Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Cyster på æggestokkene

Tip en ven

Af: Lisbeth Nilas, speciallæge

Oprettet: 26.11.2009

Hvad er cyster på æggestokkene?

Godartede svulster på æggestokkene (ovarierne) er som regel cyster. En cyste er en væskefyldt blære, som kan ses på overfladen af æggestokken. Ofte er der tale om flere cyster. Polycystisk ovariesyndrom (PCOS) er en særlig sygdom, som er karakteriseret ved mange små cyster i æggestokkene.

De fleste mindre cyster er helt normale og kaldes derfor fysiologiske cyster. De opstår som følge af ægløsning, og forsvinder almindeligvis i løbet af 1-3 måneder. Andre cyster skyldes overvækst af forskellige celletyper i æggestokkene.

Ca. 10% af alle menstruerende kvinder mellem 45 og 50 år har én eller flere cyster på æggestokkene.

Hvad forårsager cyster på æggestokkene?

Normale cyster

Folikkelcyste i æggestokzoom

I forbindelse med den normale ægløsning dannes en række mindre cyster (follikelcyster) omkring modnende æg i æggestokkene. Et af disse æg "vinder kapløbet" mod de andre æg, cysten brister og ægget kommer ud i bughulen, hvor det fanges af æggelederen. Umiddelbart efter denne ægløsning sker der hormonelle ændringer, som standser modningen af de andre æg, og cysterne omkring de tilbageværende æg tilbagedannes (de brister). Nogle gange brister disse follikelcyster ikke, men viser sig som én eller flere cyster på æggestokken. Ved PCOS er der mange follikelcyster i begge æggestokke. Også andre typer "normale" cyster kan findes på æggestokkene (corpus luteum cyster, theca lutein cyster, endometriosecyster).

Godartede svulster på æggestokkene

En lang række forskellige svulster kan opstå i æggestokkene. Nogle af disse svulster er cystiske og består overvejende af væske, mens andre kan indeholde mere faste områder.

Der findes flere forskellige typer af godartede svulster, som udgår enten fra æggestokkenes overflade eller fra det indre af æggestokkene. Nogle cyster eller svulster kaldes serøse cystadenomer og har et vandigt indhold og andre er mucinøse med et slimet indhold. De serøse cystadenomer udgør ca. 25% af alle godartede svulster i æggestokkene, og de findes på begge sider i 20% af tilfældene. Både serøse og mucinøste cystadenomer kan blive store. I sjældne tilfælde kan disse cyster medføre, at der udvikles slimproducerende celler på bughinden, som kan være udgangspunkt for cyster andre steder i bughulen.

Teratomer, som også kaldes dermoidcyster, udgør 10% af de godartede svulster i æggestokkene. Denne type forekommer især hos yngre kvinder og kan være dobbeltsidige hos 10-15%. Disse dermoidcyster kaldes også tvillingecyster og kan indeholde forskellige typer væv, hyppigst hår og talg. Der er ikke tale om en tvilling eller en graviditet. Udviklingen af de forskellige vævstyper kan opstå, da æggestokkene er specielle organer med mange udviklingspotentialer.

I sjældne tilfælde kan svulster, udgået fra det indre af æggestokken producere hormoner, som kan give hormonforstyrrelser.

Hvad er symptomerne?

Mindre cyster på æggestokkene giver ikke symptomer. Der kommer normalt først symptomer, når cysterne eller svulsterne bliver så store, at de trykker på blæren eller endetarmen eller maveomfanget øges og bukserne ikke kan lukkes.

Hvis en cyste drejer sig rundt, og blodforsyningen til cysten derved bliver afklemt, kan det give akutte mavesmerter. Der kan også opstå smerter, hvis der går hul på cysten, eller hvis der er blødning fra cysten. Hvis der går hul på en mindre cyste, vil smerterne i de fleste tilfælde aftage af sig selv i løbet af et døgn eller to. I nogle tilfælde ved stærkere smerter eller ved mistanke om blødning i bughulen er en akut operation nødvendig. I sjældne tilfælde kan svulsten/cysten producere hormoner, som giver symptomer.

Hvordan stilles diagnosen?

Symptomerne kan give mistanke om diagnosen. I mange tilfælde opdages cysterne tilfældigt hos lægen i forbindelse med en gynækologisk undersøgelse.

Ved den gynækologiske undersøgelse kan lægen føle mange af disse svulster/cyster. Jo større de er, jo lettere er det at opdage dem. For at stille en sikker diagnose, henvises til ultralydsskanning af underlivet. Hvis der er mistanke om ondartede forandringer, kan der suppleres med en blodprøve, hvor der måles CA-125 - som er en markør for kræft. Denne måling skal kun anvendes i forbindelse med en ultralydsskanning. CA-125 kan være forhøjet ved mange fredelige tilstande f.eks. ved graviditet, ved endometriose og under menstruation.

Hvad er behandlingen?

Follikelcyster kontrolleres efter nogle måneder, hvor langt de fleste vil være forsvundet spontant.

Hvis cysten vokser eller giver symptomer, kan det blive aktuelt med operativ fjernelse af cysten.

I de fleste tilfælde kan cyster på æggestokkene fjernes ved en kikkertoperation, som foretages i fuld bedøvelse under indlæggelse. Ved operationen vil man forsøge at fjerne hele cysten og samtidig bevare så meget af æggestoksvævet som muligt. I enkelte tilfælde kan den ene æggestok være umulig at redde. Hvis det bliver nødvendigt at fjerne en æggestok vil den anden æggestok tage over, og der vil ikke være ændringer i hormonproduktion eller i menstruationscyklus og det er fortsat muligt at blive gravid. Ved cyster på æggestokkene hos kvinder efter overgangsalderen, kan det være mere hensigtsmæssigt at fjerne æggestokkene helt.

Hvordan er prognosen?

Cyster på æggestokkene er en godartet lidelse. Nogle kvinder synes at have en øget tilbøjelighed til at få cyster flere gange, men man ved ikke hvorfor. Nogle mener, at tilbøjeligheden til at danne cyster kan mindskes med p-piller, men det er noget omdiskuteret.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Lisbeth Nilas, professor, overlæge, dr.med., Gynækologisk-Obstetrisk afdeling, Hvidovre Hospital
  • Bjarne V. Lühr Hansen, ph.d., lektor, alm. prakt. læge, Syddansk Universitet, Odense
  • Terje Johannessen, professor i allmennmedisin, Institutt for samfunnsmedisinske fag, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet, Trondheim
  • Ingard Løge, spesialist allmennmedisin,
Link til Lægehåndbogen