Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

P-stav

Tip en ven

Af: Henriette Svarre Nielsen, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 10.09.2014

Fakta

  • P-stav er en præventionsmetode bestående af en tynd plaststav med gestagenhormon på størrelse med en tændstik, der ved et mindre indgreb i lokalbedøvelse lægges ind under huden på indersiden af den ene overarm
  • Virkningen holder i 3 år, pris ca. 1000 kr.
  • Gestagen hæmmer ægløsning, påvirker slimet ved limoderhalsen, så det er uigennemtrængeligt for sæd og gør slimhinden i livmoderen uimodtagelig for et befrugtet æg
  • Bivirkninger som andre (muligvis færre) hormonelle præventionsmetoder

Virkningsmekanisme

P-stavzoom

P-stav er en præventionsmetode, som indebærer, at en tynd plaststav på størrelse med en tændstik lægges ind under huden på indersiden af den ene overarm. Plaststaven indeholder hormonet etonogestrel, et hormon af samme type som det, der findes i mini-piller (et gestagen). Dagligt udskiller plaststaven en lille mængde hormon, som er tilstrækkelig til at give en sikker prævention. Den dosis, der udskilles, er højest i starten og aftager over tid. Efter 3 år er hormonmængden, som udskilles, blevet så lav, at staven bør skiftes.

Virkning

P-staven udskiller et gestagen, som medfører, at der ikke kommer ægløsning. Samtidigt påvirkes slimet i livmoderhalsen, så det bliver mindre gennemtrængeligt for sædceller. Hormonet gør slimhinden uimodtagelig for et befrugtet æg. På den måde undgås graviditet.

Fordele

Den store fordel er selvfølgelig, at når p-staven er på plads, så er det en sikker prævention i de næste 3 år. Man slipper for at huske på at tage piller. P-stav er meget effektiv og der optræder så godt som ingen graviditeter inden for perioden på 3 år. Kort tid efter at staven er fjernet, kommer ægløsningen i gang og du kan blive gravid igen.

Præventionsformen anbefales til kvinder, der har behov for langvarig prævention.

Der udskilles en lavere hormonmængde end den, der er i almindelige p-piller. Det er med til at mindske risikoen for bivirkninger.

Ulemper

Ulempen er, at staven skal sættes ind og tilsvarende fjernes ved et mindre indgreb. P-staven har ikke flere bivirkninger end de andre hormonelle præventionsmetoder, muligvis færre bivirkninger. De bivirkninger, der kan forekomme, er bumser, nedsat humør, irritabilitet, menstruationssmerter og uregelmæssige blødninger, som hos nogle kan ende med, at menstruationen ophører.

Indsætning og fjernelse

Staven bør helst indsættes mellem 1. og 5. dag i menstruationscyklus. P-staven placeres under huden på indersiden af overarmen. Du bliver først lokalbedøvet. Derefter føres staven ind gennem huden ved hjælp af en nål. Staven efterlades og nålen trækkes ud. Det hele tager få minutter.

Ved fjernelse af staven vil du også få lokalbedøvelse. Der laves et lille snit i huden og lægen trækker staven ud med en pincet. Proceduren med at lægge et fremmedlegeme under huden kaldes at implantere. Derfor kaldes P-staven også for P-implantat.

Prisen for opsætning af p-stav er ca. 1.000 kr.

Undervisning

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Henriette Svarre Nielsen, speciallæge i gynækologi/obstetrik, dr.med., afdelingslæge, Rigshospitalet, Fertilitetsklinikken, Juliane Marie Centret
  • Bjarne Lühr Hansen, ph.d., lektor, alm. prakt. læge, Syddansk Universitet, Odense
  • Lisbeth Nilas, professor, overlæge, dr.med., Gynækologisk-Obstetrisk afdeling, Hvidovre Hospital
Link til Lægehåndbogen

Patienthåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS og Android.

Bliv ven med Patienthåndbogen og få hver uge tips til spændende læsning.