Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Crohns sygdom

Tip en ven

Af: Ole Haagen Nielsen, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 24.11.2011

Fakta

  • Crohn's sygdom er opkaldt efter amerikaneren Burrill Crohn. Det er en kronisk inflammatorisk tarmsygdom, dvs. betændelsestilstand i tarmen.
  • Sygdommen kan sidde i hele mavetarmkanalen.
  • Symptomerne er: mavesmerter, diarre, vægttab, feber og træthed.
  • At sygdommen er kronisk betyder, at den ikke kan helbredes. Sygdommen holdes i ro med medicin og evt. kan kirurgi komme på tale.

Hvad er Crohns sygdom?

Mave-tarm kanalenzoom

Crohns sygdom er en kronisk betændelse i mavetarmkanalen. Den kan ramme alle dele af tarmsystemet - fra læberne ned til endetarmsåbningen. Den rammer dog oftest området i overgangen mellem tynd- og tyktarmen. Betændelsen går gennem alle lag i tarmvæggen, fra slimhinden på indersiden og til ydersiden af tarmen. Det betændte område bliver rødt, hævet, smertefuldt og det kan eventuelt bløde derfra. Det typiske for denne sygdom er, at der også kan dannes såkaldte betændelsesknuder (granulomer) i tarmvæggen, som kun kan ses i et mikroskop.

Ved betændelsen vil der også kunne dannes arvæv (fibrose). Både betændelsesknuder og arvæv kan medføre forsnævringer i dele af tarmen. De påvirkede tarmområder kan derved ikke opretholde normale funktioner med hensyn til optagelse af føde. Dette kan medføre diaré.

Sygdommen findes hos gennemsnitligt 1-2 af 1000 personer.

Hvorfor får man Crohns sygdom?

Årsagen til sygdommen er ukendt. Ingen kendte bakterier eller vira er årsag til betændelsen. Den mest sandsynlige årsag er, at sygdommen opstår spontant i kroppen. Det vil sige, at betændelsen kommer indefra, og at den ikke skyldes en mikrobe. Dette betyder, at kroppens eget immunforsvar reagerer forkert, idet ting i egen krop bliver opfattet som fremmede for kroppens immunforsvar. Herved startes en betændelsesreaktion, som skader kroppen. Forskere har fundet lighedstegn mellem Crohns sygdom og andre betændelsessygdomme i immunsystemet som leddegigt, psoriasis og multipel sklerose. Det ses ikke helt sjældent, at personer med Crohns sygdom har to af disse kroniske sygdomme samtidigt.

Crohns sygdom er beslægtet med en anden sygdom i tarmen, colitis ulcerosa. Denne sygdom angriber dog udelukkende tyktarmen og har et lidt andet betændelsesmønster. Crohns sygdom og colitis ulcerosa udgør tilsammen det, som har fællesbetegnelsen kronisk inflammatorisk tarmsygdom. Inflammation er en betændelse uden bakterier eller virus.

Arvelige faktorer har sandsynligvis også betydning. Der findes ophobning af tilfælde med både Crohns sygdom og colitis ulcerosa i nogle familier. Har man en søster eller bror med en af disse sygdomme, er der ca. 30 gange forhøjet risiko for, at man selv udvikler sygdommen (risikoen er dog stadig kun ca. 1 ud af 15). Man mener, at dette skyldes en kombination af miljømæssige og genetiske (arvelige) faktorer.

Hvad er symptomerne på Crohns sygdom?

En typiske gene ved sygdommen er tilbagevendende mavesmerter. Ofte har man også diaré, med eller uden blod. Andre symptomer kan være manglende appetit/mæthed, kvalme, opkastninger og vægttab. Det er almindeligt med gener i området omkring endetarmsåbningen. Typiske gener i dette område er betændelse, bylder, åbninger mellem tarmen og andre organer (fistler) eller sprækker (fissurer).

10-20% af personerne med Crohns sygdom har sygdomsforandringer uden for tarmen i andre organer. Det kalder man "ekstraintestinale manifestationer". Det kan eksempelvis være sygdomsforandringer i huden, øjne, led og galdegange/lever (bl.a. øget forekomst af galdesten).

Børn med Crohns sygdom kan få vækst- og udviklingsproblemer.

Hvordan stilles diagnosen?

Lægen kan få mistanke om, at en person har Crohns sygdom, hvis vedkommende har haft smerter og længere tids løse afføringer. For at udelukke andre tilstande får man taget blodprøver og prøver af afføringen. Man vil ofte finde blod i afføringen - og blodprocenten kan af denne årsag være lav.

For at bekræfte diagnosen vil der som regel blive foretaget en koloskopi. Dette er en kikkertundersøgelse af indersiden af hele tyktarmen, hvor man også kan nå frem til den sidste del af tyndtarmen. Lægen kan se eventuelle tegn på betændelse og blødninger gennem koloskopet. Lægen tager samtidigt vævsprøver (biopsier), som undersøges i et mikroskop.

Røntgenundersøgelse af tyndtarmen eller en MR-skanning af tyndtarmen kan også blive aktuelt. Det samme gælder ultralyd eller CT-skanning.

Hvilken behandling er der for Crohns sygdom?

Hensigten med behandlingen er at dæmpe symptomerne og sygdomsaktiviteten. Det er også vigtigt at modvirke, at der udvikles komplikationer.

Hvis man har Crohns sygdom, er det vigtigt med en næringsrig, normal kost med en tilstrækkelig mængde kalorier. Betændelsen i tarmen fører ofte til reduceret optagelse af næring. Dette skal man kompensere for ved en øget tilførsel af næring. Det kan desuden blive nødvendigt med langvarig tilskud af jern, vitamin B12, multivitaminer, kalium, kalcium og magnesium.

Medicin er vigtigt for at dæmpe betændelsen. Man benytter flere typer:

  • Kortison (prednisolon og budesonid = binyrebarkhormoner) og immundæmpende medicin (azathioprin/6-mercaptopurin)
  • Anden medicin som kan anvendes er metronidazol (antibiotika - især ved gener i analområdet) og biologiske lægemidler (antistof-behandling)

Man prøver fortrinsvis at holde sygdommen i skak med medicinsk behandling. Men de fleste mennesker med Crohns sygdom må alligevel opereres mindst én gang. Dette gælder først og fremmest, hvis der danner sig forsnævringer (tarmstenoser), som hindrer fri passage af føden gennem tarmen. Ved disse operationer fjerner man dele af den betændte tarm, eller man behandler komplikationer som forsnævringer, fisteldannelse, bylder eller blødninger.

Rygestop er uhyre vigtig. Hvis du ryger, er risikoen for opblussen eller aktivitet i sygdommen markant højere end blandt dem, der ikke ryger.

Hvad er langtidsudsigterne?

Sygdomsforløbet varierer meget. Mange personer er helt symptomfrie i lange perioder, men næsten alle får på et tidspunkt tilbagefald. Børn med Crohns sygdom har ofte et mere alvorligt forløb end voksne. Som nævnt bliver over halvdelen af patienterne med Crohns opereret en eller flere gange.

I forbindelse med sygdommen kan der opstå komplikationer:

  • Betændelsen kan føre til forsnævringer (stenoser) i dele af tarmen, og dette kan medføre forstoppelse og smerter
  • Der kan dannes fistler. Fistler er åbninger mellem tarmen og andre organer som urinblæren, skeden, andre tarmafsnit og huden. Dette kan være meget generende og kan forårsage alvorlige betændelser udenfor tarmen
  • Lidelser ved endetarmsåbningen i form af betændelse, bylder og fissurer
  • Bakteriel forurening (overvækst) af tyndtarmen kan forværre diaréen
  • Der kan opstå dårlig ernæring på grund af reduceret næringsoptagelse fra den betændte tyndtarm (især af vitamin B12)
  • 10-20 % af personerne med Crohns sygdom får også sygdomsforandringer i andre organer som led, hud, øjne og lever/galde

Hvordan undgår jeg at få eller forværre Crohns sygdom?

Som anført kommer betændelsen indefra. Man kan imidlertid lette forløbet ved ikke at ryge.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Ole Haagen Nielsen, professor, overlæge, dr. med., Gastroenheden, Medicinsk Sektion, Herlev Hospital
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., praktiserende læge, klinikchef, Århus Universitetspraksis og ekstern lektor ved afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet
Link til Lægehåndbogen
Klik

Korte filmklip om sygdomme i mave- og tarmsystemet.