Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Colitis ulcerosa

Tip en ven

Af: Ole Haagen Nielsen, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 20.12.2011

Fakta

  • Colitis ulcerosa er en kronisk betændelsestilstand i tyktarmen
  • Symptomerne er blodig og hyppige afføringer (diarre), almen utilpashed, blodmangel (anæmi) og træthed ved aktive sygdomsfaser
  • Behandlingen består af præparatet 5-aminosalicylsyre, som også nedsætter risikoen for opblussen af sygdommen. Det vil sige, at præparatet også anbefales til patienter, der har ro i sygdommen
  • Ultimativt kan kirurgi komme på tale

Hvad er colitis ulcerosa?

Colitis ulcerosa er en betændelsessygdom, som oftest rammer endetarmen (rektum) og nedre dele af tyktarmen (kolon), men sygdommen kan angribe hele tyktarmen. Betændelsen findes først og fremmest i tarmens slimhinde, hvor der danner sig sår (ulcerøs betyder sårdannende). Colitis ulcerosa angriber sjældent tyndtarmen og i så fald kun dens nederste del ("back wash ileitis"). Andre benævnelser på colitis ulcerosa er kolit og proktit.

Betændelsen medfører, at tyktarmen tømmer sig oftere. Det forårsager diaré. Sårdannelse i slimhinden giver blødning og producerer pus og slim.

Colitis ulcerosa er en kronisk betændelsessygdom (inflammatorisk tarmsygdom) i tarmen. Diagnosen colitis ulcerosa kan være vanskelig at stille, fordi symptomerne minder om andre tarmsygdomme som f.eks. irritabel tarm, og Crohns sygdom, sidstnævnte er en anden kronisk inflammatorisk tarmsygdom.

Colitis ulcerosa påvises oftest blandt personer i alderen 15-40 år. Men både børn og ældre mennesker kan udvikle sygdommen. Sygdommen angriber mænd og kvinder lige hyppigt. 10-20% af patienterne har samtidig symptomer fra andre organer, hvilket kan føre til ledsmerter, leverbetændelse, øjenbetændelse og hududslæt. I befolkningen forekommer colitis ulcerosa hos 2-3 ud af 1000 personer. Antal nye tilfælde per år i Danmark er ca. 13 ud af 100.000 mennesker.

Sygdomsaktiviteten er ofte svingende med gode og dårlige perioder.

Tyktarmen oversigtzoom

Hvorfor får man colitis ulcerosa?

Årsagen til sygdommen er ukendt. Den mest populære teori er, at kroppens immunsystem reagerer på et hidtil ukendt virus eller en bakterie og udvikler antistoffer, som ved en fejl angriber celler i tarmens slimhinde. Derved opstår en kronisk betændelse.

Arvelige faktorer spiller en vigtig rolle.

Psykisk stress og andre sygdomme er ikke årsag til colitis ulcerosa, men kan ofte føre til forværring af symptomerne. Overfølsomhed overfor mad og madprodukter har heller ikke nogen betydning som årsag.

Hvad er symptomerne på colitis ulcerosa?

De almindeligste symptomer ved colitis ulcerosa er blodig diaré. Man kan også opleve utilpashed, vægttab, nedsat madlyst, blødning fra endetarmen og generelt tab af næringsstoffer. Endvidere kan der opstå blodmangel som følge af svær, aktiv sygdom

Omkring halvdelen har lette gener. Andre kan opleve feber, blodig diaré, kvalme og sjældent mavesmerter. Colitis ulcerosa kan også forårsage ledbetændelser, øjenbetændelser, leversygdom, knogleskørhed, hududslæt, nedsat mængde røde blodceller (anæmi) og nyresten. Man ved ikke med sikkerhed, hvorfor disse problemer opstår udenfor tyktarmen. Disse gener er sædvanligvis milde og forsvinder ofte, når kolitten behandles.

Hvordan stilles diagnosen?

Ofte vil symptomerne give mistanke om sygdommen.

Man tager blodprøver og måler mængden af røde blodlegemer (nedsat værdi tyder på blødning) og hvide blodlegemer (forhøjet værdi tyder på betændelse). Blodprøver som "CRP" kan være forhøjet som tegn på betændelse. Man tager også leverfunktionsblodprøver for at se, om disse er påvirket, og bakterieprøver af afføringen for at udelukke helt andre årsager til symptomerne.

Koloskopi er den undersøgelse, som bruges for at kunne stille en sikker diagnose. Koloskopet er et bøjeligt, fingertykt rør med påmonteret lyskilde og kamera, hvor billederne vises på en TV-skærm. Skopet føres ind i endetarmen og videre op gennem hele tyktarmen. Det giver lægen mulighed for at studere slimhinden og at se efter betændelsesforandringer og sår i hele tyktarmen. Det er almindeligt at tage små vævsprøver (biopsier) fra slimhinden med en tang, som føres ind gennem skopet. Disse vævsprøver studeres så i mikroskop og er af afgørende betydning for at skelne colitis ulcerosa fra Crohns sygdom eller colon irritabile.

Nogle gange udfører man også enten en CT-kolografi eller mere sjældent røntgen af tyktarmen. Det gør man ved at indhælde røntgenkontrast, som fylder tyktarmen op. Herved bliver det muligt at se, om der er betændelsesforandringer i tarmvæggen.

Hvordan behandles colitis ulcerosa?

Målet med behandlingen er at afbryde akutte anfald og at forebygge tilbagefald. Behandlingen foretages som regel af en fagspecialist i samarbejde med den praktiserende læge.

Akutte episoder med colitis ulcerosa kan være både farlige og generende, og de kræver ofte intensiv hospitalsbehandling. Kirurgi er den eneste behandling, som kan helbrede tarmsygdommen.

Nogle personer føler, at symptomerne udløses af visse typer føde. Ved at undgå disse fødevarer kan man til en vis grad være i stand til at kontrollere sygdommen. Det drejer sig især om stærkt krydret mad. Hver enkelt person oplever sygdommen på sin helt egen måde. Derfor er det afgørende, at behandlingen tilpasses til den enkelte. Psykologisk og følelsesmæssig støtte er også vigtig.

Nogle personer med colitis ulcerosa vil have gode perioder i måneder og år, hvor symptomerne er væk. Men hos de fleste vil symptomerne på et tidspunkt komme tilbage. Skift i sygdommen gør, at man ikke altid ved, om en behandling har hjulpet.

I behandlingen af colitis ulcerosa benyttes først og fremmest to typer medicin: Binyrebarkhormoner og 5-aminosalicylsyre (5-ASA)-præparater. Medikamenterne findes både som tablet og som flydende lægemidler (klysma), der bruges til lokalbehandling i tarmen.

Det er en specialist i mave-tarm sygdomme (en gastroenterolog) der afgør, nøjagtig hvilken medicin og hvilke doser som skal benyttes. Det skal dog præciseres, at 5-ASA-præparater tillige virker forebyggende mod opblussen af sygdommen. Det betyder, at denne præparatgruppe (i modsætning til binyrebarkhormoner) også gives til personer, der har ro i sygdommen.

Ved langvarige forløb, eller ved svær tarmbetændelse ( fulminant kolit), kan man blive nødt til at fjerne hele tyktarmen (kolektomi).

Læs mere om behandling af colitis ulcerosa.

Hvordan er langtidsudsigterne?

Efter det første akutte anfald bliver de fleste symptomfrie i en kortere eller længere periode. De allerfleste har imidlertid et eller flere tilbagefald i løbet af en 10-års periode. Nogle få personer har mere eller mindre vedvarende generende symptomer, som ikke lindres af medicin. Hos disse er en operation ofte den bedste løsning.

Blandt et fåtal kan der opstå en akut og alvorlig tilstand, fulminant kolit. Denne tilstand kræver intensiv medicinsk behandling - og meget ofte en akut operation.

Efter mere end 10 år med sygdommen er risikoen for at udvikle tyktarmskræft lettere forhøjet ved svær aktivitet i hele tyktarmen eller blandt de patienter, der har komplikationen skleroserende kolangit. Det er derfor vigtigt, at man får tilbud om regelmæssige kontroller hos en speciallæge i mave-tarm sygdomme. Læs mere om colitis ulcerosa og tyktarmskræft

Hvordan undgår jeg at få eller forværre colitis ulcerosa?

Betændelsen optræder indefra i kroppen (tyktarmen). Det er vigtigt, at man som patient har et ambulant forløb hos en speciallæge i medicinsk gastroenterologi, som man kan kontakte ved tegn på opblussen i sygdommen. Dog skal man være opmærksom på, at visse præparater til behandling af smerter/gigtsymptomer - de såkaldte NSAID-præparater - kan aktivere sygdommen. Af denne grund bør NSAID-præparater så vidt muligt undgås blandt patienter med colitis ulcerosa. Omvendt har rygning en gunstig indflydelse på sygdommen. Men ud fra en samlet vurdering af skader på andre organsystemer (lunger og kar), anbefaler man ikke, at personer med colitis ulcerosa ryger.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Ole Haagen Nielsen, professor, overlæge, dr. med., Gastroenheden, Medicinsk Sektion, Herlev Hospital
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., praktiserende læge, klinikchef, Århus Universitetspraksis og ekstern lektor ved afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet
Link til Lægehåndbogen
Klik

Korte filmklip om sygdomme i mave- og tarmsystemet.