Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Lægehåndbogen

Allergisk alveolitis

Af: Peter Lange, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 02.05.2016

Fakta

  • Allergi er en form for overfølsomhedsreaktion, som typisk viser sig ved irritation på hud og slimhinder
  • Allergisk alveolitis er en slags allergisk lungebetændelse, som skyldes en irritationstilstand i lungevævet efter indånding af organisk støv som svampesporer, bakterier, dyreproteiner og andet dyrestøv. F.eks. i forbindelse med arbejde i landbruget
  • Sygdommen kan have forskellig sværhedsgrad, men viser sig oftest ved hoste og åndenød
  • Allergisk alveolitis kan forebygges ved at begrænse udsættelsen for organisk støv
  • Sygdommen kan behandles med tabletter med binyrebarkhormon

Hvad er allergisk alveolitis?

Trakea, bronkier, alveolerzoom

Allergisk alveolitis er en benævnelse for en gruppe lungesygdomme, som skyldes en betændelsesreaktion i lungevævet efter indånding af organisk støv som svampesporer, bakterier, dyreprotein og andet dyrestøv. Betændelsesreaktionen finder sted i alveolerne - de små yderste lungeblærer for enden af lungetræet. Man kan sige, at det er en slags allergisk lungebetændelse. Andre folkelige betegnelser for sygdommen er f.eks. fugleholderlunge og bondelunge. Sygdommen kan have varierende intensitet, den kan give forskellige symptomer og tegn, og forløbet kan være forskelligt fra person til person. Der skelnes mellem en akut, en subakut og en kronisk form.

Hvor hyppig er allergisk alveolitis?

En del tilfælde af allergisk alveolitis skyldes, at man er blevet udsat for organisk støv i forbindelse med arbejdet. Sygdommen forekommer derfor hyppigst i landbruget og hos mennesker, som arbejder med levende fugle. Det er dog ret få af de personer, der er udsat for disse påvirkninger, som bliver syge. Blandt bønder i Sverige er antallet rapporteret til at være ca. 2-3 nye tilfælde per 10.000 bønder per år.

Hvorfor får man allergisk alveolitis?

Den mest almindelige årsag til allergisk alveolitis er indånding af organisk støv med indhold af bakterier, amøber, svampe, dyre- og planteproteiner (ofte). Men sygdommen kan også opstå efter indånding af kemikalier (isocyanater og syreanhydrider) og metaller (beryllium og kobolt). I Danmark er bondelunge og fulgeholderlunge de to mest almindelige typer af allergisk alveolitis. Fugleholderlunge opstår som en allergisk reaktion på indånding af tørre fugleekskementer.

Den akut optrædende form for allergisk alveolitis skyldes en hurtigt optrædende allergisk overfølsomhedsreaktion. Den subakutte form skyldes gentagen udsættelse for det støv, som man har udviklet allergi over for, over uger til måneder. Ved den kroniske type, som opstår efter langvarig udsættelse, kan der ses dannelse af bindevæv (arvæv) i lungerne. Det vil sige, at normalt lungevæv erstattes af "unyttigt" arvæv (lungefibrose), hvilket over tid reducerer lungefunktionen og forhindrer effektiv iltning af blodet. Læs mere om symptomerne på de tre former for allergisk alveolitis nedenfor.

Sygdommen rammer fortrinsvis ikke-rygere.

Hvad er symptomerne på allergisk alveolitis?

Allergisk alveolitis inddeles i en akut, subakut og kronisk form.

Den akutte form giver influenzalignende symptomer som feber, kulderystelser og hoste. Den subakutte form er karakteriseret ved åndenød og hoste, ofte med periodevise forværringer, som har sammenhæng med gentagne inhalationer af den støv, som man ikke kan tåle. Den kroniske form, som er forbundet med måneders til års udsættelse for små doser støv, viser sig ofte ved åndenød, hoste, træthed og vægttab.

Hvordan stilles diagnosen?

Man får mistanke om sygdommen hos personer med symptomer fra lungerne, som har været udsat for organisk støv. Lægeundersøgelsen kan vise, at der er tale om lungesygdom, men ikke hvilken type. Blodprøver har også begrænset værdi. Men en blodprøve, hvor man undersøger antistoffer mod f.eks. fugleprotein, kan være nyttig. Måling af lungefunktionen med spirometri kan vise nedsat funktion. Røntgenbilleder af lungerne vil i den akutte og tidlige fase ikke nødvendigvis vise nogle ændringer, mens CT-skanning af lungerne kan være bedre til at påvise sygdommen tidligt. Hvis man får det bedre ved at undgå støvet, er det også en indikator på, at symptomerne skyldes allergisk alveolitis. 

Hvilken behandling er der?

Behandling med tabletter med binyrebarkhormon ved akut allergisk alveolitis fører til, at symptomerne aftager, men den kan ikke altid hindre udvikling af arvæv i lungerne. Ofte behandler man med en høj dosis i de første uger. I de følgende uger trapper man dosis ned, mens man følger symptomerne og de forandringer, som man kan se på røntgenbilledet (eller CT-skanningen) af lungerne. Også ved den mere kroniske type er binyrebarkhormon den foretrukne medicin og gives i 3-6 måneder.

Behandling

Behandlingsmål

  • At forebygge sygdom ved at begrænse eksponering

Hvordan er langtidsudsigterne?

Prognosen er god ved akut alveolitis, når diagnosen bliver stillet tidligt, og udsættelsen for støv har været lille eller moderat. Ved den kroniske sygdom er prognosen dårlig, hvad angår bedring af den allerede opståede lungeskade, men gunstig med hensyn til at få standset den videre sygdomsudvikling. Det forudsætter dog, at man ikke længere udsættes for det organiske støv, som man er blevet allergisk over for.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre allergisk alveolitis?

Du kan nedsætte risikoen for at få allergisk alveolitis ved at begrænse kontakten til det organiske støv. Det gør du ved f.eks. at bruge ansigtsmaske og ved at sørge for, at der er gjort rent i fugleburene. Tidlig diagnose og behandling kan give fuld helbredelse. I kroniske tilfælde kan sygdommen standses ved, at man holder op med at have kontakt til støv, og ved at man tager medicin i en periode (tabletter med binyrebarkhormon).

Hvornår skal der laves anmeldelse til Arbejdskadestyrelsen?

  • Lægen skal ved mistanke om, at en person har pådraget sig en konstateret eller formodet erhvervssygdom eller på anden måde har været udsat for skadelige påvirkninger på sin arbejdsplads, anmelde dette til Arbejdsskadestyrelsen
  • Anmeldelse skal ske snarest muligt og senest otte uger efter, at man er blevet opmærksom på erhvervssygdommen eller den skadelige påvirkning og den formodede sammenhæng med arbejdet
  • Sygdommen skal anmeldes, uanset om tilskadekomne giver samtykke til det

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Peter Lange, ledende overlæge, dr.med., Hjerte-lungemedicinsk afdeling, Hvidovre Hospital
  • Jette Kolding Kristensen, alm. praktiserende læge, lektor, Ph.D., Sektion for almen medicin, Institut for folkesundhed, Aarhus Universitet
  • Bjarne Lühr Hansen, ph.d., lektor, alm. prakt. læge, Syddansk Universitet, Odense
Link til Lægehåndbogen

Lægehåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS eller Android.

Hver uge fremhæver vi en nyredigeret artikel. Bliv fagligt opdateret på Facebook.