Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Lægehåndbogen

Betændelse i galdeblæren

Af: Svend Schulze, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 29.04.2016

Fakta

  • Kolecystitis er betændelse i galdeblæren, der næsten altid skyldes sten i galdeblæren
  • Det er en smertefuld tilstand med feber, kvalme og opkastning som bør foranledige, at man kontakter lægen
  • De fleste tilfælde behandles med operation, hvor man fjerner galdeblæren i forbindelse med galdeblærebetændelsen. Resultaterne er gode efter behandling

Hvad er betændelse i galdeblære?

Galdeblære og bugspytkirtelzoom

Kolecystitis er en betændelse i galdeblæren.

Hvor hyppig er betændelse i galdeblæren?

Galdeblærebetændelse er ret hyppig og udgør omkring hver femte indlæggelse for galdestenssygdom. Der er i alt omkring 1500 personer, der hvert år bliver indlagt for galdeblærebetændelse i Danmark.

Hvad er galde og galdesten?

I leveren dannes en væske, der kaldes galde. Denne væske opbevares i galdeblæren, indtil kroppen har brug for den. Galden består af vand, kolesterol, fedtstoffer, galdesalte og bilirubin. Galdesaltene er vigtige for fordøjelsen, da de nedbryder fedt i maden. Bilirubin er det farvestof, som giver afføringen sin brune farve. Hvis der er for meget kolesterol, galdesalte eller bilirubin i galdesaften, kan den krystallisere og danne sten.

Hvorfor får man betændelse i galdeblæren?

Betændelse i galdeblæren kan opstå som følge af alle former for skade eller forandringer i galdeblæren eller udførselsgangene fra denne. Den uden tvivl hyppigste årsag er dog sten i galdeblæren. Disse sten kan blokere udgangen fra galdeblæren til galdegangen. Dette hindrer, at galden tømmes ud i galdegangen. Dette medfører, at trykket inde i galdeblæren stiger, og blæren udvider sig, og der opstår betændelse (inflammation) i galdeblæren.

En sjælden gang kan andre årsager end sten give anledning til inflammation og derefter infektion med bakterier. Dette ses oftest hos personer, som netop har været udsat for kirurgiske indgreb. Også svækkede personer, som kun har fået næring gennem blodet en tid (via et drop), kan få betændelse i galdeblæren uden, at der er sten med i billedet.

Kvinder er mest udsat for at få kolecystit. Andre forhold som forhøjer risikoen for betændelse i galdeblæren, er: Tidligere galdestensanfald, overvægt, graviditet og diabetes.

Hvad er symptomerne på betændelse i galdeblæren?

Det er normalt en tilstand, som begynder nogle timer efter et stort måltid. Det er en meget smertefuld tilstand, som kendetegnes ved turevise smerter i øvre del af maven, oftest på højre side. Kvalme, opkast og feber er andre typiske træk som bør medføre, at man kontakter læge.

Gulsot kan ses i et fåtal af tilfældene ved akut betændelse i galdeblæren. Ved gulsot bliver huden gulfarvet (lettest at se på det hvide i øjnene), afføringen lys og urinen mørk.

Hvilke symptomer skal man være særlig opmærksom på?

Hvis man ved, at man har galdesten og får smerter under højre ribbensbue sammen med feber, skal man opsøge læge, da det kan være tegn på begyndende galdeblærebetændelse. Hvis man får gulsot, skal man også altid søge læge.

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen stilles ofte ved en udvendig undersøgelse hos lægen. Området omkring galdeblæren bliver betændt og ømt. I de fleste tilfælde vil det også være nødvendigt at foretage ultralyd. Ultralyd vil i næsten alle tilfælde give den nødvendige afklaring af, om der er sten og betændelse i galdeblæren. Hvis lægen mistænker sten i galdegangen, anvender man i dag MR skanning.

Hvordan behandles betændelse i galdeblæren?

Hvis betændelsen skyldes sten, vil lægen meget ofte vælge at operere for at fjerne galdeblæren. Denne operation udføres nu med såkaldt kikkertteknik (laparoskopi). Foretaget på denne måde bliver indgrebet mindre, og sygdomslængden afkortes. I enkelte tilfælde vil åben operationsteknik være at foretrække.

Det er ikke altid, at man opererer personer med betændelse i galdeblæren. Hvis betændelsen ikke skyldes sten, vil man normalt behandle ved at lægge et dræn ind i galdeblæren og aflaste denne, så betændelsen går til ro. Hvis galdeblærebetændelsen har stået på i mere end 4-5 dage, vil man udsætte operationen, til der er faldet ro i betændelsen. Du vil herefter få tilbudt en operation ca. 3 måneder senere, hvor galdeblæren fjernes.

Uanset hvilken form for behandling som gives, vil du også få væske og antibiotika direkte i blodet. Antibiotikaen vil dræbe bakterierne i din galdeblære.

Hvordan er langtidsudsigterne?

Hvis du ikke får fjernet galdeblæren efter at have haft kolecystitis, er der stor risiko for, at du får ny betændelse. Der er også risiko for at få andre sygdomme, den mest frygtede af disse er blodforgiftning. Dette er en komplikation, som kræver intensiv behandling.

Efter at have fået fjernet galdeblæren, er risikoen for at få galdevejssygdom meget lille. Galdeblæren er heldigvis et organ, som vi kan undvære. Forskellen er, at galden ikke længere lagres, men løber i en jævn strøm ud i tyndtarmen. Hos enkelte personer vil det kunne give diaré, men ofte kun den første tid efter operationen.

Man behøver ikke at ændre kosten, efter man har fået fjernet galdeblæren. Men mange vil opleve, at flere små måltider føles bedre end store, fedtrige måltider.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre betændelse i galdeblæren?

Man kan ikke undgå, at der udvikles galdeblærebetændelse ved at ændre kostvaner eller med andre tiltag. Hvis man har galdesten og får smerter og feber, bør man søge læge for at blive undersøgt nærmere.

Vil du vide mere?

  • Galdestensygdom
  • ERCP
  • Godt du spør’: Det kan være svært at forstå alt, hvad lægen siger og at overskue al den information, man finder om sin sygdom på fx internettet. Med spørgeguiden Godt du spør’ kan du få hjælp og inspiration til at forberede og stille de spørgsmål, der er vigtige for dig at få svar på 
  • Kolecystitis - for sundhedsfaglige

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Svend Schulze, ledende overlæge, dr.med., Hvidovre Hospital, Gastroenheden
  • Christina Gerlach Øgard, alm. praktiserende læge, ph.d., Birkerød
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., praktiserende læge, ekstern lektor ved afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet
Link til Lægehåndbogen

Korte filmklip om sygdomme i mave- og tarmsystemet.

Patienthåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS og Android.

Bliv ven med Patienthåndbogen og få hver uge tips til spændende læsning.