Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Lægehåndbogen

Tuberkulose, årsag

Tip en ven

Af: Thomas Ringbæk, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 18.09.2015

Fakta

  • Tuberkulose skyldes en infektion med tuberkulosebakterien
  • For at blive smittet med tuberkulose, skal man være i ret tæt kontakt med en person med aktiv lungetuberkulose
  • Kun ca. 10 % af dem, der bliver smittet, udvikler aktiv sygdom. Hos de resterende 90 % holdes sygdommen i skak af immunsystemet, men kan senere bryde ud, hvis immunforsvaret bliver svækket
  • Man regner med, at ca. 1/3 af jordens befolkning er smittet med tuberkulose, langt størstedelen bor i udviklingslande. I danmark er det meget få, som oplever, at sygdommen bryder ud
  • Fattigdom og HIV-infektion medfører stor risiko for at udvikle aktiv sygdom

Tuberkulosebakterien 

Tuberkulose skyldes infektion med en speciel bakterie, som kaldes tuberkulosebakterien. Der findes forskellige typer af bakterien, men den hyppigste har det latinske navn Mycobacterium tuberculosis.

Smitte

Tuberkelbakterien spreder sig via mikroskopiske dråber, som sendes ud i luften, når en person med ubehandlet, aktiv lungetuberkulose hoster, snakker, ler eller nyser. Selv om tuberkulose er smitsomt, skal der ret tæt kontakt til, før man bliver smittet. Almindeligvis skal du være i kontakt med en inficeret person over lang tid, helt op til 8 timer om dagen i op til 6 måneder, for at blive inficeret. Det er meget mere sandsynligt, at du smittes af tuberkulose fra et familiemedlem eller en nær arbejdskollega, end af en fremmed i bussen eller på en restaurant.

En person med aktiv tuberkulose, som har fået en moderne effektiv behandling i mindst to uger, er ikke længere smitsom og kan ikke sprede bakterien til andre.

Inaktiv og aktiv tuberkulose

Selv om tuberkulose kan angribe andre organer og væv, så er det først og fremmest lungerne, som hyppigst bliver sæde for tuberkulosen.

Ca. 2 til 8 uger efter, at lungerne er blevet inficerede med tuberkelbakterien, træder dit immunsystem i aktion. Særligt hvide blodlegemer (makrofager), som fortærer skadelige organismer, omringer bakterierne i lungerne - kapsler dem ind. Hvis det lykkes for makrofagerne, vil bakterierne forblive inden for disse kapsler i årevis, levende - men i en "sovende" tilstand. Man siger om denne tilstand, at du har en tuberkuløs infektion uden symptomer, og du kan ikke overføre sygdommen til andre.

Hvis immunsystemet bliver svækket, vil tuberkulosebakterierne begynde at bruge makrofagerne til deres fordel og starte med at formere sig. Der dannes såkaldte tuberkuløse knuder (granulomer). Over tid kan disse knuder blive flydende, og bakterierne flyder ud i lungerne og danner større hulrum (kaverner). Disse luftrum er rige på ilt og danner en god leveplads for bakterierne, som formerer sig i store mængder. Bakterierne kan sprede sig fra kaviteterne til resten af lungerne og andre dele af kroppen. Man siger, at tuberkulosen nu er blevet aktiv.

Hvis du har aktiv tuberkulose, føler du dig almindeligvis syg, men man kan faktisk godt have en aktiv infektion uden at have symptomer.

Uden behandling vil op til en tredjedel af personer med aktiv tuberkulose dø i løbet af nogle få måneder. Resten udvikler enten kroniske symptomer som brystsmerter,  hoste evt. med blodigt opspyt, åndenød og svigtende helbred (træt, feber, nedsat appetit og vægtab) eller bliver raske - det vil sige, at immunsystemet sørger for, at sygdommen går over i en hvilefasen igen (remission).

Hvornår bliver "sovende" tuberkelbakterier aktive?

Nogle gange kan aktiv tuberkulose udvikle sig mange år efter, at den oprindelige infektion har fundet sted. Det sker, når immunsystemet ikke længere kan holde de sovende tuberkulosebakterier i skak, og de indkapslede bakterier bliver aktive. En række faktorer kan svække immunsystemet, herunder høj alder, underernæring, cellegiftbehandling (kemoterapi), HIV/AIDS, kræft eller andre alvorlige sygdomme.

Ca. ti procent af dem, som har infektion med tuberkulose, udvikler aktiv sygdom på et eller andet tidspunkt i livet. Risikoen er størst, de første år efter man er blevet inficeret, men sygdommen kan også dukke op mange år senere.

Omfanget af tuberkulose

WHO har beregnet, at ca. 1/3 af verdens befolkning, ca. 2 milliarder, er inficeret med tuberkulose. Forekomsten er højest i Afrika syd for Sahara og i Sydøstasien. Der har været en dramatisk stigning i antallet af tuberkulosetilfælde i verden. En række faktorer har bidraget til dette, men den ledende årsag er HIV, viruset, som giver AIDS. Tuberkulose + HIV er en dødelig kombination, da den ene sygdom fyrer op under den anden. Man regner med, at 1/3 af alle med AIDS (ca. 35 millioner) også har tuberkulose. Infektion med HIV undertrykker immunsystemet og gør det vanskeligt for kroppen at kontrollere tuberkulosebakterien. Resultatet bliver, at de fleste HIV-positive, som for nylig er blevet inficeret med tuberkulose, udvikler aktiv sygdom. HIV kan også reaktivere sovende tuberkelbakterier.

Tuberkulose er den førende årsag til død blandt mennesker med AIDS. Ikke kun fordi de er mere sårbare for tuberkulose, men også fordi tuberkulosen øger aktiviteten i AIDS-sygdommen.

På verdensplan

Verdens fattige har størst risiko for at få tuberkulose og har mindst chance for at få behandling. Mennesker, som lever i fattigdom og under ustabile politiske regimer, flytter tit bopæl og vil derfor ofte ikke fuldføre den påbegyndte behandling (6 måneder) - hvilket også øger risikoen for at udvikle medicinresistens. Netop resistensproblematikken er en af de største trusler mod behandlingen af tuberkulose i dag og i fremtiden. Smittebærende patienter med resistente tuberkulosebakterier kan overføre tuberkulose, som er meget vanskelig at behandle.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Thomas Ringbæk, overlæge, dr.med., Lungemedicinsk afdeling, Hvidovre Hospital
  • Peter Lange, ledende overlæge, dr.med., Hjerte-lungemedicinsk afdeling, Hvidovre Hospital
  • Bjarne Lühr Hansen, ph.d., lektor, alm. prakt. læge, Syddansk Universitet, Odense
Link til Lægehåndbogen