Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Akalasi

Tip en ven

Af: Svend Schulze, speciallæge

Sidst fagligt opdateret: 11.09.2012

Fakta

  • Akalasi er en tilstand med unormal muskelaktivitet i den nederste del af spiserøret.
  • Det vigtigste symptom er tiltagende synkebesvær og er ledsaget af trykken i brystet og halsbrand.
  • Behandlingen er enten operation eller gentagne udblokninger af spiserøret.

Hvad er akalasi?

Akalasi er en tilstand, hvor unormal muskelaktivitet i nederste del af spiserøret hindrer mad og drikke i at nå frem til mavesækken på normal måde. Problemerne med at synke kan føre til, at mad bliver liggende i spiserøret, og dermed udvides den nedre del af spiserøret.

Akalasi zoom

Hvor hyppig er akalasi?

Det er en ret sjælden tilstand med under 100 nye tilfælde om året.

Hvorfor får man akalasi?

Man kender ikke årsagen til denne tilstand. Men man finder ofte forandringer i muskler og nervetråde i den nedre del af spiserøret.

Akalasi er en tilstand som oftest først viser sig i 30-60 års alderen. Men sygdommen kan også ramme børn helt ned til 7 års-alderen.

Hvad er symptomerne på akalasi?

Tilstanden udvikles ofte gradvist og snigende. Man får stadig større problemer med at synke både fast og flydende føde. Sygdommen medfører ofte halsbrand/brændende fornemmelse samt ubehagsfølelse i brystet, evt. en følelse af at der er noget, der fylder op. Dette ubehag kan forsvinde, hvis sygdommen udvikler sig. Årsagen til ubehaget er, at spiserøret udvider sig.

Det er også typisk, at man "gylper" mere eller mindre ufordøjet mad op, som regel flere timer efter man har spist. Vægttab er en anden følge af sygdommen. Der er også større risiko for at få lungebetændelse, da maden ofte synkes forkert og derved havner i luftrøret.

Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?

Du skal være opmærksom på, hvis du får tiltagende synkebesvær eller opkastninger af ufordøjede føderester. Mange får også ubehag i brystet med en følelse af, at der er noget, der "fylder op" i brystet.

Hvordan vil læge og sygehus undersøge dig?

Hvis lægen mistænker, at man har akalasi, vil han eller hun henvise dig til et sygehus med henblik på mere nøjagtige undersøgelser. Der får man foretaget røntgen af spiserøret og en undersøgelse, hvor man måler trykket i spiserøret (manometri). Disse undersøgelser afslører tilstanden.

Sygehuslægen vil også kigge ned i dit spiserør gennem et såkaldt gastroskop. Det er en bøjelig, fingertyk slange med et kamera indbygget, som føres ned i spiserøret.

Hvordan behandles akalasi?

Kirurgi (operation)

Kirurgi er i dag den foretrukne førstevalgsbehandling. Kirurgi bør også overvejes, hvis der er behov for hyppige blokninger og efter tidligere alvorlige komplikationer ved udblokning. Operationen indebærer, at man spalter lukkemusklen på langs. Denne behandling foretages i dag med kikkertkirurgi, som er skånsom og har ført til, at mange vælger denne behandling i stedet for udblokning.

Indgrebet kan medføre, at du senere bliver generet af syre fra mavesækken, når mavesyren kommer op i spiserøret. Dette kan give ubehag i form af brændende fornemmelse i brystet, og at der eventuelt udvikles en mindre betændelse nederst i spiserøret. Dette er som regel en forholdsvis uskyldig tilstand. Men for at undgå lignende fremtidige gener, udfører man normalt en såkaldt fundoplikation i forbindelse med operationen.

Endoskopisk udblokning

Den foretrukne behandling var tidligere at trække/strække den stramme lukkemuskel ud. I forbindelse med en kikkertundersøgelse (endoskopi) føres en ikke-oppustet ballon ned og ind i den smalle del af spiserøret. Ballonen pustes op således, at lukkemusklen "sprænges". Dette giver en varig bedring af tilstanden hos halvdelen af patienterne. Nogle må udblokkes mere end én gang. Indgrebet kræver ikke indlæggelse. Du møder fastende, og efter indgrebet bliver du liggende til observation i ca. to timer. Derefter må du drikke, og hvis dette går godt, kan du tage hjem. Hvis man efterfølgende får flere smerter og feber, skal man straks kontakte sygehuset.

Udblokning skal altid udføres med forsigtighed for at undgå, at spiserøret revner. Dette er også én af grundene til, at indgrebet i nogle tilfælde må udføres flere gange med stadig større ballon.

Indsprøjtning af botulinumtoksin

Det er også muligt at behandle akalasi ved at indsprøjte et middel (botulinumtoksin) direkte ind i lukkemusklen via et endoskop. Medicinen virker afslappende på muskulaturen i spiserøret. Virkningen er ofte kortvarig, og behandlingen må ofte gentages mange gange. Metoden benyttes kun hos personer, hvor de andre metoder ikke er aktuelle, f.eks. hos ældre mennesker.

Efterbehandling/kontrol

Efter udblokning eller operation skal du til kontrol, normalt efter ca. seks uger og et år. Her måler man trykket i nedre del af spiserøret og surhedsgraden (24 timers pH-måling). Ved den årlige kontrol foretages ofte også endoskopi og røntgenundersøgelse. Hvis der kommer tilbagefald af generne, skal lægerne på sygehuset ligeledes foretage disse undersøgelser.

Hvordan er langtidsudsigterne?

Så godt som alle bliver raske efter at have fået behandling, men nogle har behov for flere behandlinger. Dette gælder især dem, som har fået behandling med medicin (botulinumtoksin).

Der er en lille risiko for at udvikle kræft i spiserøret hos dem, som har eller har haft akalasi. I og med at man kender til denne risiko, vil kontrol med jævne mellemrum tidligt kunne afdække eventuelle forandringer, og man kan behandle disse tidligt - før det bliver et problem.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre akalasi?

Man kan ikke undgå, at sygdommen udvikles, hvis man er disponeret til det.

Vil du vide mere?

Illustrationer

Kilder

Fagmedarbejdere

  • Svend Schulze, ledende overlæge, dr.med., Hvidovre Hospital, Gastroenheden
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., praktiserende læge, klinikchef, Århus Universitetspraksis og ekstern lektor ved afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet
Link til Lægehåndbogen
Klik

Korte filmklip om sygdomme i mave- og tarmsystemet.