen, og derved til hver enkelt celle. Når medicinen kommer frem til kræftsvulsten, bliver den optaget i den enkelte kræftcelle og hæmmer eller stopper celledelingen eller udløser celledød. Når man kombinerer flere typer kemo, bliver behandlingen mere effektiv, fordi de forskellige stoffer angriber svulstcellerne på forskellige måder. Bivirkningerne på kroppens enkelte organer kan reduceres, da dosis af hvert enkelt stof i en kombination ofte er mindre, end når stoffet bliver givet alene. Kemo påvirker også kroppens normale celler, men de normale celler er bedre end kræftcellerne til at reparere sig selv, og bivirkningerne bliver derfor forbigående.

Hvordan får man kemoterapi?

Kemoterapi bliver tit givet gennem en plastslange koblet til en kanyle (venflon), som på forhånd er sat ind i en blodåre (intravenøst), dette kaldes et drop. Hvor lang tid den enkelte kur tager, varierer fra 15 minutter til 24 timer. Kemoterapi kan også gives direkte ind i kroppens hulrum (f.eks. i urinblæren ved hjælp af et kateter).

Kemo som tabletter eller kapsler synkes hele, og du vil få grundig instruks i, hvornår på dagen og i forhold til måltiderne, at tabletterne skal indtages.

For enkelte typer kemo er det vigtigt, at patienten bliver observeret nøje under selve behandlingen og umiddelbart efter på grund af risiko for overfølsomhedsreaktioner og fare for akutte bivirkninger.

Hvor ofte bliver behandlingerne givet?

Ofte giver man kemoterapi hver 3. uge, men det sker, at intervallet mellem behandlingerne er 1, 2 eller 4 uger. De fleste kure gives over timer, og behandlingen kan næsten altid gives ambulant.

Valg af kemo afhænger af, hvilken kræfttype du har, din fysiske tilstand og hvilken behandling du tidligere har fået.

Hvem giver kemoterapi?

Behandlingen er altid ordineret af en læge. Det er en specialiseret sygeplejerske, som sætter behandlingen op og foretager observationer i forbindelse med behandlingen.

Hvilke bivirkninger har kemoterapi?

Kemoterapi kan have en del bivirkninger. Dette skyldes, at kemoen også virker på kroppens normale celler. Der vil være forskel på - fra person til person - hvor store bivirkningerne bliver.

Kvalme og opkastninger

Mange af behandlingerne kan give kvalme og opkastninger. Ubehaget kommer nogle timer eller dage efter afsluttet behandling. Nogle har slet ingen kvalme eller opkastninger. For at dæmpe eller forhindre disse bivirkninger, gives kvalmestillende medicin allerede inden behandlingen starter, og man får medicin med hjem til dagene efter behandling.

Psykiske faktorer kan også påvirke oplevelsen af kvalme, bare tanken om næste behandling kan være nok til at udløse opkastninger. Dette kan være en stor belastning for nogle patienter. I en sådan situation er der behov for psykisk støtte og opfølgning.

Træthed

Kemobehandling virker nedbrydende, ikke kun på kræftceller, men også på den raske del af kroppen. Du kan blive slap og træt under behandlingen.

Hårtab

Ved nogle former for kemo tyndes alt kropshår ud, og håret på hovedet kan falde af. Dette sker ofte efter 1-2 behandlinger, og i løbet af nogle dage kan det føre til, at patienten bliver helt skaldet. Det er en stor belastning for mange at miste håret, men efter afsluttet behandling vil håret komme tilbage. Det kan tage nogle måneder, før håret er fuldt udvokset igen. Man kan få økonomisk støtte til paryk.

Smerter

Nogle få stoffer kan give en kortvarig smerte i armen, fordi der opstår irritation af blodårevæggen. Andre former for kemo kan give skade i normalvæv og vedvarende smerter, hvis stofferne sprøjtes uden for blodbanen.

Nogle typer kemo kan give smerter i muskler og led. Håndkøbsmedicin kan lindre smerterne, men det er vigtigt at du rådfører dig med den læge, der behandler dig.

Feber

Kemo kan give feber nogle timer efter behandling. Dette er en normal reaktion og er ikke farlig. Feber, der opstår mellem behandlingerne, kan være tegn på en infektion, og du skal derfor kontakte en læge.

Lave blodtal

Mange typer kemo hæmmer dannelsen af blodceller i knoglemarven. Antallet af hvide blodlegemer falder (leukopeni) oftest 7 til 12 dage efter behandlingen - afhængig af hvilken behandling der er givet. Faren for infektioner kan da være stor, da de hvide blodlegemer er organismens forsvar mod infektioner (især bakterier). Du behøver ikke at undgå samvær med andre mennesker, men det er vigtigt at reagerer, hvis du får feber (over 38.5 grader) mellem 2 behandlinger, fordi de hvide blodlegemer kan være lave.

I sjældne tilfælde kan der opstå et lavt antal blodplader (trombocytopeni). Dette medfører risiko for blødning. Efter længere tids behandling kan produktionen af røde blodlegemer også blive nedsat således, at du kan få blodmangel (anæmi). Det kan da blive aktuelt med transfusionsbehandling.

Alle disse bivirkninger på knoglemarven er forbigående. Der bliver altid taget blodprøver før en ny behandling således, at behandlingspersonalet har det under nøje kontrol. Hvis blodtallene er lave, bliver kemobehandlingen udsat - f.eks. en uge. I mere sjældne tilfælde kan det blive aktuelt at give medicin, der stimulerer produktionen af hvide og røde blodlegemer.

Skade på slimhinder

Flere forme for kemoterapi (cytostatika) virker kraftigt på slimhinder i mund og svælg, og kan give ubehagelige symptomer, som ligner hals- eller mundbetændelse. Der kan også komme sår i mavesækkens og tyndtarmens slimhinder. Blæreslimhinden kan blive påvirket, så der lettere udvikles en bakteriel infektion. Sårene heler af sig selv efter nogle uger.

Det er vigtigt, at du fortæller personalet om alle de bivirkninger du har, så de kan hjælpe med understøttende behandling.

Evnen til at få børn

Under behandling kan kvinder få uregelmæssig menstruation, eller den kan ophøre helt. Alligevel bør kvinder bruge prævention både i behandlingsperioden og i ca. et år efter.

Produktionen af sædceller hos mænd bliver påvirket og gør, at befrugtningsevnen kan blive nedsat. Mænd bør bruge prævention på grund af risiko for skader på sædceller. Graden og varigheden af nedsættelse af evnen til at få børn er afhængig af alder og behandling.

Skade på nerver

Der kan opstå forbigående skade af små nerveforgreninger, som kan give tab af muskelkraft, følelsesløshed og kuldefornemmelse på tæer og fingre.

Livsførelse under behandling

Lev så normalt som muligt. Frisk luft og motion anbefales, det virker også godt på madlysten og den psykiske tilstand.

Drik rigeligt, mindst to liter i døgnet.

Smagssansen kan ændre sig under behandlingen, og det er vigtigt at spise det, man har lyst til. Tal med dine læge om dette!

Seksuel omgang

Den vanskelige livssituation og behandlingen i sig selv kan give forbigående potensproblemer og nedsat lyst. Brug af kondom anbefales i perioden. Kemoterapi kan give risiko for tidlig abort, og derfor bør graviditet undgås.

Kan anden medicin bruges sammen med kemo?

Ja, men lægen skal informeres om al medicin, som tages, da noget medicin kan påvirke effekt og omsætning af kemo i kroppen.

Hvad med alternativ medicin?

Nogle patienter ønsker at bruge alternativ medicin. Det er vigtigt, at du fortæller personalet, hvis du bruger alternativ medicin, fordi det kan give bivirkninger og i nogle tilfælde virke negativt sammen med den medicin, du får på hospitalet.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Lisa Sengeløv, overlæge, dr, med., Onkologisk afdeling, Herlev Hospital
  • Bjarne Lühr Hansen, ph.d., lektor, alm. prakt. læge, Syddansk Universitet, Odense
  • Mikael Rørth, professor, overlæge, dr. med., Onkologisk afdeling, Rigshospitalet
Link til Lægehåndbogen