Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Generelt om underlivskræft

Tip en ven

Af: Lisbeth Nilas, speciallæge

Oprettet: 27.05.2010

Om denne information

En kvinde, som for nyligt har fået diagnosen livmoderhalskræft, livmoderkræft eller æggestokkræft, har mange spørgsmål:

  • Hvordan vil det gå med mig?
  • Vil behandlingen blive vellykket?
  • Vil jeg fortsat føle mig som "kvinde"?

Tiden efter diagnosen og behandlingen vil for de fleste opleves som en krise i tilværelsen. Usikkerhed og ængstelse er en naturlig reaktion. At få diagnosen kræft er en helt personlig oplevelse. Denne skrivelse giver information om de forskellige former for underlivskræft og du kan få flere oplysninger ved at læse om de enkelte kræftformer.

Informationen er i første række rettet mod patienten selv, men vi håber, at den også vil blive læst af patientens pårørende og andre interesserede. En skrivelse kan aldrig give svar på alle spørgsmål, men den kan være en støtte, den kan give mere viden og måske fjerne nogle misforståelser.

Generelt om underlivskræft hos kvinder

At blive ramt af en kræftsygdom opleves for de allerfleste som et chok. For en kvinde, som får diagnosen underlivskræft, kan det af flere grunde føles hårdt og vanskeligt. Sygdommen medfører ikke nødvendigvis fysiske ændringer, men man kan rammes stærkt følelsesmæssigt. Dette kan opleves konfliktfyldt og vanskeligt, specielt for yngre kvinder som måske skal forholde sig til problemer omkring manglende frugtbarhed. Andre kvinder oplever, at de mister noget af deres kvindelighed efter operation og behandling. I vort samfund er kvindelighed ofte forbundet med seksualitet. Det viser sig alligevel, at mange vokser og kommer ud af sygdommen som modne og stærkere mennesker.

Flere typer underlivskræft

Underlivskræft er ikke én kræftform, men kan inddeles i flere typer. I de næste afsnit omtales de hyppigste typer af underlivskræft og inkluderer også forstadier til livmoderhalskræft, selvom denne tilstand ikke regnes for kræft.

Celleforandringer. Over 15.000 danske kvinder får hvert år konstateret forstadier til kræft eller andre unormale celler i livmoderhalsen. Celleforandringer er ikke kræft og stort set alle, som får konstateret forstadier til livmorhalskræft, bliver fuldstændig helbredte.

Kræft i livmoderhalsen (cancer cervix uteri) . Hvert år får cirka 400 danske kvinder kræft i livmoderhalsen. Sygdommen er den niende mest hyppige kræftform hos kvinder. Hos mange konstateres sygdommen tidligt og muligheden for helbredelse er derfor god.

Kræft i livmoderen (cancer corpus uteri). Hvert år får cirka 700 danske kvinder kræft i livmoderen. Sygdommen er den femte mest hyppige kræftform hos kvinder. Kvinder under 45 år rammes sjældent af sygdommen. Hos mange kvinder opdages sygdommen tidligt. Muligheden for helbredelse er derfor god.

Kræft i æggestokkene (cancer ovari).. Hvert år får cirka 600 danske kvinder kræft i æggestokkene. Sygdommen er den sjette hypppigste kræftform hos kvinder. Risikoen for at få sygdommen stiger indtil 60-årsalderen og unge kan også rammes. Kræft i æggestokkene er en alvorlig sygdom, da den ofte opdages sent.

Mere sjældne former for underlivskræft

Kræft i de ydre kønsdele (cancer vulva). Dette er en relativt sjælden kræftform, som oftest rammer ældre kvinder. Der er 80-100 nye tilfælde hvert år i Danmark. Symptomerne er oftest synlige forandringer og sår som ikke vil hele, for eksempel et vortelignende, hårdt parti som kan give kløe, svie eller irritation. Diagnosen stilles ved, at der tages en biopsi (vævsprøve) fra området. Operation er den hyppigste behandlingsform, men hos enkelte kan kemoterapi eller strålebehandling blive aktuelt.

Kræft i skeden (cancer vaginae). Også denne kræftform rammer i første række ældre kvinder, men den er meget sjælden. Kun 10- 20 nye tilfælde opdages årligt i Danmark. Udflåd eller unormal blødning kan give mistanke, men diagnosen stilles ved gynækologisk undersøgelse og biopsi. Behandling kan være operation, strålebehandling eller kemoterapi.

Hvad er kræft?

Normale celler deler sig kun i det omfang, der er nødvendigt, for at kroppen skal forny sig. Men cellerne kan få skader og udvikle sig til ondartede celler - såkaldte kræftceller. De vokser uhæmmet og ødelægger de sunde og normale celler, som omgiver dem. Kroppens immunsystem har flere slags forsvarsmekanismer overfor unormale celler. I mange tilfælde bliver kræftceller tilintetgjort, før de når at udvikle sig til kræft.

Hvad er en svulst?

En svulst er en samling celler. På latin hedder det tumor, som betyder en afgrænset hævelse. Svulster kan være godartede eller ondartede og det er kun de ondartede, som kaldes kræft. Kræftceller deler sig mange tusinde gange, før de bliver til en svulst på størrelse med en ært. Nogle svulster vokser hurtigt andre langsomt. Derfor kan kræft i f.eks. livmoderhalsen udvikle sig forskelligt hos det ene menneske i forhold til det andet.

Kræften kan sprede sig

En kræftsvulst kan vokse ind i blodårer eller lymfekar. Derved kan løsrevne kræftceller blive ført med blodet eller lymfen til andre steder i kroppen. Der kan de slå sig ned og danne nye svulster - også kaldt metastaser.

Vil du vide mere?

Illustrationer

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Lisbeth Nilas, professor, overlæge, dr.med., Gynækologisk-Obstetrisk afdeling, Hvidovre Hospital
  • Bjarne V. Lühr Hansen, ph.d., lektor, alm. prakt. læge, Syddansk Universitet, Odense
  • Terje Johannessen, professor i allmennmedisin, Institutt for samfunnsmedisinske fag, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, Trondheim
  • Ingard Løge, spesialist allmennmedisin,
Link til Lægehåndbogen