Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Lungekræft

Tip en ven

Af: Peter Lange, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 23.08.2012

Fakta

  • Lungekræft er en af de mest almindelige kræftformer i Danmark og er skyld i næsten 4000 dødsfald hvert år
  • Mindst 8 ud af 10 tilfælde skyldes rygning
  • Symptomerne kan være åndenød, blodigt opspyt, gentagne lungebetændelser og ved fremskreden sygdom også vægttab og brystsmerter
  • Behandling omfatter operation, kemoterapi og strålebehandling

Tegning af forskellige lungesygdommezoom

Hvad er lungekræft?

Lungekræft omfatter alle kræftformer i lunger og/eller luftveje (bronkier). Ca. 90 % af alle tilfælde af lungekræft opstår i luftvejene. Med udgangspunkt i svulstens udseende i et mikroskop opdeles lungekræft i 2 hovedtyper: småcellet lungekræft og ikke-småcellet lungekræft.

Blandt de ikke-småcellede typer skelnes mellem følgende undertyper:

  • adenokarcinom, som opstår fra kirtelvævet i luftvejene (ca. 35 % af alle lungekræfttilfælde)
  • planocellulær karcinom, som opstår fra luftvejsslimhinden (ca. 30 % af alle tilfælde)
  • storcellet karcinom, hvor cellerne er store og uregelmæssige (ca. 10 %)

Hvor hyppig er lungekræft?

Lungekræft er en af de mest almindelige kræftformer i Danmark. Den udgør ca. 1/3 af alle kræfttilfælde hos mænd og 1/4 af alle kræfttilfælde hos kvinder. Lungekræft er den førende dødsårsag af kræft blandt mænd, og er også i flere lande blevet den hyppigste dødsårsag af kræft blandt kvinder. Hvert år får omkring 1800 kvinder og 2100 mænd lungekræft. Forekomsten blandt kvinder stiger som følge af det stigende cigaretforbrug, som fandt sted blandt kvinder i den sidste halvdel af 1900-tallet. De fleste af dem, som bliver ramt af lungekræft, er mellem 50 og 70 år gamle. Småcellet lungekræft udgør ca. 20 procent af al lungekræft, og ikke-småcellet lungekræft udgør ca. 80 procent af tilfældene.

Hvorfor får man lungekræft?

Den grundlæggende mekanisme, som er årsagen til udvikling af lungekræft, er, at enkelte celler begynder at vokse ukontrolleret og danner en ansamling af celler - en svulst. Det karakteristiske ved en svulst er, at cellerne ikke længere varetager de almindelige funktioner (f.eks. fungerer som almindelige luftveje eller danner hormoner), men i stedet bruger al energi på at vokse ind i det omkringliggende væv og har stor tilbøjelighed til at sprede sig rundt i kroppen.

Vi ved ikke præcis, hvorfor dette sker. Men den mest almindelige forklaring er, at den uhæmmede vækst opstår, når cellerne udsættes for kræftfremkaldende stoffer, f.eks. tjæreforbindelser fra tobaksrøg. Cigaretrygning er den absolut vigtigste årsag til lungekræft - både blandt mænd og kvinder - og er skyld i ca. 80-90 % af alle tilfælde. Andre former for rygning er også forbundet med øget risiko for lungekræft, f.eks. piberygning og cigarrygning, men risikoen er højest ved cigaretrygning. Passiv rygning øger også risikoen for lungekræft.

Asbest er den mest almindelige arbejdsmæssige risikofaktor. Hvis man både ryger og har været udsat for asbest, er risikoen for at få lungekræft betydelig. Andre stoffer, som kan være kræftfremkaldende, er støv, gasser (f.eks. radon), kemikalier og stråling.

Hvad er symptomerne på lungekræft?

Der findes ikke symptomer, som entydigt tyder på lungekræft. Symptomer som f.eks. hoste, opspyt eller ophostning af blod hos en ryger fører til, at lægen mistænker lungekræft. Også en forværring af den sædvanlige tobakshoste kan være det første tegn på lungekræft. Vedvarende hoste i mere end 6 uger bør føre til nærmere undersøgelse for lungekræft. Symptomerne afhænger af svulstens beliggenhed, størrelse, indvækst i andre organer (f.eks. lungehinde, hjerte eller spiserør) og eventuel fjernspredning med blodet (metastaser). Lungekræft, som giver symptomer, er som regel en fremskreden kræftsygdom.

Lungekræft kan også give en lang række andre og usædvanlige symptomer.

Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?

Hvis du er ryger, skal du især være opmærksom på langvarig hoste og tendens til gentagne eller langtrukne lungebetændelser. Et faresignal er blodigt opspyt. Sygdommen kan også give åndenød, brystsmerter, træthed og vægttab. Disse symptomer ses dog også ved en lang række andre mindre alvorlige tilstande end lungekræft, og derfor er det svært at stille diagnosen tidligt.

Hvordan stilles diagnosen?

For at fastslå diagnosen lungekræft er der som regel behov for flere undersøgelser - herunder almindelig røntgenundersøgelse af lungerne, CT-skanning og en vævsprøve fra lungerne. Som regel får lægerne mistanke om lungekræft på grundlag af et almindeligt røntgenbillede af lungerne. Ved fortsat mistanke følges der op med CT-undersøgelse af brystkassen og den øverste del af maven. Det drejer sig om en røntgenundersøgelse, hvor der tages mange "snit" (billeder) igennem lungerne. Disse billeder bearbejdes af en computer. På denne måde får man en langt mere præcis beskrivelse af svulsten og dens forhold til de omkringliggende væv. For det meste omfatter CT-undersøgelsen også lever og binyrer, med henblik på at undersøge, om svulsten har spredt sig til disse organer.

For at få fuld sikkerhed for diagnosen er det nødvendigt at tage en celleprøve fra svulsten. Dette finder som regel sted i forbindelse med en kikkertundersøgelse af luftvejene ( bronkoskopi), eller ved at lægen med en meget tynd nål udtager en celleprøve gennem huden i lokalbedøvelse ( nålebiopsi fra lungevævet).

Hvis der er symptomer fra andre organer end lungen, kan der laves en lang række supplerende undersøgelser, f.eks. skanning af knoglerne, CT- eller MR-skanning af hjernen, ultralydsskanning af leveren eller en PET-skanning af hele kroppen ( PET-skanning). Nogle gange udføres der også en kikkertundersøgelse af området imellem de 2 lunger (mediastinoskopi) for at undersøge, om der er spredning til de lymfeknuder, som ligger imellem de 2 lunger.

Hvilken behandling er der?

Da lungekræft har tendens til tidlig spredning, kan der kun tilbydes operation til ca. 20-25 % af patienterne med nyopdaget lungekræft. Nogle gange kan man under selve operationen opdage, at svulsten ikke helt kan fjernes. Operation anvendes til ikke-småcellet kræft, som ikke har spredt sig fra lungerne, og som ikke vokser ind i naboorganerne.

Kemoterapi (cellegifte) og strålebehandling anvendes både til småcellet lungekræft og til ikke-småcellet lungekræft. Som regel gives disse behandlinger i flere kure med 3-4 ugers mellemrum under tæt kontrol af bivirkningerne og svulstens reaktion på behandling.

Der findes en række behandlinger til de symptomer, som lungekræft kan føre til f.eks. åndenød, smerter, blodigt opspyt, synkeproblemer eller spredning til knogler eller hjerne.

Hvordan er langtidsudsigterne?

Lungekræft er en meget alvorlig sygdom med en relativt dårlig prognose, når man gør overlevelsen op for alle patienter samlet. Det er en kræftform, som har en tendens til at sprede sig til andre organer på et tidligt stadium, og det er almindeligt med symptomer fra flere organer end lungerne.

Der er imidlertid store forskelle for prognosen mellem forskellige patienter. Hvis svulsten opdages tidligt, kan mange patienter helbredes ved operation.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre lungekræft?

Det er utrolig vigtigt ikke at ryge tobak. Tobakken er skyld i omkring 80-90 % af alle tilfælde lungekræft. Begrænsning af erhvervsmæssig kontakt med asbest er også vigtig. Man bør ikke opholde sig i dårligt udluftede kældre, da man nogle steder i Danmark kan se en relativ høj koncentration af den lugtfrie radioaktive gas Radon, som siver op fra undergrunden og øger risikoen for lungekræft.

At leve med lungekræft

Afhængig af, hvor udtalte generne er, vil dagliglivet påvirkes i større eller mindre grad. Åndenød og træthed er hyppige symptomer og vil kunne begrænse normal aktivitet.

At få diagnosen lungekræft er for de fleste et chok. Der findes imidlertid et aktivt og velorganiseret støtteapparat for kræftpatienter på de fleste sygehuse. Der er gode muligheder for at få vejledning og hjælp hos Kræftens Bekæmpelse, som kan formidle kontakt til psykolog og tilbyde mere information om sygdommen.

Animation om lungekræft
Animation om lungekræft

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Peter Lange, ledende overlæge, dr.med., Hjerte-lungemedicinsk afdeling, Hvidovre Hospital
  • Mikael Rørth, professor, overlæge, dr. med., Onkologisk afdeling, Rigshospitalet
  • Bjarne V. Lühr Hansen, ph.d., lektor, alm. prakt. læge, Syddansk Universitet, Odense
Link til Lægehåndbogen