Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Mavesår

Tip en ven

Af: Svend Schulze, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 15.12.2011

Fakta

  • Mavesår er et sår i mavesækkens eller tolvfingertarmens slimhinde og skyldes oftest infektion med en bakterie.
  • Det mest almindelige symptom er smerter opadtil i maven.
  • Mavesår kan behandles med god effekt med en kombination af flere lægemidler.

Hvad er mavesår?

Mavesår er et sår i slimhinden i mavesækken (ventriklen) eller i øvre del af tolvfingertarmen (duodenum). Se tegning af mavesår

Mavesår opfattes i dag som en infektionssygdom, der i de fleste tilfælde skyldes bakterien Helicobacter pylori (Hp) - mavesårsbakterien. Man regner med, at 95 % af tolvfingertarmssårene (duodenalsår) og 70 % af mavesækssårene (ventrikelsår) skyldes infektion i slimhinden med Helicobacter pylori. 

Animation om mavesår

Hvor stor er forekomsten af mavesår?

Ca. 10 % af befolkningen vil i løbet af livet udvikle mavesår, men denne forekomst er aftagende i vores del af verden, især når det gælder sår i tolvfingertarmen. Vores forbedrede levestandard gør, at færre og færre bliver inficeret med Helicobacter pylori, hvilket betyder færre tilfælde af mavesår.

Mavesår er i dag næsten lige så almindelig blandt kvinder som mænd. Sår på tolvfingertarmen) er hyppigst i alderen 30-55 år, mens sår i mavesækken er hyppigst i alderen 55-70 år.

20 % af befolkningen er smittet med Hp-bakterien. Forekomsten stiger med alderen. Blandt alle, som har infektion med Hp, er det dog kun ca. 15-20 %, der vil udvikle mavesår. Så infektion med Helicobacter pylori er ikke ensbetydende med mavesår.

Hvorfor får man mavesår?

De fleste tilfælde af mavesår skyldes som sagt infektion med bakterien Helicobacter pylori, også kaldet mavesårsbakterien. Denne bakterie lever kun i et surt miljø og findes kun på slimhinden i menneskets mavesæk og øverst i tolvfingertarmen, hvor den bidrager til betændelse og sårudvikling. Så længe denne bakterie findes i mavesækken, vil der være risiko for, at nye sår kan udvikles. Denne risiko forstærkes, hvis du ryger, bruger gigtmedicin (NSAID) eller salicylater (f.eks. hjertemagnyl).

Mavesyre er en nødvendig medvirkende faktor ved dannelsen af mavesår. Men personer, som får mavesår, behøver ikke at have højere syreproduktion end andre.

Mindst 30 % af sårene i mavesækken og en lille del af sårene i tolvfingertarmen skyldes bivirkninger af gigtmedicin (NSAID) eller salicylater (læs om mavesår forårsaget af ætsende medicin). Disse stoffer hæmmer forsvaret af slimhinden i mavesækken.

Der er normalt et beskyttende slimlag over slimhinden, men slimen kan forsvinde på grund af infektion med Hp-bakterien eller ætsning fra medicin. Hvis det beskyttende slim forsvinder, udsættes slimhinden for mavesyre og enzymet pepsin. Der kan så dannes et sår, som kan trænge ned i det underliggende muskellag i mavesækken eller tolvfingertarmen. Som regel er såret over 1/2 cm i diameter. De blodårer, som er i såret, kan der ætses hul på. Resultatet bliver så et blødende mavesår.

Hvad er symptomerne på mavesår?

Det mest almindelige symptom er mavesmerter, men symptomerne optræder i perioder og er meget varierende og atypiske. Symptomernes sværhed svinger fra dag til dag og døgnet rundt. Mavesmerterne kan ofte lindres ved, at man spiser, samt hvis man tager syrereducerende eller syreneutraliserende medicin. Natlige mavesmerter, som kan vække dig, er også ganske typiske for denne tilstand. Nogle har derudover sure opstød eller halsbrand.

Kvalme, opkast, tidlig mæthedsfornemmelse og nedsat madlyst er mere udtalt ved sår i mavesækken end ved sår på tolvfingertarmen (duodenalsår). Hvis såret bløder, kan man have symptomer på blodmangel med træthed, svimmelhed og bleghed.

Omkring en fjerdedel af personer med mavesår får komplikationer til sygdommen. Det er især ældre mennesker og NSAID-brugere, som udvikler komplikationer. Komplikationerne er blødning, hul på mavesækken (perforation) og snæver udførselskanal fra mavesækken ved maveporten (retention). Det er vigtigt at bemærke, at blandt personer med komplikationer som følge af NSAIDs forbrug har op til 60 % ingen symptomer, før komplikationen indtræder. Dette skyldes, at NSAIDs virker smertestillende, hvorved symptomerne kamufleres.

  • Blødende mavesår. Rammer ca. 15-20 % af patienter med mavesår. Selv om de fleste mennesker med blødende mavesår har smerter eller ubehag i øvre del af maven på forhånd, fortæller op til 20 %, at de ikke har haft symptomer før blødningen startede. Et blødende mavesår kan føre til opkast af blod (hæmatemese) eller tjærelignende afføring (melæna), som følge af kraftig blødning, og med tiden kan man udvikle blodmangel (anæmi).
  • Hul på mavesækken (perforation). Rammer ca. 1-2 % af dem med mavesår. Hvis mavesåret laver hul i mavesækken, får man pludseligt svære mavesmerter. Enkelte vil klage over udstrålende smerter til ryggen. Det er en livstruende tilstand.
  • Forsnævring (retention). Forekommer hos færre end 5 % af dem med mavesår. Udtalt kvalme og opkastninger tyder på, at overgangen fra mavesækken til tolvfingertarmen er for snæver. Sandsynligvis medfører mavesår i området betændelsesforandringer og hævelse i dette område (maveporten), som i forvejen er snævert. Derfor vil mavesækken bruge længere tid på at tømme sig, og man føler sig opfyldt og bliver hurtigere mæt.
  • Kræft i mavesækken. Ca. 5 % af sårene i selve mavesækken er ondartede (kræft). Sårene i tolvfingertarmen (duodenalsårene) er i praksis aldrig ondartede. I mange tilfælde er den eneste måde at afgøre, om der er kræft, at tage en vævsprøve fra såret. Vævsprøven bliver senere undersøgt i mikroskop, og her kan man opdage eventuelle kræftforandringer. Derfor er det ekstra vigtigt at foretage en kikkertundersøgelse af maven ( gastroskopi), hvor lægen tager vævsprøve, hvis der er mistanke om sår i mavesækken. I praksis vil det sige, at personer, som er ældre end 50 år og har nyopståede, vedvarende smerter i øvre del af maven, bør få udført gastroskopi.

Hvordan stilles diagnosen?

Selv om sygehistorien er vigtig, så har den begrænset værdi til at stille diagnosen ved mavesår. Et studie har vist, at når lægen stiller mavesårsdiagnosen alene på grundlag af, hvad patienten fortæller, så er diagnosen kun korrekt i 25 % af tilfældene.

Selvom sygehistorien giver mistanke om diagnosen, kan symptomerne variere betydeligt fra person til person. Enkelte gange opdager man et mavesår, selv om generne har været meget beskedne.

Når lægen undersøger maven, vil der ved mavesår ofte være tydelig ømhed ved tryk opadtil og midt i maven. Lægeundersøgelsen er også vigtig for at udelukke andre sygdomme i maven.

Pusteprøver og afføringsprøver kan bruges til at afklare, om du er smittet med Helicobacter pylori. Hvis prøven bekræfter, at man er inficeret, og du har smerter opadtil i maven, vil lægen anbefale en såkaldt trippelkur.

Den eneste undersøgelse, som sikkert kan påvise mavesår, er gastroskopi. Ved gastroskopi føres en bøjelig slange, med lyskilde og videokamera i spidsen, ned i mavesækken via munden og spiserøret.

Hvordan behandles mavesår?

Man kan lindre symptomerne og forbigående hele mavesåret ved brug af medicin, som nedsætter syreproduktionen i mavesækken. Disse lægemidler omtales som "H2-blokkere" og "protonpumpehæmmere".

Efter opdagelsen af mavesårsbakterien har behandlingen af mavesår gennemgået et dramatisk skift, og man kan i dag helbrede folk for mavesår. Ved at fjerne Helicobacter-bakterien mindskes risikoen for nye mavesår til kun nogle få procent. Det er dog nødvendigt at behandle med flere lægemidler på en gang.

Den mest almindelige behandling er den såkaldte trippelkur. Den består af medicin, som nedsætter syreproduktionen kraftigt (protonpumpehæmmer) og 2 slags antibiotika (som dræber bakterierne). Der findes mange forskellige kombinationer af disse lægemidler, men de har stort set samme effekt. Behandlingstiden er 7 til 10 dage. Det er meget vigtigt at følge behandlingsforskrifterne. Sløser man med at tage tabletterne, øges risikoen for at kuren mislykkes. Følger man derimod behandlingsforskrifterne til punkt og prikke, er der 85-90 % chance for, at man bliver helbredt.

Personer med ukompliceret mavesårssygdom behøver ingen gastroskopikontrol efter trippelkuren. Hvis kuren har virket, bliver du rask. Hvis symptomerne derimod kommer tilbage, bør du kontakte din læge. I sådanne tilfælde kan det være nødvendigt at foretage en ny gastroskopi. Ved gastroskopien tager lægen bakterieprøver og tester derefter, hvilke typer antibiotika som virker bedst.

Personer med mavesår, som ikke er inficerede med mavesårsbakterien, har ikke behov for antibiotika. De behandles alene med protonpumpehæmmer.

Kirurgisk behandling er i dag sjældent nødvendig. Operation kan være nødvendig hos de enkelte, hvor det ikke er muligt at udrydde bakterien. Operation bliver i dag oftest foretaget akut ved blødende mavesår eller hul i mavesækken.

Hvordan er langtidsudsigterne?

Mavesårssygdommen er en kronisk tilbagevendende tilstand, hvis mavesårsbakterien ikke fjernes. De allerfleste, som behandles med trippelbehandling, bliver helt raske. Efter vellykket behandling er risikoen for at få mavesår igen omtrent 1-5 % pr. år mod tidligere 75 %. Du bliver med andre ord helbredt for mavesårssygdommen.

Der er få mennesker, som dør af mavesår i vore dage, men i disse tilfælde er blødning eller hul på mavesækken de hyppigste årsager.

Hvordan undgår man at få mavesår eller evt. forværre et mavesår?

Det vigtigste man selv kan gøre for at undgå at udvikle et mavesår, er at være tilbageholdende med at indtage NSAID-præparater og salicylater, med mindre det er strengt nødvendigt.

Rygning øger risikoen for at udvikle mavesår.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Svend Schulze, ledende overlæge, dr.med., Hvidovre Hospital, Gastroenheden
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., praktiserende læge, klinikchef, Århus Universitetspraksis og ekstern lektor ved afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet
Link til Lægehåndbogen
Klik

Korte filmklip om sygdomme i mave- og tarmsystemet.