Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Kvindelige kønsorganer

Tip en ven

Af: Lisbeth Nilas, speciallæge

Oprettet: 05.01.2010

Hvad er reproduktion?

Alle levende organismer reproducerer sig selv, ellers uddør arten. Reproduktion er en betegnelse for den proces, hvorved organismer, blandt andet mennesket, danner nye organismer som dem selv. Dette er en af de fundamentale egenskaber, som adskiller levende fra ikke levende ting.

I den menneskelige reproduktion indgår to typer kønsceller. Den mandlige kønscelle, spermien (sædcellen), og den kvindelige kønscelle, ægcellen. Disse celler mødes i kvindens reproduktionssystem, smelter sammen og danner et nyt individ. Både det mandlige og kvindelige reproduktionssystem er afgørende for reproduktionen. Kvinden har brug for en mand til at befrugte hendes æg, men det er kvinden, som bærer fostret gennem svangerskabet, frem til fødslen.

Mennesker vil, som andre organismer, overføre visse karakteristika ved sig selv til næste generation gennem sine gener - bærerne af arvestoffet. Generne, som forældrene overfører til sine børn, gør, at søskende ligner hinanden, men de gør også hvert barn unikt. Disse gener kommer fra mandens spermier og kvindens æg, som dannes i henholdsvis mandens og kvindens reproduktionssystem (kønsorganer).

Kvindens ydre kønsorganer

Kvindens reproduktionssystem befinder sig i bækkenet. De ydre dele af kvindens reproduktionssystem kaldes vulva, kønsåbningen. Vulva dækker åbningen til skeden (vagina) og de andre dele af reproduktionsorganerne, som befinder sig længere inde.

Området lige ovenfor toppen af skedeåbningen kaldes mons pubis, venusbjerget. To par hudlapper, som kaldes labia, kønslæberne, befinder sig rundt om åbningen til skeden. Det er de store (labia majora) og de små (labia minora) kønslæber. De små kønslæber befinder sig på indersiden af de store kønslæber. Klitoris er et lille føleorgan, som befinder sig i øvre del af vulva, der hvor kønslæberne mødes. Mellem kønslæberne, lige nedenfor klitoris, findes åbningen til urinrøret. Lige nedenfor urinrørsåbningen er åbningen til skeden. Når piger bliver seksuelt modne, vil de ydre kønslæber og venusbjerget være dækket med kønshår.

Jomfruhinden (hymen) er en tynd hinde med et eller flere huller, som delvist dækker for indgangen til skeden. Jomfruhinden er forskellig fra person til person. De fleste kvinder oplever, at deres jomfruhinde revner i forbindelse med deres første samleje. Jomfruhinden kan i tilslutning til det første samleje bløde lidt, og nogle kan føle en kortvarig, let smerte eller ubehag, når jomfruhinden brister. I nogle tilfælde kan der opstå bristninger i jomfruhinden, selvom kvinde stadig er jomfru. At der ikke opstår blødning i forbindelse med det første samleje er heller ikke tegn på, at pigen ikke var jomfru.

Kvindens indre kønsorganer

Tegning af de kvindelige kønsorganer i tværsnitzoom

Kvindens indre reproduktionsorganer er skeden, livmoderen (uterus), æggelederne og æggestokkene (ovariene).

Skeden

Skeden er et muskulært hult rør, som strækker sig fra skedeåbningen op til livmoderen. Skeden er omtrent 8 til 12 cm dyb hos en voksen kvinde. Fordi skeden har muskler i væggen, kan den udvide sig og trække sig sammen. Denne egenskab gør det muligt for skeden at tilpasse sig. Skeden kan trække sig sammen og holde en tampon på plads, og kan udvide sig, så et barn kan fødes. Muskelvæggene i skeden er beklædt af en slimhinde, som beskytter skeden og holder den fugtig.

Skeden er:

  • Fødselsvejen, som bringer et barn til verden ud af moderens mave
  • Transportvejen for menstruationsblod, som forlader livmoderen og udskilles fra kroppen

Livmoderen

Skeden er forbundet med livmoderen. Den nederste del af livmoderen, livmoderhalsen (cervix) stikker ned i den øverste del af skeden. Den del af livmoderhalsen, som stikker ud i skeden, kaldes portio. Livmoderhalsen har stærke, tykke vægge. Åbningen til livmoderhalsen er lille, ikke bredere end en strikkepind. Derfor kan en tampon aldrig forsvinde helt ind i en pigens krop. Under et svangerskab sikrer den kraftige muskulatur i livmoderhalsen, at barnet bliver inde i livmoderen. Når fødslen starter, udvides livmoderhalsen og åbner sig, så barnet kan passere ud af livmoderen.

Livmoderen er formet som en pære, som står på hovedet. Indvendig i livmoderhulen findes en slimhinde, som varierer i tykkelse under menstruationscyklus. Væggen i livmoderen består af stærk muskulatur. Ja, faktisk indeholder livmoderen nogle af de stærkeste muskler i kvindens krop. Disse muskler er i stand til at udvide sig, så der er plads til et voksende foster. Når fødslen starter, trækker musklerne sig sammen (veer) og sørger for, at barnet gradvist udstødes af livmoderen. Når kvinden ikke er gravid, er livmoderen hos en voksen kvinde 7-8 cm lang og 5 cm bred.

Æggelederne og æggestokkene

Livmoder zoom

Ved livmoderens øverste hjørner forbinder en æggeleder, på hver side, livmoderen med de to æggestokke. Æggestokkene er to ovale organer, som ligger ude til højre og venstre for livmoderen. De producerer, oplagrer og frigør æg, som opfanges af æggelederne i forbindelse ægløsningen (ovulationen). Hos en voksen kvinde måler hver æggestok 4-5 cm i det længste plan.

Der er som sagt to æggeledere, en på hver side af livmoderen. De er hver ca. 10 cm lange og omtrent så brede som et spaghettirør. Inde i hver æggeleder er der en tynd passage, som ikke er bredere end en synål. I enden af æggelederen ud mod æggestokken er æggelederen trompetformet med en flosset kant, som ligner fangarme. Disse fangarme omhylder æggestokken, men sidder ikke fast på den. Når et æg frigøres fra æggestokken, opfanges det af æggelederen. Når ægget er kommet ind i æggelederen, sørger små fimrehår i slimhinden for, at ægget transporteres gennem den smalle æggeleder ned mod livmoderen.

Æggestokkene er også en del af kroppens hormonsystem og producerer de kvindelige kønshormoner østrogen og progesteron.

Hvad kan det kvindelige resproduktionssystem?

Det kvindelige reproduktionssystem gør en kvinde i stand til at:

  • producere æg
  • have seksuelt samleje
  • beskytte og ernære et befrugtet æg indtil det er fuldt udviklet
  • føde børn

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Lisbeth Nilas, professor, overlæge, dr.med., Gynækologisk-Obstetrisk afdeling, Hvidovre Hospital
  • Bjarne V. Lühr Hansen, ph.d., lektor, alm. prakt. læge, Syddansk Universitet, Odense
  • Terje Johannessen, professor i allmennmedisin, Institutt for samfunnsmedisinske fag, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, Trondheim
  • Ingard Løge, spesialist allmennmedisin,
Link til Lægehåndbogen