Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Tuberkulose, risikofaktorer

Tip en ven

Af: Peter Lange, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 15.05.2012

Fakta

  • Risikoen for at blive smittet med tuberkulose afhænger af, om man har været i tæt kontakt med en person, som har smitsom (aktiv) lungetuberkulose, og af ens immunforsvar
  • Immunforsvaret bliver svækket af samtidig HIV-infektion, alkohol- og stofmisbrug, sygdomme som kræft og diabetes og behandling med medicin, som svækker kroppens naturlige modstandskraft. F.eks. cellegifte, biologiske lægemidler og store doser tabletter med binyrebarkhormon

Risikofaktorer

Alle kan få tuberkulose, men visse forhold øger risikoen for at få sygdommen.

Svækket immunforsvar

Når immunsystemet er velfungerende, kan kroppens forsvarsceller (makrofager) som regel effektivt indkapsle tuberkulosebakterierne. Men, hvis modstandskraften er nedsat, er der risiko for at udvikle sygdommen, hvis man bliver smittet.

Immunsystemet kan være svækket af en række faktorer, herunder HIV/AIDS, diabetes, kræft eller andre kroniske lungesygdomme. Også behandling med visse lægemidler, f.eks. tabletter med binyrebarkhormon, cellegifte (kemoterapi) og såkaldte biologiske lægemidler, kan nedsætte kroppens evne til at beskytte sig selv. Man ser også en øget risiko for reaktivering af tuberkulose ved anvendelsen af de nye biologiske gigtmedikamenter.

Nærkontakt med personer, som har smitsom tuberkulose

Normalt skal du tilbringe lang tid sammen med nogen, som har ubehandlet aktiv tuberkulose for at blive smittet. Sandsynligheden er størst for, at du bliver smittet af et familiemedlem, en værelseskammerat, en ven eller en nær arbejdskollega.

Geografi

Personer, som kommer fra de områder i verden, hvor der er høj forekomst af tuberkulose - særlig Afrika, Asien, Mellemamerika og det tidligere Sovjetunionen - har størst risiko for at få tuberkulose.

Alder

Ældre mennesker har øget risiko for tuberkulose, fordi normal aldring eller sygdom kan svække deres immunsystem. Da de er vokset op i en tid, hvor tuberkulose var meget almindelig, har de derfor langt oftere end yngre mennesker en inaktiv, "sovende" tuberkulose. Det er også mere sandsynligt, at de lever på plejehjem, hvor der godt kan forekomme småepidemier med tuberkulose. Det ser man dog meget sjældent i Danmark.

Stofmisbrug

Langvarigt narkotika- eller alkoholmisbrug svækker immunforsvaret og gør dig mere sårbar over for tuberkulose.

Underernæring

Dårlig kost og for lidt at spise øger også risikoen for at få tuberkulose.

Ansatte i sundhedsvæsenet

Regelmæssig kontakt med mennesker, som er syge af tuberkulose, øger risikoen for at blive smittet med tuberkulose. Brug af ansigtsmaske og hyppig håndvask reducerer risikoen.

Internationale rejser

I den globaliserede verden flytter og rejser mennesker vidt omkring, og de kan lettere blive udsat for tuberkulosebakterier.

Inaktiv og aktiv infektion

Personer med øget risiko for at blive smittet

  • Personer med nærkontakt til personer med smitsom tuberkulose
  • Personer, som er født i områder af verden, hvor tuberkulose er almindelig, som Asien, Afrika, Mellemamerika
  • Ældre mennesker
  • Personer med dårlig adgang til sundhedsvæsenet
  • Sprøjtenarkomaner
  • Personer, som bor tæt sammen med mange andre, f.eks. plejehjem (eller fængsler)
  • Personer, som udsættes for tuberkulose på jobbet

Personer med øget risiko for at udvikle aktiv tuberkulosesygdom

  • Personer med HIV-infektion
  • Personer med andre medicinske tilstande, som kan øge risikoen for tuberkulose, f.eks. diabetes eller kræftsygdom
  • Personer i behandling med medicin, som svækker immunforsvaret
  • Personer smittet med tuberkulose i løbet af de sidste to år
  • Stofmisbrugere

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Peter Lange, ledende overlæge, dr.med., Hjerte-lungemedicinsk afdeling, Hvidovre Hospital
  • Bjarne V. Lühr Hansen, ph.d., lektor, alm. prakt. læge, Syddansk Universitet, Odense
Link til Lægehåndbogen