Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Akalasi

Tip en ven

Af: Svend Schulze, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 25.03.2015

Fakta

  • Akalasi er en tilstand, hvor man har unormal muskelaktivitet i den nederste del af spiserøret
  • Det vigtigste symptom er tiltagende synkebesvær og er ledsaget af trykken i brystet og halsbrand
  • Behandlingen er enten operation eller gentagne udblokninger af spiserøret

Hvad er akalasi?

Akalasi er en tilstand, hvor man har unormal muskelaktivitet i nederste del af spiserøret. Dette hindrer mad og drikke i at nå frem til mavesækken på normal måde. Problemerne med at synke kan føre til, at maden bliver liggende i spiserøret. Derved udvides den nedre del af spiserøret.

Akalasi zoom

 

Hvor hyppig er akalasi?

Det er en ret sjælden tilstand med under 100 nye tilfælde om året.

Hvorfor får man akalasi?

Man kender ikke årsagen til denne tilstand. Men man finder ofte forandringer i muskler og nervetråde i den nedre del af spiserøret. Akalasi er en tilstand som oftest først viser sig i 30-60 års alderen. Men sygdommen kan også ramme børn helt ned til 7 årsalderen.

Hvad er symptomerne på akalasi?

Tilstanden udvikles ofte gradvist og snigende. Man får stadig større problemer med at synke både fast og flydende føde. Sygdommen medfører ofte, at man får halsbrand/brændende fornemmelse samt en følelse af ubehag i brystet. Man kan evt. også have en følelse af, at der er noget, der fylder op. Dette ubehag kan forsvinde, hvis sygdommen udvikler sig. Årsagen til ubehaget er, at spiserøret udvider sig.

Det er også typisk, at man "gylper" mere eller mindre ufordøjet mad op, som regel flere timer efter man har spist. Vægttab er en anden følge af sygdommen. Der er også større risiko for at få lungebetændelse. Det skyldes, at maden kan synkes forkert og derved havner i luftrøret.

Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?

Du skal være opmærksom på, hvis du får tiltagende synkebesvær eller opkastninger af ufordøjede føderester. Mange får også ubehag i brystet med en følelse af, at der er noget, der "fylder op" i brystet.

Hvordan vil læge og sygehus undersøge dig?

Hvis lægen mistænker, at man har akalasi, vil han eller hun henvise dig til et sygehus med henblik på mere nøjagtige undersøgelser. Der får man foretaget røntgen af spiserøret og en undersøgelse, hvor man måler trykket i spiserøret (manometri). Disse undersøgelser afslører tilstanden.

Sygehuslægen vil også kigge ned i dit spiserør gennem et såkaldt gastroskop. Det er en bøjelig, fingertyk slange med et videokamera indbygget, som føres ned i spiserøret.

Hvordan behandles akalasi?

Kirurgi (operation)

Operation er i dag den foretrukne førstevalgsbehandling. Lægerne vil også overveje kirurgi, hvis man har behov for hyppige blokninger (se nedenfor) og efter tidligere alvorlige komplikationer ved udblokning. Operationen indebærer, at man spalter lukkemusklen på langs. Denne behandling foretages i dag med kikkertkirurgi, som er skånsom og har ført til, at mange vælger denne behandling i stedet for udblokning. Denne behandling kan hos nogle i dag også udføres endoskopisk, dvs. i forbindelse med en kikkertundersøgelse.

Indgrebet kan medføre, at du senere bliver generet af syre fra mavesækken, når mavesyren kommer op i spiserøret. Dette kan give ubehag i form af brændende fornemmelse i brystet. Man kan eventuelt også udvikle en mindre betændelse nederst i spiserøret. Dette er som regel en forholdsvis uskyldig tilstand. Men for at undgå lignende fremtidige gener, udfører man normalt en såkaldt fundoplikation i forbindelse med operationen.

Endoskopisk udblokning

Den foretrukne behandling ved akalasi var tidligere at trække/strække den stramme lukkemuskel ud. I forbindelse med en kikkertundersøgelse (endoskopi) føres en ikke-oppustet ballon ned og ind i den smalle del af spiserøret. Ballonen pustes op således, at lukkemusklen "sprænges". Dette giver en varig bedring af tilstanden hos halvdelen af patienterne. Nogle må udblokkes mere end én gang. Indgrebet kræver ikke, at man skal indlægges. Du møder fastende, og efter indgrebet bliver du liggende til observation i ca. to timer. Derefter må du drikke, og hvis dette går godt, kan du tage hjem. Hvis man efterfølgende får flere smerter og feber, skal man straks kontakte sygehuset.

Udblokning skal altid udføres med forsigtighed for at undgå, at spiserøret revner. Dette er også én af grundene til, at indgrebet i nogle tilfælde må udføres flere gange med en stadig større ballon.

Indsprøjtning af botulinumtoksin

Det er også muligt at behandle akalasi ved at indsprøjte et middel (botulinumtoksin) direkte ind i lukkemusklen via et endoskop. Medicinen virker afslappende på muskulaturen i spiserøret. Virkningen er ofte kortvarig, og behandlingen må ofte gentages mange gange. Metoden benyttes kun hos personer, hvor de andre metoder ikke er aktuelle, f.eks. hos ældre mennesker.

Efterbehandling/kontrol

Efter udblokning eller operation skal du til kontrol, normalt efter ca. seks uger og et år. Her måler man trykket i nedre del af spiserøret og surhedsgraden (24 timers pH-måling). Ved den årlige kontrol skal man ofte have foretaget kikkertundersøgelse og røntgenundersøgelse. Hvis man får tilbagefald af generne, skal lægerne på sygehuset ligeledes foretage disse undersøgelser.

Hvordan er langtidsudsigterne?

Så godt som alle bliver raske efter at have fået behandling. Nogle har dog behov for flere behandlinger. Dette gælder især dem, som har fået behandling med medicin (botulinumtoksin).

Der er en lille risiko for at udvikle kræft i spiserøret hos dem, som har eller har haft akalasi. I og med at man kender til denne risiko, vil kontrol med jævne mellemrum tidligt kunne afdække eventuelle forandringer. Man kan på den måde behandle disse forandringer tidligt - før det bliver et problem.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre akalasi?

Man kan ikke undgå, at sygdommen udvikles, hvis man er disponeret til det.

Vil du vide mere?

Illustrationer

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Svend Schulze, ledende overlæge, dr.med., Hvidovre Hospital, Gastroenheden
  • Bjarne Lühr Hansen, ph.d., lektor, alm. prakt. læge, Syddansk Universitet, Odense
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., praktiserende læge, klinikchef, Århus Universitetspraksis og ekstern lektor ved afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet
Link til Lægehåndbogen

Korte filmklip om sygdomme i mave- og tarmsystemet.

Patienthåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS og Android.

Bliv ven med Patienthåndbogen og få hver uge tips til spændende læsning.